Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

568 Regndannelse. handle Lyset paa den i § 387 angivne Maade; thi her kunne Lys- bølgerne interferere saaledes med hinanden, at disse ikke udtræde af Draaben paa den beskrevne regulære Maade. 4 450. Ved Blanding af ulige varme, men hver for sig med Vanddamp mættede Luftmasser, vil man faa Overmætning. Ta- bellen i § 415 viser, at f. Eks. den Mængde Damp, der kan være i 1 Kubikmeter Luft ved Nul Grad og i 1 Kubikmeter Luft ved 20°, nemlig 4,6 -J- 17,4 = 22 ikke kan eksistere i 2 Kubikmeter Luft ved 10°, hvor der kun kan være 2 x 9,2 = 18,4. Der vil altsaa ske nogen Fortætning, og en saadan foregaar ved mange Lejligheder under Luftblanding, f. Eks. ved Blandingen af Luften omkring svømmende Isbjerge med den omgivende Søluft, eller af den varme fugtige Luft over en Mose efter en varm Sommerdag med den kølige Natteluft. Og ligeledes dannes uden Tvivl ogsaa ofte Skyer, hvor ulige varme Luftmasser berøre hinanden og blan- des delvis. Fig. 372. Sneformer. 5 451. Men naar man tillige har villet forklare den faldende Regn paa samme Maade, er man aabenbart kommen paa Vild- spor; thi selv med den gunstigst valgte Blanding gennemført til en meget stor Højde — og man har forøvrigt ondt ved at tænke sig en saadan fuldkommen Blanding udført — vil den udskilte Vandmasse kun blive en meget ringe Del af den Regn, der f. Eks. kan falde i et af vore Sommenivejr. Derimod kan den Fortæt- ning, der foregaar under en varm, nogenlunde mættet Luftstrøms Opstigning, fuldstændig forslaa til den Regn, som falder, tilmed fordi der stadig drages ny Luftmasser ind, saa at de efter hinanden komme og aflevere Regn under deres Opstigning. 6 452. Er Varmen under Frysepunktet paa det Sted, hvor Fortætningen foregaar, fremkommer der naturligvis ikke smaa Draaber, men smaa Iskrystaller, der vokse og forgrene sig under yderligere Fortætning. De have gennemgaaende Tilbøjelighed til at danne Vinkler paa 120°, altsaa navnlig regulære Sekskanter: