Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Damp. De gamle, der vare dygtige i Kogekunsten, have utvivlsomt haft Laag til deres Gryder og Kedler, og de have da opdaget, at den dannede »Luft« med stor Kraft kunde løfte Laaget. Paa den Maade have Menneskene i længst tilbageliggende Tider lært, at Vand ved at blive til »Luft« kommer til at fylde et langt større Rum: og forsøger man at holde »Luften« i et lille Rum, vil den udøve et Tryk for at komme ud. Allerede Aristo- teles har haft Forestilling om, at »Luftens« Tryk under disse Om- stændigheder kunde blive stort, ti han forklarer Jordskælv ved, at Vand nede i Jorden pludselig forvandles til »Luft«, som med uimodstaaelig Styrke stræber at faa større Rum og derved ryster Jorden ovenover. Aristoteles skelnede lige saa lidt som andre Oldtidsforfattere mellem alminde- lig Luft og »Luft«, der var frembragt af Vand; derimod var han vel kendt med, at »Luft« i Kulden atter blev til Vand, lian omtaler, at Duggen falder rigeligst i de kolde, klare Nætter, og at Vand, der er dannet ved Afkøling af »Luft« af Havvand, ikke som dette har Saltsmag. Af praktiske Grunde ville vi straks vedtage at kalde det luftformige Vand Fig. 55. Heros dansende Kugie. Damp. Naar denne atter gaar over til Vand, siger man, at den fortættes. Oldtidsfolkene vidste altsaa, at Damp ved Afkøling fortættes. § 56. Hero har benyttet sig af, at. Dampen fylder et mange Gange større Rum end det Vand, hvoraf den er fremstaaet. Fig. 55 viser Heros dansende Kugle, som holdes svævende af Dampstraalen, der staar ud af et Rør, som gaar ned gennem det tætsluttende Laag i en Metalgryde. Denne er (hvad Figuren dog ikke lader se) halvfyldt med Vand og stillet over et Ildsted- Vandet koger. Er nu Grydens Størrelse afpasset til Damprørets Vidde, vil Dampstraalen kunne bære Kuglen, der dog danser lidt op og ned, eftersom Straalen træffer den mer eller mindre centralt. Et andet af Heros Dampapparater har særlig Interesse for os, der leve i det 19de Aarhundrede. A JB (Fig. 56) er en Metalgryde, der staar paa en Fod, hvori man kan tænke sig et Ildsted. Fra Gryden, som har et tætslut-