Vort Papir
Meddelelser om Papirundersøgelse og Papirsorterne fra de danske Fabrikker og Lessebo Bolag i Sverige. Samlede til Brug for den af Kulturministeriet under 8. Marts 1886 nedsatte Komission til at gjøre Forslag om Statens Papirforbrug m.m.
Forfatter: V.A. Secher
År: 1887
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 62
UDK: 676.3
DOI: 10.48563/dtu-0000279
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
Tabel II.
Stofklasser 1—4.
1. Stofklasse.
Papirer af Klude ’) med ikke over 2
pCt. Askeholdighed.
3. Stofklasse.
Papirer af Stoffer, valgte efter Behag,
dog uden Tilsætning af slebet Træ-
masse og med mindre end 15 pCt.
Askeholdighed.
4. Stofklasse.
Papirer af Klude ’) med Tilsætning af
Træ-, Straa- eller Esparto-Cellulose,
men uden slebet Træmasse og ikke
over 5 pCt. Askeholdighed* 2).
4. Stofklasse.
Papirer af Stoffer efter Behag og med
Askemængde efter Behag,
Som det vil ses, er der ved Klassificeringen i Tab. II af Papirsorterne
slet ikke taget Hensyn til Fabrikationsmaaden, og det er ikke bleven til-
lagt nogen Betydning, om Papirerne ere liaandgjorte eller lavede paa
Maskine (jvfr. ovfr. S. 8). Ikke heller er der foreskrevet noget om
Limningens Beskaffenhed, og det er overladt til Papirfabrikanternes For-
godtbefindende, om de ville give deres Papirer en større Styrke ved at
anvende animalsk Limning eller ved at anvende en bedre Stofsammen-
sætning og Stofbehandling. Medens Hoyer3) til første Klasses Doku-
menter foreslaar Papir med animalsk Limning, Bristningslængde af 5000
Meter og Strækningsævne af 4 pCt., har man i Prøjsen efter fornyede
Undersøgelser foretrukket at opgive den animalske Limning, formodentlig
paa Grund af dens Kostbarhed, og erstatte den ved at kræve en Brist-
ningslængde af 6000 Meter og en Strækningsævne af 4^2 pCt.
Efter de anførte Klassifikationer af Papirsorter efter Styrke og
Stofsammensætning har den prøjsiske Regjering præciseret sine For-
dringer til de Papirer, som den tillader sine Avtoriteter at anvende under
Besørgelsen af de tjenstlige Forretninger, paa følgende Maade:
1. Til særlig vigtige Dokumenter, som ere beregnede paa at skulle
gjemmes meget længe
kræves Papir af Styrkeklasse 1 og Stofklasse 1.
’) o: Linned, Bomulds- eller Hampeklude.
2) Ved Resol. 18. Maj 1887 er der givet denne Bestemmelse et Tillæg, hvorefter
Tilsætningen af Surrogater til Kludestoffet ikke maa overstige 25 pCt. Vel har
man endnu ikke en paalidelig Methode, hvorefter en kvantitativ Analyse af
Surrogaterne kan foretages, men man har dog ment at kunne sætte denne
Grænse, og Skjøn af Sagkyndige maa afgjøre Tvivlstilfælde. Resolutionens Text
lindes i Mittheilungen o. s. v. 1887 S. 61, optrykt bl. a. i Wochenschrift o. s. v.
1887.
3) A. St. S. 28.