Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Buijs Ballots Lov.
555
den nordlige Halvkugle), ja saa meget, at den gerne afviger
ßO—-80° fra Retningen mod det lave Lufttryk. Hvis man alt-
saa gaar med Vinden, har man det lave Lufttryk til
venstre eller om ikke just lige til venstre, saa dog kun nogle
Grader fremmeligere.
§ 436. Denne Retning af Vinden er en Følge af, at alt,
hvad der bevæger sig paa den nordlige Halvkugle, har Tilbøjelig-
hed til at gaa til højre for den Retning, hvori Bevægelsen er
begyndt.
For at klare sig dette Fænomen paa den simpleste Maade,
maa man først betænke, hvorledes det gaar et ikke bevæget Le-
geme under Jordens Akseomdrejning. Man kan f. Eks. tænke sig
Legemet svømmende paa stillestaaende Vand, saasom en lille Sø.
Det vil her selvfølgelig blive liggende stille. Vistnok skulde Centri-
fugalkraften fjerne det fra Jordaksen, og altsaa føre det henimod
Ækvator, o: til Søens sydlige Bred; men Søens Overflade har selv
indstillet sig under samme Hensyn, saa at Søens sydlige Bred
netop er saa meget længere fra Jordens Midtpunkt end dens nord-
lige, at Legemet ligesaa lidt finder Anledning til at svømme der-
hen som Vandet til at stuve sig yderligere op.
Men naar de Bevægelser og Kræfter, der samvirke og be-
virke, at Legemet bliver paa sin Plads under Akseomdrejningen,
forøges med en særlig Bevægele af Legemet, vil man faa at vide,
hvor det kommer hen, naar man uden videre anbringer denne
Bevægelse paa det Sted, hvor Legemet uden særlig Bevægelse
vilde have befundet sig.
Lad o (Fig. 361) være Jordaksen set fra Nordpolen, p vort
og Legemets nuværende Sted, p' vort Sted om en vis Tid, idet
Jorden drejer sig, som Pilen angiver. Lad os da tænke os, at vi
fra p har udsendt et Legeme i Retning mod Nord, n, et andet
mod Øst, o, et tredje mod Syd, s, og et fjerde mod Vest, v. Naar
vi senere befinder os i p‘, ville disse Legemer befinde sig i a, Ö,
c og d; og her er aabenbart a kommen til højre for Nord, n‘, b
til højre for Øst, o', c til højre for Syd, s' og d til højre for
Vest, v‘.
Vilde man betragte Jordaksen fra Sydpolssiden, vilde Pilen
vende modsat, og Legemets Bevægelse vilde bøjes til venstre.
Et Eksempel paa disse Afbøjninger afgive de store Hav-
strømme. 1 det nordlige Atlanterhav og Stillehav kredse Hav-