Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
84
Papin og Dampmaskinen.
ikke blot Midler til sine Forsøg, men ogsaa til sit'Underhold og
førte en kummerlig Tilværelse, idet han maatte leve af Almisser.
Han døde ca. 1712.
§ 70. I Dampmaskinens Historie maa Papin nævnes som den
Mand, der har gjort det første vigtige Skridt i Retning af at udvikle
Dampmaskinen til en almindelig Kraftmaskine (Motor), selv om
hans Højtrykmaskine (Fig. 69) ikke i Praksis kunde staa Maal med
Newcomens og Cawleys atmosfæriske Maskine. De havde laant
Ideen fra Papins første Projekt, hvor Stemplet var det vigtigste
Organ. Og i sin Højtrykmaskine lader Papin Damptrykket som
den drivende Kraft virke paa Stemplet. Hermed er Dampmaski-
nens Indretning skitseret i store Træk; at Papin ikke naaede at
overvinde de mange praktiske Vanskeligheder, der frembød sig,
fratager ham ikke Æren for at have været den første, der frem-
drog, at Stempel og Damptryk i Forening udgøre Princippet for
en Dampmaskine.
Papins Højtrykmaskine brugte alt for megen Damp. Ideen
med det hule Stempel, som holdtes varmt af Jærnbolten, var
aabenbar upraktisk, ti Maskinen skulde jo standses hvert Øje-
blik, for at en frisk ophedet Jærnbolt kunde lægges i Stemplet.
Desuden hjalp det kun lidet med det varme Stempel, Vandet
trængte nemlig for hvert Stempelslag op i Gyhndren og afkølede
denne, som da maatte opvarmes af den indstrømmende Damp.
Forøvrigt led Newcomens og Cawleys atmosfæriske Damp-
maskine ogsaa af store Mangler. Stemplet lærte man vel at
»pakke« med Læder og Talg og undgik derved den Afkøling af
Cylindren, der fulgte med at have Vand ovenpaa Stemplet; men
Fortætningen af Dampen under dette skete stadig ved at sprøjte
Vand ind i Gylindren, og derved fik man et betydeligt Dampspild.
Den værste Ulæmpe var dog, at den atmosfæriske Maskine ikke
udnyttede Damptrykket. Cylindren maatte være vid, om Maskinen
skulde have nogen Kraft; Lufttrykket virker jo kun med 14 Pd.
paa hver Kvadrattomme af Stemplet; og en vid Cylinder bruger
megen Damp. Væsentlig havde kun Kulminerne Raad til at be-
nytte Maskinen, der saa godt som udelukkende blev anvendt til
Vandpumpning. Man savnede endnu det nøje Kendskab til Dam-
pens Egenskaber, der maatte til, før Dampkraften kunde blive den
Løftestang, som evnede at hæve Samfundsudviklingen til en Højde,
ingen tidligere Tid kan opvise Magen til.