Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Sneformer. 569 men iøvrigt kan der fremstaa^en Mængde Former rimeligvis be- stemte ved de særlige Forhold, hvorunder de dannes: Varmegrad, Lufttryk, Stilhed m. m. Foruden at Krystallerne kunne støde mod hinanden og for- styrre hinandens Former, kunde de ved at falde i varmere Luft klæbes sammen og danne store Sneflokke. Fig. 373. Sneformer. Fig. 374. Solringe og Bisole. § 453. Det er Iskrystaller i højere Luftlag, der fremkalde Bi- sole og Ringe, Hove om Sol og Maane — ikke at forveksle med de Interferensringe, der kunne ses om Sol og Maane med en Dia- meter paa 2, 4, 6° og som dannes ved lette Skyer, hvorigennem Sol og Maane ses. En stor Ring om Sol eller Maane derimod har en Radius paa 22°, og en anden, men sjældnere, paa om- trent det dobbelte. Den første Vin- kel er just den, som Lyset brydes ved at gaa igennem et Isprisme paa 60°, den sidste gennem et Prisme paa 90°. Tænkes Luften fuld af Prismer i alle mulige Stillinger, ville de, der under den nævnte Synsvinkel modSol- straalen og Øjet tilfældigvis ere drejede rigtigt, sende Lys til Øjet. Da de røde Straaler brydes mindst, ses der rødt inderst i begge Ringene. Da Snekrystallerne imidlertid kunne have forskellige Former og tilmed under Faldet kunne have Tilbøjelighed til at vende sig paa en bestemt Maade, kan der til Tider fremkomme mange for- skellige Ringe og Linier ved Solstraalernes Tilbagekastning, og hvor disse Linier skære hinanden, er Glansen særlig stærk, saa at her fremstaar Bisole. Mest Tilbøjelighed hertil er der i 22° Af- stand fra Solen vandret ud til Siderne eller lige over den.