Meddelelser fra Verdensudstillingen i Paris 1878

10 efter for Klokkens Bevægelser. Ellers er det Skik at lade Rørene udmunde under Klokken; men da disse maae indføres gjennem Muurværket i Bassinets Bund, kan en Sænkning af Muurværket, som let kan indtræde i Begyndelsen, bevirke Utætheder eller Brud; desuden kan den dybe Brønd, som fører ned til Rørene (naar Bassinet er udgravet i Jorden) let i Til- fælde af Gasutætheder medføre Fare for de der beskjæftigede Arbeidere. Ved Gasledningerne i Paris træffer man den Eien- dommelighed, at Rørene ikke ere af Støbejern, men af tyndt Smedejern. Disse Rør, der gaae under Navn af Chamer oyske Rør, dannes af en Plade af tyndt Jernblik ved Sammen- nitning efter Længden, hvorefter Røret faaer et beskyttende Lag af Asphalt og Gruus, derved at det afvexlende kommer i et Bad af smeltet Asphalt og rulles i Gruus. Jernblikkets Tykkelse varierer fra 0,9 til 5,0mm for Rør med Tvermaal fra 0,9 til lm, og det beskyttende Lags Tykkelse er fra 6 til 16mm (1/4—5/s Tomme). Rørene have en Længde af c. 4 Metre og ere prøvede ved et Tryk af 8 Atmosphærer; de sammenføies ved at skydes ind i hinanden, hvorfor de for den ene Ende paa et Stykke ere blottede for den ydre Beklædning og her have en circulær rilleformig Fordybning. Denne blottede Deel bevikles med Traad, som er dyppet i Vox og Tælle, de to Berøringsflader faae et Overtræk af en Blanding af Graphit og Svinefedt, hvorefter Rørene skydes ind i hinanden. Det fremhæves udtrykkeligt i en af Directionen for Gascompagniet i Paris afgivet Erklæring, at de slutte tæt, saa at Gastabet er bleven indskrænket ved Anvendelsen af disse Eør. Naar et Siderør skal anbringes, skjæres en tilsvarende Aabning i Hoved- røret, Siderøret loddes til med Tin og Harpix, hvorefter man anbringer et Lag af varm Asphalt paa Lodningsstedet. Det Selskab, som forfærdiger disse Rør, benytter specielle Red- skaber hertil og besørger Nedlægningen ved øvede Folk til Priser, som ere bestemte i alle Enkeltheder ved on særlig