Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Opstigende Luftstrømme. 561 Regnen bliver naturligvis des stærkere, jo fugtigere Luften er, og jo højere Stigningen er, da derved des mere Damp for- tættes. Da tilmed vestlige Vinde baade er hyppigere og fugtigere i Nordeuropa end østlige, har det vestenfjeldske Norge meget mere Regn (1 ä 2000 mm.) end det østenfjeldske (3—600 mm.). Ogsaa den forholdsvis ringe Stigning over Danmarks Højder giver sig tydelig til Kende paa Regnmængden, navnlig om Efter- aaret, da Luften er nærmest ved sit Mætningspunkt, og Skyerne derfor dannes i ringe Højde (Fig. 365). Paa lignende Maade forklares de umaadelige Regnskyl under Sydvestmonsunen i Forindien paa Malabarkysten (6000 mm.) Og op over Himmalaya (indtil 14000mm. i nogle faa Maaneder). § 443. Men ogsaa i det fri Lufthav haves en Mængde Eksempler paa opstigende Luftstrømme. En saadan i udstrakt Maalestok er allerede nævnt under det ækvatoriale stille Belte. Naar Passaten har forsynet sig rigelig med Vanddampe, og den tilsidst baade varm og mættet bøjer opad, giver den her Anled- ning til ganske umaadelige Regnskyl. Dette finder, som Navnet lyder paa, Sted i et langstrakt Belte, dog fornemmelig paa Ver- denshavene. Men ellers have Opstigningerne megen Tilbøjelighed til at organisere sig mere rundagtig som større eller mindre Hvirv- ler, hvis Omdrejningsretning altid, naar Hvirvlen har nogen syn- derlig Udstrækning, er bestemt ved Buijs Ballots Lov, altsaa paa den nordlige Halvkugle modsat Viserne paa et Uhr, paa den syd- lige Halvkugle omvendt. løvrigt afhænger Hvirvlens Karakter i høj Grad af de lokale Forhold og af Aarstiderne. § 444. I Sahara, hvor Sandet under de lodrette Solstraaler kan ophedes til henimod Kogepunktet, kan der ske et Gennem- brud af den nederste ophedede Luftmasse, der hvirvler Sand op med sig og derved bliver endnu hedere. Denne Vind. Samum, er tør og tørrer Lungerne ud, saa at den virker dræbende; men i mekanisk Henseende staar den langt tilbage for saadanne tro- piske Stormhvirvler, som ere forsynede med Vanddampe, saasom de vestindiske Orkaner, de østindiske og kinesiske Tyfoner. Den ved Dampenes Fortætning frigjorte Varme, der som nævnt be- virker en langsom Vanneformindskelse med Højden, gør, at disse Hvirvler naa en umaadelig Højde og som Følge deraf en me- Historisk Fysik. II. 36