Telefonledningernes Teori

71 11x01 o vr/ r\2 i j \2i P‘> - *> (A>' * ) +w2(^+—) -U^ + ^C2); 2a y I \ 6/ \ 5/J eller med Tilnærmelse /’»=1#(å' + t)c' ■ Tilbage staar nu at bortskaffe de indførte Hjælpestørrel- ser li1, L1, A' og C1 samt a“. Af Ligningerne (156) findes let følgende Tilnærmelsesformler: R‘ = R- ~[R2A — 2uALCR — a>2L2A], J- 2 s2 L‘ = L— ~~[2ARL — w2L2C + R2C], 12 „2 C‘ = c+^[2ARC-c,)2LC2-\-A2L], s2 A‘ = A + (][RA2 - 2oALCA - u>2C2R], der med tilstrækkelig Tilnærmelse yderligere kan reduceres til R‘ = R Ohm km L‘ s2 = L—^R2C Henry km Fa rad C1 — ( — s2 km Siemens A‘ = A — -tt^CAR . b km .. . . (163). Endvidere har man, da der ovenfor er forudsat 4-— « w(L'+ —) og A'«wC', med Tilnærmelse »s s her kan man som Regel bortkaste L‘ i Sammenligning med Pupinspolens Selvinduktion Lo; gøres dette og indføres (163) faas a + Z1(A+/;C) og følgelig tf. ' = „r ' ......— 2| 1—P»2 B(1 ^P»2) + Z1(A+,;C) ; Tal km’ (164).