Vort Papir
Meddelelser om Papirundersøgelse og Papirsorterne fra de danske Fabrikker og Lessebo Bolag i Sverige. Samlede til Brug for den af Kulturministeriet under 8. Marts 1886 nedsatte Komission til at gjøre Forslag om Statens Papirforbrug m.m.

33 Det blev ovenfor nævnt, at enslydende Mærker fra de forskjeilige Fabrikker ikke betegne samme Kvalitet, i hvert Tilfælde har man slet ingen Garanti for, at de betegne samme Vare. Dette fik jo endda at være, men Ulykken for den danske Papirfabrikation er, at ikke en Gang den samme Fabriks Kvalitet for samme Mærke er konstant saaledes, at den Kjøber, som har kjøbt Papir af et Mærke, har nogen Garanti for, at han senere under samme Mærke vil faa samme Kvalitet’). At et saadant Forhold, der vilde være ødelæggende for Handelen med en hvilken som helst anden Vare, har kunnet bestaa i længere Tid, skyldes udelukkende den Mangel paa Ævne til at bedømme Papir, som nødvendigt maa findes hos Publikum, der kjøber Papiret, dernæst de forholdsvis ringe Beløb, hvorom det ved Papirkjøb gjælder for de fleste, og endelig de ejendommelige Forhold, hvorunder Mellemhandelen med Papir har udviklet sig i de senere Aar. Efter de fra forskjellige Sider modtagne Oplysninger er Sammenhænget med disse Forhold følgende. Endnu for en 16—17 Aar siden vare Kvalitetsnavnene virkelige, stabile Kvalitetsbetegnelser; der fandtes den Gang kun de to Firmaer for Skrivpapirstilvirkning: Drewsen & Sønner (Strandmøllen) og M. Drew- sen & Søn (Silkeborg); Varerne svarede til den Pris, som Prislisterne opførte for dem, og Forhandlerne fik af denne Pris en bestemt Rabat efter den Afsætning, som de havde, omtrent 16 —20 pCt. Saa oprettedes Aktiefabrikkerne Dalum og Maglemølle, om hvilke det snart viste sig, at de ikke kunde forrente Aktiekapitalerne, og den store Konkurrence førte med sig, at Fabrikkerne, for dog at faa nogen Afsætning, maatte byde Mellemhandlerne billigere og billigere Vilkaar, og for at gjenvinde dette satte Fabrikkerne Kvaliteterne ned Aar for Aar. Da derhos Papirmarkedet i Udlandet ligeledes blev mere og mere overfyldt, benyttede Papirhand- lerne deres gunstige Stilling til yderligere at trykke Priserne for Fabrik- kerne ved at true med Indførsel af Papir fra Udlandet, som hellere end gjærne vilde afhænde sin Overproduktion her. I 1883 sluttede Fabrik- kerne sig sammen om at holde samme Pris overfor Papirhandlerne mod, at hver enkelt Fabrik ikke maatte sælge mere aarlig af sit eget Fabrikat end et vist for hver Fabrik nærmere bestemt Kvantum Papir. Denne ') Som et Bevis herpaa fra indeværende Aar (1887) kan følgende anføres: Det Krone- bikubepapir med Strandmøllens Vandmærke, som Kommissionen har ladet undersøge i Charlottenburg, og som i April d. A. blev udtaget af Kultusmini- steriets Beholdning, indeholder slebet Træ og en Askemængde af 21,75 pCt. Senere har Kommissionen modtaget et Kronebikubepapir med samme Fabriks Vandmærke, der ved den ndfr. S. 39 omtalte Prøve ikke viser Indhold af slebet Træ og efter en af Docent Thomsen foretagen Askebestemmelse kun har 13,71 pCt. Aske. Dette sidste Papirs Sammensætning er følgelig en anden end det førstnævntes. 3 Maglemølle-Silkeborg Trykpapir Nr. 1 (Format 22X SSi/g Tom. å 450 Pund pr. Balle, tilskaaret som Superroyal), se Tabel VIII S 58