Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
560 Vanddamp og Lufthavets Ligevægt.
ustadig Ligevægt; thi naar den nederste Luft ved at komme noget
til Vejrs, er varmere end den derværende Luft, vil den vedblive
at stige.
4 441. Disse Omstændigheder blive nu yderligere modifice-
rede ved Vanddampe, der befinde sig i Luften.
Er Luften ved Jordoverfladen ikke mættet med Vanddamp,
vil der ingen synderlig Afvigelse være fra Forholdene med tør
Luft; men er den mættet ved Jordoverfladen, eller er den ved Op-
stigning og dermed følgende Afkøling naaet til sit Mætningspunkt
(Dugpunktet), vil en yderligere Stigning bevirke Fortætning af
Vanddampe. Derved frigøres der Varme, og Afkølingen af mættet
Luft vil derfor under Stigning ikke blive saa stærk som Afkølingen
af tør Luft. Saaledes vil mættet Luft med 0° kun aftage 0.63° for
en Stigning paa 100 Meter; og mættet Luft ved 20° vil kun aftage
0.45° ved samme Stigning. Hvis man altsaa tænker sig Luften fra
Jordoverfladen stige tilvejrs som en lodret Søjle, vil dens Varme-
grad kun aftage langsomt med Højden; og en saadan Søjle vil
derfor i Højden oftere være varmere end dens Omgivelser og alt-
saa have yderligere Tilbøjelighed til Stigning; men Søjlen bliver
fyldt med Taage paa Grund af Dampenes Fortætning.
Betragte vi en dalende Luftmasse, saa vil dens Varme stige,
mindre, saa længe der er Skyer, hvis fine Vanddraaber kræve
Varme til deres Fordampning, men med omtrent 1° for hver 100
Meter, naar først al Taagen er fordampet. Saaledes fortaas den
forholdsvis varme Vind, som under Navn af Føhn f. Eks. kendes
som Søndenvind Nord for Alperne, hvor man til Tider har anset
den for en afrikansk Vind, og som Østenvind paa Grønlands Vest-
kyst, hvor den har givet Anledning til Forestillinger om et para-
disisk Grønlandsindre.
5 442. Der gives nu fra Jordens forskellige Egne en Mængde
Eksempler paa smaa og store Gennembrud af opstigende Luft-
strømme, der gerne optræde med langt større Voldsomhed end de
nedstigende Lufstrømme. Hine ere i Reglen ledsagede af Fortæt-
ninger af Vanddampe, altsaa af Skyer og Nedbør, disse af klar
Himmel.
Op- eller Nedstigningen kan fremkaldes af Jordoverfladens
Forhøjninger. Saaledes vil en Vestenvind i Norge være under
Stigning paa Vestlandet, under Dalen paa Østlandet. Hist giver
den Skyer og Regn, her Klarvejr. Omvendt med Østenvind.