Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Passaten. 553 Jorden, der drejer sig modsat, kommer i denne Forbindelse ikke Sagen ved). Den opvarmede Luftmasse skal have Plads. Øst paa kan den ikke komme; thi her er der just bleven varmet op. Mod Nord og Syd kan den heller ikke gaa; thi ogsaa her bliver der nogen, om end mindre Opvarming end ved Ækvator. Den maa altsaa undvige mod Vest, hvor der endnu ikke er varmet op. Derfor er Passaten væsentlig Østenvind. At denne Forklaring ikke er god, fremgaar simpelthen deraf, at der paa det varmeste Sted (Varmeækvator) slet ingen Passat findes. § 432. Langt heldigere var Halleys Samtidige Georg Had- ley, som i det engelske Vid. Selskabs Skrifter 1735 fremsatte en Forklaring, der desværre længe forblev temmelig upaaagtet; og senere, da man har anerkendt dens Rigtighed, har man under- tiden ved Navneforveksling givet Halley Æren for den. Paa det Sted, der paa en eller anden Tid er det varmeste (Varmeækvator), er Luften mest udvidet og let. Den køligere Luft vil derfor fra begge Sider strømme henimod Ækvator og drive hin tilvejrs. Ved Varmeækvator bliver der saaledes en op- stigende Luftstrøm. Men den Luft, der nærmer sig til Ækvator, kommer til Egne, der ere fjernere fra Jordakslen, og som derfor have større Hastighed mod Øst end den ankommende Luft. Denne kan ikke følge med og føles derfor af den hurtigere Jordoverflade som en Modvind; det vil sige: Vinden, som Nord for Ækvator egentlig er en Nordenvind, føles som NØ, Nordøstpassaten; og Syd for Ækvator bliver Søndenvinden til en SØ, Syd østpassaten. Paa lignende Maade forklarede Hadley ogsaa Monsunerne, o: Aarstidsvinde, f. Eks. dem i Forindien. Om Vinteren er der varmest Syd for Indien, hvor der altsaa som nys forklaret maa blæse NØ. Om Sommeren derimod er det varmest oppe i Asiens Fastland. Nord for Hindustan. Her skulde altsaa Luften strømme til fra Syd. Men alt som Luften saaledes fjerner sig fra Ækvator og kommer til Egne, der have mindre Hastighed mod Øst, iler Luften forud for disse Egne og bliver saaledes fra S- til SV-vind. § 433. Den Luft, som i de ækvatoriale Egne er kommen til- vejrs, strømmer herfra mod Nord og mod Syd; men da den nu, efterat den ved Ækvator har faaet ækvatorial Hastighed, kommer til højere Bredder, iler den forud for disse og bliver paa den nordlige Halvkugle til en Sydvestvind, paa den sydlige til Nord-