Telefonledningernes Teori

19 beltleder R = 2r. For Enkeltleder se § 18). Den falder ved Luftledninger og for de for Telefonien vigtigste Frekvenser med tilstrækkelig Tilnærmelse sammen med Jævnstrømsmod- standen ([IV]. For Jernledninger se § 16). Ved Ledninger med kunstig forhøjet Selvinduk- tion er den effektive Modstand hyppig en Del højere end Jævnstrømsmodstanden; dog herom senere. Ved Kabler vil der hyppigt opstaa Hvir- velstrømme i Naboledninger, Fig. 9. Blykappe m. m. Dette i Forbindelse med den nedenfor nævnte Strømkoncentration vil forøge den effektive Modstand desto niere, jo højere Frekvensen er. L er Selvinduktionen i Henry pr. Liniekilometer. For en Dobbeltledning bestaaende af 2 parallele Ledere med Diameter d og Centerafstand D (Fig. 9) er, naar D » d, med Tilnærmelse L = 4(lgn^+|)-10-4=(9,21 Log ^+1)10-*—. (a). \ d 1 4/ \ J d / km Det sidste Led i Parentesen hidrører fra Feltet inde i Traa- dene; for høje Frekvenser vil Strømmen have Tilbøjelighed til at forløbe paa Ledernes Overflade; dette Led vil i saa Fald formindskes lidt [IV]. Rykker Lederne tæt sammen, vil Strømmen da tillige hovedsagelig gaa paa de mod hin- anden vendende Sider af Lederne, hvorved Selvinduktionen yderligere sættes lidt ned. For de almindelige Forhold ved Telefonluftledninger gælder Formlen dog med tilstrækkelig Tilnærmelse; nogle Taleksempler findes i hosstaaende Tabel. d 2 3 4 5 mm. D = 300 mm. L = 1) = 400 mm. L = 2,38 2,50 2,22 2,33 2,10 2,22 2,02-10-3 kni 2,1310-3 » For papir-luftisolerede Blyrørskabler ligger L ofte i TT Nærheden af 0,6 10-3 ,—. km 2*