Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Kuldeblandinger. 49 er nemlig den pløjede Jord gennemvævet af utallige fine, vandfyldte Kanaler, og naar Frosten indtræder, fryser Vandet i disse Kanaler, udvider sig og findeler derved Jorden, som da bliver velskikket til at modtage Sædekornet i Foraaret. 4 42. Robert Boyle anstillede omtrent de samme Forsøg som Acc. del Cimento, men prøvede tillige, om alle Vædsker lige- som Vand stivnede i Kulden. Han fandt, at der var Vædsker, saasom Spiritus og Syrer, der ikke stivnede i den stærkeste Kulde, han kunde frembringe ved sine Kuldeblandinger. Den Kunst at lave Kulde kendte allerede Della Porta i 1589. Han blandede Sne og Salpeter, der indvirke paa hinanden, saa at Blandingen bliver flydende, men samtidig langt koldere end Is- vand. Acc. del Cimento brugte til Frysningsforsøgene flere for- skellige Kuldeblandinger. Sne og Kogsalt, Sne og Spiritus, men kräftigst virkede Sne og Salmiak, som gav en Temperatur paa 5° paa det florentinske 100-delte Termometer, der viste 17° i den stærkeste Vinterkulde og 80° i den hede Sommersols Straaler. Boyle kendte de samme Kuldeblandinger og vidste, at naar Salt og Sne gav Kulde, skyldtes det, at de begge bleve flydende ved at blandes. Til at smelte Sne bruges der Varme (Sneens Porer skulle fyldes), ligesaa med Saltet, og denne Varme tages her fra Sneen og Saltet selv; at de saa ikke stivne, hidrører fra, at den stærke Saltopløsning, som dannes, har et lavt liggende Smelte- punkt. Skal Kuldeblandingen virke kraftig, maa der være et bestemt Vægtforhold mellem Sneen og Saltet, der blandes sammen. Til 100 Vægtdele Sne skal der sættes: 30 Vægldele Klorkalium, Temperaturen bliver da 4- 10,9° C. 25 » Salmiak, » » » 4- 15,4°C. 33 » Kogsalt, » » » 4- 21,3° C. Endnu stærkere Kulde faar man ved at overhælde Sne med Salt- syre, idet Temperaturen gaar ned til 4- 35 0 G. 4 43. Efterhaanden som nøjagtige Termometre bleve almin- delige, fik man omfattende Besked om de forskellige Legemers Smeltepunkt. Det gælder nemlig ikke blot for Is, men for de fleste Stoffer, at de blive flydende ved bestemte Varmegrader, o: de have faste Smeltepunkter. Følgende Tabel angiver Smeltepunktet for nogle Legemer: Historisk Fysik. II. 4