Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
74
Sikkerhedsventilen.
Ben, hvortil der kræves en Varmegrad højere end 100° C. Gryden
(Fig. 63) dannes af en stærk Jærnbeholder med et tætsluttende
Laag, der er skruet fast. Igennem Laaget gaar et Rør, som er
lukket damptæt med en Prop, der holdes ned mod Røret af en
Vægtstang med Lod, saaledes som Figuren viser. Den Kraft, hvor-
med Proppen trykkes nedad, bestemmes af Vægtstangens Længde
og Loddets Størrelse. I denne lukkede Gryde kan Vandet op-
varmes over 100° C. Den udviklede Damp kan nemlig ikke komme
bort, men fylder det øverste Rum i Gryden og trykker paa Vandet,
saa dette ikke koger. Temperaturen i Gryden maales ved et Ter-
mometer, der staar ned i Røret a, som er fyldt med Kviksølv.
Jo stærkere der fyres under Gryden, des mere Damp kommer der
i den, og des større bliver Damptrykket. Dette naar dog kun en
vis Størrelse, hvorved en Sprængning af Gryden undgaas. Den
omtalte Prop, der dækker for Røret, som gaar gennem Grydens
Laag, løftes nemlig, naar Dampen har faaet Kraft til at overvinde
det Tryk, hvormed Loddet paa Vægtstangen holder Proppen nede,
og Dampen kan da strømme ud.
Lad Røret, hvori Proppen sidder, have et Gennemsnit paa
1 Kvadrattomme: Lufttrykket vil da virke paa Proppen med 14
Pds. Tryk (I § 243). Er nu Loddet anbragt et saadant Sted paa
Vægtstangen, at denne trykker med andre 14 Pd. paa Proppen,
skal der aabenbart et Tryk paa (lidt over) 28 Pd. til indenfra for
at løfte denne op; men vokser Damptrykket til denne Højde,
strømmer Dampen ud, indtil Trykket atter er under 28 Pd.
Hænges Loddet længere ud paa Vægtstangen, vil Proppen hol-
des nede med større Kraft, og Damptrykket maa være højere for
at løfte den. Med andre Ord: Papin raadede helt for, hvor stort
et Tryk Dampen i Gryden fik, og kunde saaledes sikre sig mod,
at denne sprang. Dette betegner et stort Fremskridt med Hensyn
til Udnyttelsen af Damp ved højt Tryk. Uden Papins Sikker-
hedsventil er nemlig en Dampkedel et yderst farligt Apparat,
som aldrig vilde have faaet stor Udbredelse; med Sikkerhedsven-
tilen er derimod den villige, men voldsomme Dampkraft begrænset.
§ 62. Skriftet om Dampgryden bragte Papin megen Anseelse;
han blev Medlem af Royal Society og havde en smuk Stilling som
Boyles Assistent. Men allerede Aaret efter rejste han til Venezia
for at skabe sig en selvstændig Stilling. Han blev modtaget med
aabne Arme, da hans Berømmelse var ilet forud; dog heller ikke