Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Damp. 61 Luft sendes igennem. Luftens Varmegrad bestemmes da før og efter, at den er gaaet igennem Røret. Ved man nu, hvor stor en Vægtmængde Luft, der er strømmet gennem Kalorimetret, kan Varmefylden beregnes. Hosstaaende Opgivelser fortælle, at Varmefylden er højst ulige for de forskellige Legemer: Varmefylde Vand....................................1. Is...................................ca. 1I2. Jærn, Kobber og Zink...................— l/10. Sølv og Tin...........................— Vis- Kviksølv, Platin og Bly................— 1/33. Spiritus og Glycerin.................—■ 3/5. Almindelig Luft, Ilt og Kvælstof . . — 1/5. Brint................................— Naar undtages Brint, har Vand den højeste Varmefylde. Dette spiller en lignende klimatisk Rolle som Isens store Smeltevarme (jfr. § 50). Sommersolen opvarmer nemlig Vandet, og for hvert Pund Vand, der opvarmes 1°G, hengemmes der 1 Varmeenhed, der kommer igen som en Virkning mod den kolde Luft og der- ved i ikke ringe Grad sløjfer de store Temperaturforandringer. DAMP. § 55. At Vand kan blive til »Luft«, er en dagligdags Erfa- ring, som ingen ret vel kan undgaa at gøre. Som Regel vil der altid fra en Vandoverflade forsvinde en Del Vand, der er bleven til »Luft«; Vandpytterne paa Vejen tørre af den Grund ind, og det vaade Tøj tørres ved at hænge i Luften. Selvfølgelig kendte Oldtidsfolkene dette lige saa godt som vi. Men de samme Folk vidste ogsaa god Besked om, at naar Vandet varmes, da sker Omdannelsen til »Luft« hurtigere, og drives Opvarmningen til en vis Grad, saa koger Vandet, o: Overgangen foregaar ikke alene lydløst fra Vandets Overflade, men hele Vandmassen kommer i en buldrende Bevægelse, idet »Luftbobler« dannes ved Kogekarrets Bund, stige op til Overfladen, bryde denne og gaa op i Luften.