Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Papins Højtrykmaskine. 83 med Sikkerhedsventil. Et Rør med Hane fører over til Cylindren, der ligeledes har en Sikkerhedsventil, og hvori et hult Kobber- stempel I gaar uden Stempelstang. E er en Tragt med nedad- gaaende Ventil. Hældes der Vand i Tragten, vil dette fylde Cy- lindren og løfte Stemplet tilvejrs, idet en Hane foroven aabnes, saa Luften kan strømme ud. Er Stemplet i sin øverste Stilling, lukkes Lufthanen, og der aabnes for Dampen, som strømmer ind i Cylindren, trykker Stemplet ned og driver Vandet op i Stigroret 8, der har en opadgaaende Ventil. Derpaa lukkes der af for Dampen, Lufthanen aabnes, og der hældes paany Vand i E. og den beskrevne Proces gentager sig. Papin benytter sig altsaa ligesom Savery af Damptrykket for at faa Vandet tilvejrs, men han lader ikke Dampen virke umiddelbart paa Vandet; han vidste nemlig godt, at det kolde Vand fortætter store Mængder Damp, og dette skulde forhindres ved det hule Stempel, hvori han anbragte en varm Jærnbolt. Papin fortætter heller ikke den brugte Damp, saaledes som Savery gjorde, men lader den strømme ud gennem Lufthanen, naar Stemplet gaar tilbage. »Spildedampen« vilde han bruge til at opvarme Vandet med, før det blev hældt i Tragten E. Hans Maskine virkede overmaade kraftig, idet han arbejdede med stort Damptryk; og han behøvede ikke at være bange for Spræng- ning, ti baade Kedel og Cylinder vare som nævnt forsynede med Sikkerhedsventil. Som Titelen til hans Skrift antyder, tænkte han sig først og fremmest sin Maskine anvendt til Vandløftning. Men han havde ogsaa Planer om at bruge den til Drivkraft og anbragte derfor over Stigrøret en Vindkedel K, hvori Vandet blev drevet ind, samtidig med at Vindkedlens Luft blev stærkt sammentrykt. Aabnedes nu en Hane i Vindkedlen, strømmede Vandet ud med stor Kraft og kunde drive et Skovlhjul. Særlig interesserede Papin sig for at skaffe Drivkraft til Skibe. Allerede under sit første Ophold i Eng- land havde han paa Themsen set en Hjulbaad, der blev drevet med Hestekraft, og som kunde løbe fra alle Robaadene. Nu skulde Dampmaskinen drive Hjulene, og han fik da ogsaa bygget en Damp- baad. Disse Planer optog ham saa stærkt, at han, da han ikke fandt tilstrækkelig Støtte i Tyskland, besluttede sig til at opgive sin Stilling i Marburg og rejse til London. Her gik det ham imid- lertid ikke bedre; Newton, der paa den Tid var Præsident i Royal Society, kunde ikke gaa ind paa hans Planer. Han savnede nu 6*