Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
Buijs Ballots Lov. 555 den nordlige Halvkugle), ja saa meget, at den gerne afviger ßO—-80° fra Retningen mod det lave Lufttryk. Hvis man alt- saa gaar med Vinden, har man det lave Lufttryk til venstre eller om ikke just lige til venstre, saa dog kun nogle Grader fremmeligere. § 436. Denne Retning af Vinden er en Følge af, at alt, hvad der bevæger sig paa den nordlige Halvkugle, har Tilbøjelig- hed til at gaa til højre for den Retning, hvori Bevægelsen er begyndt. For at klare sig dette Fænomen paa den simpleste Maade, maa man først betænke, hvorledes det gaar et ikke bevæget Le- geme under Jordens Akseomdrejning. Man kan f. Eks. tænke sig Legemet svømmende paa stillestaaende Vand, saasom en lille Sø. Det vil her selvfølgelig blive liggende stille. Vistnok skulde Centri- fugalkraften fjerne det fra Jordaksen, og altsaa føre det henimod Ækvator, o: til Søens sydlige Bred; men Søens Overflade har selv indstillet sig under samme Hensyn, saa at Søens sydlige Bred netop er saa meget længere fra Jordens Midtpunkt end dens nord- lige, at Legemet ligesaa lidt finder Anledning til at svømme der- hen som Vandet til at stuve sig yderligere op. Men naar de Bevægelser og Kræfter, der samvirke og be- virke, at Legemet bliver paa sin Plads under Akseomdrejningen, forøges med en særlig Bevægele af Legemet, vil man faa at vide, hvor det kommer hen, naar man uden videre anbringer denne Bevægelse paa det Sted, hvor Legemet uden særlig Bevægelse vilde have befundet sig. Lad o (Fig. 361) være Jordaksen set fra Nordpolen, p vort og Legemets nuværende Sted, p' vort Sted om en vis Tid, idet Jorden drejer sig, som Pilen angiver. Lad os da tænke os, at vi fra p har udsendt et Legeme i Retning mod Nord, n, et andet mod Øst, o, et tredje mod Syd, s, og et fjerde mod Vest, v. Naar vi senere befinder os i p‘, ville disse Legemer befinde sig i a, Ö, c og d; og her er aabenbart a kommen til højre for Nord, n‘, b til højre for Øst, o', c til højre for Syd, s' og d til højre for Vest, v‘. Vilde man betragte Jordaksen fra Sydpolssiden, vilde Pilen vende modsat, og Legemets Bevægelse vilde bøjes til venstre. Et Eksempel paa disse Afbøjninger afgive de store Hav- strømme. 1 det nordlige Atlanterhav og Stillehav kredse Hav-