Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

564 Hagldannelse. Heraf forstaas tillige Hagldannelsen. Man har forlængst vidst, at Hagl ofte ere lagdannede med skiftende isagtige og sne- agtige Lag, og man sluttede heraf, at de skiftevis maatte have været i varmere og koldere Luft. Da nu elektriske Udladninger ofte ind- træffe samtidig med Haglvejr, tænkte man sig, at Haglene alene paa Grund af elektriske Tiltrækninger ogFrastødninger havde foretaget Rejsen op og ned imellem en positiv og en negativ ladet Sky, indtil de tilsidst blev saa store, at de faldt igennem den nederste Sky. Denne Forklaring er næppe rigtig; men naar man nu kender Hvirvlernes Voldsomhed og ved, hvor betydelige Genstande de kunne føre til vejrs, kan det ikke undre, at de kunne føre Haglkorn med sig. I Højden fjerner Luften sig til alle Sider; Vinden bliver altsaa svagere, Haglkornet be- men førend det naar Jorden, rives det af Fig. 367. Tværsnit af et Haglkorn. gynder at falde, den indstrømmende Luft maaske paany ind i Hvirvlen, og det kan saaledes komme til at gøre Rejsen flere Gange. Haglene falde derfor ikke ned i selve Midten af Hvirvlen, men i videre Kredse, og naar et saadant Uvejr er gaaet over en Egn, er der gerne falden flest Hagl i to Strimer, en paa hver Side af Midtens Bane. § 446. Fæste vi Blikket paa en større Del af Jordover- fladen, saaledes som det kan ske ved de synoptiske Kort, vil man ofte se et Sted med lavt Lufttryk omgivet af ringförmige Isobarer og følgelig med Vinde næsten kredsende omkring det laveste Lufttryk og kun langsomt nærmende sig dette. Med andre Ord, man har her en stor Hvirvel ofte flere Hundrede Mil i Dia- meter. Om et Sted med højt Lufttryk derimod ere Isobarerne i Almindelighed ikke saa regelmæssig runde, og de ligge navnlig ikke saa tæt ved hinanden. Hine Egne maa i det Hele betragtes som Steder for opstigende, om end langsomt opstigende Luft- strømme, disse for nedstigende. Hine have gerne Skyer og Ned- bør, disse klar Himmel. Den stedfindende Fordeling af Lufttrykket holder sig imidler- tid sjelden ret længe, navnlig i de lave Lufttryk. Man ser For- andring i dem fra Dag til Dag, og i vore Egne bevæge de lave Lufttryk sig især fra Vest mod Øst — ude fra Atlanterhavet ind over Evropa, jfr. Fig. 362 — 364. En saadan Hvirvelvind be-