Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
84 Papin og Dampmaskinen. ikke blot Midler til sine Forsøg, men ogsaa til sit'Underhold og førte en kummerlig Tilværelse, idet han maatte leve af Almisser. Han døde ca. 1712. § 70. I Dampmaskinens Historie maa Papin nævnes som den Mand, der har gjort det første vigtige Skridt i Retning af at udvikle Dampmaskinen til en almindelig Kraftmaskine (Motor), selv om hans Højtrykmaskine (Fig. 69) ikke i Praksis kunde staa Maal med Newcomens og Cawleys atmosfæriske Maskine. De havde laant Ideen fra Papins første Projekt, hvor Stemplet var det vigtigste Organ. Og i sin Højtrykmaskine lader Papin Damptrykket som den drivende Kraft virke paa Stemplet. Hermed er Dampmaski- nens Indretning skitseret i store Træk; at Papin ikke naaede at overvinde de mange praktiske Vanskeligheder, der frembød sig, fratager ham ikke Æren for at have været den første, der frem- drog, at Stempel og Damptryk i Forening udgøre Princippet for en Dampmaskine. Papins Højtrykmaskine brugte alt for megen Damp. Ideen med det hule Stempel, som holdtes varmt af Jærnbolten, var aabenbar upraktisk, ti Maskinen skulde jo standses hvert Øje- blik, for at en frisk ophedet Jærnbolt kunde lægges i Stemplet. Desuden hjalp det kun lidet med det varme Stempel, Vandet trængte nemlig for hvert Stempelslag op i Gyhndren og afkølede denne, som da maatte opvarmes af den indstrømmende Damp. Forøvrigt led Newcomens og Cawleys atmosfæriske Damp- maskine ogsaa af store Mangler. Stemplet lærte man vel at »pakke« med Læder og Talg og undgik derved den Afkøling af Cylindren, der fulgte med at have Vand ovenpaa Stemplet; men Fortætningen af Dampen under dette skete stadig ved at sprøjte Vand ind i Gylindren, og derved fik man et betydeligt Dampspild. Den værste Ulæmpe var dog, at den atmosfæriske Maskine ikke udnyttede Damptrykket. Cylindren maatte være vid, om Maskinen skulde have nogen Kraft; Lufttrykket virker jo kun med 14 Pd. paa hver Kvadrattomme af Stemplet; og en vid Cylinder bruger megen Damp. Væsentlig havde kun Kulminerne Raad til at be- nytte Maskinen, der saa godt som udelukkende blev anvendt til Vandpumpning. Man savnede endnu det nøje Kendskab til Dam- pens Egenskaber, der maatte til, før Dampkraften kunde blive den Løftestang, som evnede at hæve Samfundsudviklingen til en Højde, ingen tidligere Tid kan opvise Magen til.