Vort Papir
Meddelelser om Papirundersøgelse og Papirsorterne fra de danske Fabrikker og Lessebo Bolag i Sverige. Samlede til Brug for den af Kulturministeriet under 8. Marts 1886 nedsatte Komission til at gjøre Forslag om Statens Papirforbrug m.m.

Forfatter: V.A. Secher

År: 1887

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 62

UDK: 676.3

DOI: 10.48563/dtu-0000279

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 74 Forrige Næste
56 nævnte tre Fabrikkers Trykpapirer (to for hver Fabrik) anstillede Under- søgelser meddeles, skal gjøres nogle Bemærkninger om Betydningen af disse Undersøgelser. Medens Spørgsmaalet om de Krav, som bør stilles til gode Skriv- og Konceptpapirer, have faat en omfattende Drøftelse, har man kun i ringe Grad haft Opmærksomheden henvendt paa Beskaffenheden af Trykpapirerne, formodentlig fordi det er vigtigere at have godt Skriv- papir end godt Trykpapir, thi de Udtalelser, som fæstes paa Skrivpapiret, komme i Almindelighed til kun at foreligge i det ene Exemplar, medens de, som trykkes, gjærne udbredes i et stort Antal Exemplarer og derfor have større Chancer for at blive bevarede. Hvad der i Litteraturen fore- ligger herom, synes indskrænket til nogle Bemærkninger hos 0. Winckler1)- De Krav, som Skrivpapirerne maa fyldestgjøre i Henseende til Sammensætning og Fasthed kunne nu ingenlunde overføres paa Tryk- papir. Dette maa først og fremmest have Egenskaber, der gjør det modtageligt for Bogtrykkersværten. I denne Henseende kræves en vis Blødhed og Elasticitet og en Opsugningsævne, som er Aarsag til, at Bomuldstrævler, der mindre godt egne sig til Skrivpapir (se ovenfor S. 2), ere et særlig godt og al Tid have været anset for et godt Raastof til Trykpapir. Heraf følger, at godt Trykpapir vil komme langt lavere ned i Styrkeklasse end godt Skrivpapir, til hvilket der kun i ringe Grad kan anvendes Bomuld, og muligvis ogsaa lavere end Trykpapir, som er fremstillet af Surrogater (Straa- og Træcellulose). Da man end videre næsten al Tid fugter Papiret før Trykningen, fremgaar heraf, at Straa- og Espartocellulose, hvis Trævler forandre Stilling ved gjentagen Fugtning og Tørring og derfor fremkalde Folder i Papiret, mindre godt egne sig til Trykpapir end Bomuldstrævler og Træcellulose. I de fleste Trykpapirer vil man finde Fyldestoffer, og i Følge Wincklers Mening vil en ringe Tilsætning af Porcellænsjord ikke gjøre nogen Skade; i godt Trykpapir skulde dog ikke kunne findes mere end 6 pCt. Aske, og i ordinære ikke mere end 14 pCt. At fylde mere i er forkasteligt, ikke alene af Hensyn til selve Papiret, men ogsaa for Skriftens Skyld, da denne slides stærkere derved og desuden tilsmudses af alt det Støv, som drysser fra Papiret under Trykningen. — Slebet Træ endelig bør man lige saa lidt finde i ordentligt Trykpapir som i Skrivpapir. Papir med Indblanding af dette Stof burde aldrig anvendes til Bøger, men kun til den store Mængde af Døgnlitteratur, hvis Betydning er liden eller ingen, og særlig aldrig til Skolebøger eller lignende Bøger, som ’) Der Papirkenner, S. 90- 92.