Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Lufthavets Ligevægt. • 559 betragte disse mindre Afvigelser som virkelig eksisterende eller i hvert Fald ikke som sikkert beviste Afvigelser. OP- OG NEDSTIGENDE LUFTSTRØMME. § 439. Det er væsentlig Varmen, der foraarsager Strøm- ning i Lufthavet; men Forholdet er her forskellig fra det, der gør sig gældende i Vædsker. Dersom den nederste Del af en Vædske er henholdsvis kol- dere, ligesaa varm eller varmere end den øverste Del, vil der i Almindelighed være stadig, ligegyldig eller ustadig Ligevægt i Vædsken. — Fører man koldere Vædske fra Bunden opad, vil den paa Grund af sin større Vægtfylde synke tilbage igen. — Er den nederste Del af Vædsken varmest, vil der kun kunne være Lige- vægt, hvis Grændsefladen er aldeles plan og vandret; den mindste Forhøjning paa den varmeste Vædskemasse vil bringe denne til at stige yderligere, og der sker saaledes et Gennembrud, hvor den øvrige varme Vædske følger efter. Ligevægten er altsaa ustadig. — Er Vædsken overalt lige varm, er Ligevægten naturligvis lige- gyldig. § 440. Føres imidlertid et Rumfang Luft fra Jordoverfladen højere op, vil den ved at komme under et svagere Tryk udvide sig, altsaa udføre et Arbejde og afkøle sig omtrent 1° for 100 Meters Stigning. Tænkte man sig nu, at Luften, der iforvejen befinder sig i Højden, netop har den Varmegrad, som den løftede Luft ankommer med, vil denne hverken have Anledning til at synke igen eller til at stige højere. Der er altsaa ligegyldig Lige- vægt i det Tilfælde, at Varmens Aftagen med Højden netop er efter den nævnte Skala. Er Luften forneden — maaske nok varmere end den for- oven — men dog koldere end efter Skalaen, vil der være stadig Ligevægt; thi dersom Luft med Magt blev ført fra Jorden højere op, vilde den blive koldere end den derværende Luft og altsaa synke tilbage igen. Er Luften forneden derimod endnu varmere i Forhold til den højere Luft end efter Skalaen, vil der være