Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

110 - CO2, CO og N2: Volumenprocenterne af de paa gældende Stofler i Forbrændingsprodukterne; T: Forbrændingsprodukternes Bortgangstemperatur i Celsius0; t: Temperaturen af den til Forbrændingen brugte Luft i 0C.; 3: en af de Mollierske Temperaturfunktioner (se Damp- tabellen); F: Røgmængden i ni3 15°/1 at pr. Time; L: Mængden af Forbrændingsluft i ni3 15°/1 pr. Time; Cp(F Røgens Varmefylde pr. m8 15°/1 at; cP(L) Luftens Varmefylde pr. ni3 15°/1 at; faas A (G — c) = 0,492 F(CO2 + CO); A (C — c) 0,7927007+ ^0) ’ cP(L) er 0,277 + 0,000025 t, men kan tilstrækkelig nøj- agtig regnes til 0,277; CP<F) er (OO (0’361 + 0’0001 T) (CO \ 1 —’ 100 ) (°’277 + ü’0ü0025 T) og kan i de fleste Tilfælde med tilstrækkelig Nøjagtig- hed sættes til 0,295, hvilken Værdi er rigtig ved T= 350° C og CO2 — 9 °/0, men det anbefales dog at udregne den nøjagtige Værdi, dersom Temperaturen eller Kulsyreindholdet afviger meget fra disse Tal. Den Varmemængde, som bortføres med den tørre Røg, er herefter: F • T • Cp(F.~ 0,295 F • T • (I) Pr. Time udvikles ved Forbrændingen > + æ1 oc < le kg Vanddamp. Varmcindholdet i 1 kg overhedet Vand- damp ved T° og Atmosfærens Tryk (1,03 at) er 594,7 + 0,477 T—1,03^, °S naar herfra drages de 600 kg0, som der er taget Hensyn til ved Bestemmelsen af Brændslets nyttige Brændværdi, bliver den Varmemængde, der pr. Time bortføres med Vanddampene: A (8,94 H3 + V) (0,477 T - 1,03 $ - 5,3) (II) Mængden af Forbrændingsluft pr. Time kan bereg- nes af Røgens Kvælstofindhold, thi da man kan se bort fra Brændslets Kvælstofindhold, har man: , 100 N„ N., L =----------F z= —? F; 79 100 79 ’ den Varmemængde, der pr. Time indføres med Forbræn- dingsluften, er følgelig: N N cP(L) • ™ • F ■ t = 0,277 • F-1 = 0,00351 N^-F-t (III) Da der i Røgen fra fast eller flydende Brændsel ikke i maalelige Mængder findes andre brændbare Luft- arter end Kulilte, bliver Varmetabet ved ufuldstændig Forbrænding : F — • 2800 CO — 28 E ■ CO. (IV) Det samlede Tab, der lides ved Røgens Varmeindhold, bliver herefter Q — I + II — III + IV eller Q = F (cP(F) T — 0,00351 N2t + 28 CO) + 0,01 A (8,94 H2 + V) ( 0,477 T — 1,03 — 5,3). Som ovenfor nævnt kan man ofte med tilstrækkelig Til- nærmelse sætte cP(F) = 0,295, og da 0,00351 N2 er 0,295 for N2 = 84, kan man, naar N2 ikke ligger ret langt herfra, simplificere Formlen til: Q = F (0,295 (T — t) + 28 CO) + 0,01 A (8,94 H2 + V) (0,477 T — 1,03 3 — 5,3). Disse Formler gælder, som foran nævnt, baade for fast og flydende Brændsel, og de er følgelig lige gode, hvad enten de anvendes paa Røgen fra et Kedelfyr eller paa Udblæsningsluften fra en Oliemotor, idet det ufor- brændte Kulstof (c) i Aske og Slagger selvfølgelig ikke findes, hvor man har at gøre med flydende Brændsel. I det følgende skal jeg give Formlen for Varmeta- bet ved Gas som Brændsel, og jeg skal herved ind- skrænke mig til al opskrive Enderesullatet, da Opstil- lingen af Formlen er ganske analog med den foregaa- ende Opstilling, kun er Foi'mlen noget vidtløftigere, da man som uforbrændte Bestanddele i Røgen kan finde baade Brint og Methan foruden Kulilten, hvad der igen indvirker paa Mængden af det ved Forbrændingen dan- nede Vand, og endelig maa man tage Hensyn ogsaa til Gassens Varmefylde og til <len med Gassen indførte frie Varme, Belyder : G: Gasmængden i m3 15°/1 at pr. Time; CO'2, CO', CH'4, CmH'n, H'2, N'2 og V': Volumen- procenterne af de paagældende Stoller i Gassen (V' — Vanddamp); CO2, CO, C.H p H2 og N2 : Volumenprocenterne af de paagældende Stolfer i Forbrændingsprodukterne; tg: Gassens Temperatur i Celsiusgrader ; ti: Luftens — — Cp(g): Gassens Varmefylde pr. m3 15°/1 at, og har de øvrige Betegnelser samme Betydning som ovenfor, faas: G (CO'^+JX)' + CH\ + CO2 + CO + CH4 Q = cP(F) -FT — 0,00351 (FNa - GN'2) t, - GCp(g)tg + F (28 CO + 23,6 H2 + 78,2 CHJ + 0,00739 • (G(H'2 + 2 CH'4 + y CmH'n + V') - F (H2 + 2CH4)) (0,477 T — 1,03 — 5,3), idet der ved Forbrænding af 1 m3 15°/1 at Brint dan- nes 0,739 kg Vanddamp. De tunge Kulbrinter CmHn, som ved de sædvanlige Gasanalyser findes under eet, bestaar af en ret variabel Blanding af flere Kulbrinter. For Københavns Belys- ningsgas kan deres Middelsammensætning tilnærmelses- vis ansættes til m = 4; n = 6 og deres nyttige Brænd- værdi til 21700 kg0 pr. m3 15°/1 at; cp kan for Be- lysningsgas sættes til 0,33; for Kraftgas af Anthi’acit til 0,29 og for Kraftgas af Koks til 0,28. I ovenstaaendc Formel er Gasmængden pr. Time, G, forudsat bestemt. Kan man ved et Kraftgasanlæg ikke