Vort Papir
Meddelelser om Papirundersøgelse og Papirsorterne fra de danske Fabrikker og Lessebo Bolag i Sverige. Samlede til Brug for den af Kulturministeriet under 8. Marts 1886 nedsatte Komission til at gjøre Forslag om Statens Papirforbrug m.m.

57 skulle kunne taale Slid1). I Henseende til Styrke mener Winckler2), at man til gotit Bogpapir kan nøjes med en Bristningslængde af 2500— 3000 Meter og en Strækningsævne af 2—272 pCt. Ved Papir af Cellu- lose (Esparto-, Træ- og Straa-) maa mindst kræves 3000 Meter Bristnings- længde og til Avispapir af ordinær Kvalitet mindst 2000 Meter. Hoyer foreslaar til Normaltrykpapir et limet Kludepapir med 2 pCt. Aske, 2,5 pCt. Strækningsævne, 3000 Meters Bristningslængde og en Vægt pr. Kvadratmeter af 70 Gram. Af Prøver paa tyske Trykpapirer har der kun foreligget Kommissionen de af Winckler og Hoyer i . deres anførte Bøger meddelte. Disse ere dog til dels simple Papirer med stor Aske- holdighed, og om mange af dem er Stofsammensætningen ikke oplyst. Det er derfor anset for unødvendigt nærmere at sammenligne dem med de nordiske Trykpapirer. Ser man efter disse Bemærkninger paa Tabel VIII, som meddeler Udfaldet af den mekanisk-tekniske Forsøgsanstalts Undersøgelser af nordiske Trykpapirer og grupperer Papirerne efter Skrivpapirssystemet, viser det sig strax, at det her ligesom ved Skrivpapirerne er Lessebo Bolag, som gaar i Spidsen. Kun denne Fabrik laver Kludetrykpapir (det undersøgte Nr. 2 og følgelig ogsaa Nr. 1), og lige som dens Skriv- papirer udmærker dens Trykpapirer sig ved Askeprocenter (4^ og3x/4), som ere betydelig lavere end dem, man plejer at se i Norden. Det maa sikkert antages, at den ene eller kvart Procent Fyldestof som Lessebo Trykpapir Nr. 2 og Nr. 3 indeholde3), er aldeles uskadelig; det er dog kun for Askeindholdets Skyld, at Nr. 2 er kommet i 2. Stofklasse og ikke i 1. Stofklasse. Kun to danske Trykpapirer indeholde ikke slebet Træ (Maglemølle Nr. 1 og Strandmøllen Nr. 1), og alle udmærke de sig ved deres store Askeholdighed fra 11,5 (Maglemølle Nr. 1) til 16,75 pCt. (Dalum Nr. 2); den er større end den, som burde findes i godt Tryk- papir. Dalums Nr. 1 og alle danske Fabrikkers Nr. 2 burde paa Grund af Indblanding af slebet Træ kun finde Anvendelse til Døgnlitteratur. »Jeder Käufer sträube sich ein Buch mit Holzschliff haltendem Papiere zu kaufen. Dasselbe kann meist den geringsten Anforderungen an Haltbarkeit nicht entsprechen. Rechnungen, Quittungen, Wechsel etc. auf holzhaltiges Papier zu drucken ist unverantwortlich. Solchem Unwesen muss mit aller Energie entgegengetreten werden. Schulbücher und Notenhefte mit holzschliff- haltigem Papiere, welches beim geringsten Gebrauche zerfällt, sollte man nicht kaufen. Wenn gebildete Leute, voran die Papier- und V.erlagsbuchhändler, ungeprüft alles nehmen was nur billig ist, wird der Unfug in der Papierwahl immer grösser und unsere Papierfabrikation sinkt zur Schunderzeugung herab,« se Winckler a. St. S. 91. 2) A. St S. 92. 3) Muligvis indeholder Nr- 3 slet intet Fyldestof, idet de pCt. Aske kan skyldes Indblandingen af slebet Træ.