Vort Papir
Meddelelser om Papirundersøgelse og Papirsorterne fra de danske Fabrikker og Lessebo Bolag i Sverige. Samlede til Brug for den af Kulturministeriet under 8. Marts 1886 nedsatte Komission til at gjøre Forslag om Statens Papirforbrug m.m.

13 det udspændte Strimmelstykkes oprindelige Længde (L) og dets Vægt (V), og Spørgsmaalet bliver nu: hvor lang er en Strimmel af samme Stykke Papir og af samme Bredde, som den sprængte, og med Vægten B. Da Forholdet L/v for lige brede Strimler af samme Papir er konstant, < faa vi Proportionen (»den Hartigske Formel«1): X/B = L/v- Naar f. Ex. B er 500 Gram, V er 0,2 Gram og L er 180 Millimeter, bliver Brist- ningslængden X = 4500 Meter. Denne Prøve bliver udført med ti Strim- ler, udskaarne fem og fem i to forskjellige Retninger af Papiret, fordi Papir næsten al Tid er stærkere paa den ene end paa den anden Led2), og Resul- tatet bliver angivet ved Gjennemsnittet af de fundne Værdier. Brist- ningslængden paavirkes ikke af Papirets Sværhed; denne giver sig Ud- tryk i Vægten af den Papirmasse, som er blevet brugt til Fabrikationen; er Papiret sværere, vil ogsaa B blive større, men daV vokser i samme Forhold, bliver Resultatet for X det samme. Bristningslængden er der- for udelukkende en Kvalitetsbestemmelse, der altsaa er afhængig af det Trævlestof, hvoraf Papiret er lavet, og dettes Ævne til at sammenfilte sig. Men af Papirer med samme Bristningslængde vil igjen det sværere være forholdsvis stærkere til at modstaa Slid ved Brugen3). Bristnings- længden varierer ved Skrivpapir i Reglen mellem 2000 og 5000 Meter, strækker sig ved særlig gode Papirer til henimod 6000 Meter og over- stiger dette Maal kun ved særlig udmærkede Dokumentpapirer. Strækningsævnen (»Dehnung« eller »Bruchdehnung«) bestemmes ved at udmaale den Længde, som det udspændte Stykke af Strimlen havde naat, da det brast, og angive Tilvæksten i Procent af den op- rindelige Længde4). Variationen er her i Almindelighed mellem 4,5 og 1,5 pCt. eller mindre; Strækningsævnen er dog ikke sjælden større end 4,5 pCt. Æonen til Modstand mod Sammenkrølning og Gnidning (»Wider- stand gegen Zerknittern und Reiben«) er ligesom Strækningsævnen et Udtryk for den Elasticitet, som Papiret maatte have. Den kan endnu kun bestemmes tilnærmelsesvis, fordi de paagjældende Operationer maa foretages paa Frihaand; det er nemlig endnu ikke lykkedes at T) Hoyer a. St. har en anden Formel. 2) Undtagelse herfra er kun paatruffet ved de japanesiske Papirer fra R. Wagner i Berlin, som udmærke sig ved deres uhyre Bristningslængder (over 9000 og 8500 Meter), se ndfr. i Tabel III. 3) Hoyer a. St. S. 21—22. Med Hensyn til Enkeltheder henvises til Winckler a. St. S. 117—22; (Strækningsinstrumenter omtales S. 124—31) og Hoyer a. St. S. 41—52, jfr. ogsaa ndfr. S. 4) Hoyer a. St. S. 22—4; Winckler a. St. S. 122—23.