Tryk og Smeltepunkt.
51
fryse, ligesom der er andre Vædsker f. Eks. smeltet Svovl, der
kunne afkøles under deres Frysepunkt uden at stivne.
§ 45. Naar der i det foregaaende er sagt, at
et Legemes Smeltepunkt altid er det samme, er der
stiltiende forudsat, at Smeltningen foregaar i fri Luft.
Sker denne derimod under et Tryk, der er mange
Gange større end Luftens, forskyder Smeltepunktet
sig betydelig. En engelsk Ingenieur James Thom-
sen, henledede i 1849 Opmærksomheden paa denne
Sag, og hans Broder, den endnu levende berømte
Fysiker William Thomson, der er adlet under
Navnet Lord Kelvin, viste ved Forsøg, at Isens
Smeltepunkt synker ved et forøget Tryk; han fandt,
Fig. 45. Mousson
smelter Is ved
Tryk.
at Vand under 8 Atmosfærers Tryk først fryser ved 1/20° C under
Nul; og steg Trykket til 17 Atmosfærer, frøs Vandet først ved
1j8° C under Nul.
Fig. 46. Paavisning af Smeltepunktets Afhængighed af Trykket.
Franskmanden Mousson gik 1858 til langt højere Tryk. Han
lod Vand fryse i et stærkt Staalrør og skruede (Fig. 45) et Stempel
med stor Styrke (13000 Atmosfærers Tryk) ned mod Isen. Imellem
denne og Stemplet havde han lagt en Metalskive, og det viste sig,
4*