Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
560 Vanddamp og Lufthavets Ligevægt. ustadig Ligevægt; thi naar den nederste Luft ved at komme noget til Vejrs, er varmere end den derværende Luft, vil den vedblive at stige. 4 441. Disse Omstændigheder blive nu yderligere modifice- rede ved Vanddampe, der befinde sig i Luften. Er Luften ved Jordoverfladen ikke mættet med Vanddamp, vil der ingen synderlig Afvigelse være fra Forholdene med tør Luft; men er den mættet ved Jordoverfladen, eller er den ved Op- stigning og dermed følgende Afkøling naaet til sit Mætningspunkt (Dugpunktet), vil en yderligere Stigning bevirke Fortætning af Vanddampe. Derved frigøres der Varme, og Afkølingen af mættet Luft vil derfor under Stigning ikke blive saa stærk som Afkølingen af tør Luft. Saaledes vil mættet Luft med 0° kun aftage 0.63° for en Stigning paa 100 Meter; og mættet Luft ved 20° vil kun aftage 0.45° ved samme Stigning. Hvis man altsaa tænker sig Luften fra Jordoverfladen stige tilvejrs som en lodret Søjle, vil dens Varme- grad kun aftage langsomt med Højden; og en saadan Søjle vil derfor i Højden oftere være varmere end dens Omgivelser og alt- saa have yderligere Tilbøjelighed til Stigning; men Søjlen bliver fyldt med Taage paa Grund af Dampenes Fortætning. Betragte vi en dalende Luftmasse, saa vil dens Varme stige, mindre, saa længe der er Skyer, hvis fine Vanddraaber kræve Varme til deres Fordampning, men med omtrent 1° for hver 100 Meter, naar først al Taagen er fordampet. Saaledes fortaas den forholdsvis varme Vind, som under Navn af Føhn f. Eks. kendes som Søndenvind Nord for Alperne, hvor man til Tider har anset den for en afrikansk Vind, og som Østenvind paa Grønlands Vest- kyst, hvor den har givet Anledning til Forestillinger om et para- disisk Grønlandsindre. 5 442. Der gives nu fra Jordens forskellige Egne en Mængde Eksempler paa smaa og store Gennembrud af opstigende Luft- strømme, der gerne optræde med langt større Voldsomhed end de nedstigende Lufstrømme. Hine ere i Reglen ledsagede af Fortæt- ninger af Vanddampe, altsaa af Skyer og Nedbør, disse af klar Himmel. Op- eller Nedstigningen kan fremkaldes af Jordoverfladens Forhøjninger. Saaledes vil en Vestenvind i Norge være under Stigning paa Vestlandet, under Dalen paa Østlandet. Hist giver den Skyer og Regn, her Klarvejr. Omvendt med Østenvind.