Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

Meddelelse XXII. Kornstørrelsens Indflydelse paa Mortelsands Egenskaber. Af Ingeniør, Docent E. Suenson, M. Ing. F. 7,3—5 mm 5—2 mm 2—1 mm I- g. 1. 0,5—0 mm S 7 At fint Sand er el daarligt Mørtelmateriale er ofte nok konstateret. Saaledes fandt jeg for Mørtler blan- dede af 1 Maal Cement og 4 Maal Sand efter 28 Døgns Hærdning1) : 2650-1100-0,964 dels Volumen, bliver Tallene henholdsvis---- „ r- 2650 ==60,0 pCt. og 2650-1364-0,964 , = 50,4 pCt. Sandels Kornstørrelse: 0—1,5 mm — Rumvægt: 1580 kg/m8 Mørtelens Trykstyrke: 92 at 1,5—3,4 mm 1350 kg/m3 212 at Grunden til dette Forhold er, at det fine Sand giver et langt større Mørteludbylte end det grove, og da den absolutte Cementmængde er ens i begge Tilfælde, bliver den finkornede Mørtel niere porøs end den grovkornede Konsekvensen af denne Forklaring bliver, al Mørtelens Styrke vokser med Stenkornenes Størrelse, saa al Cement blandet med f. Eks. Ærtesten eller Nøddeslen skulde blive stærkere end Cement blandet med Sand. I Virkeligheden er der dog en Grænse for Kornstørrelsen, som man ikke kan overskride, uden al Mellemrummene mellem Kornene bliver for vide til al fastholde Cement vællingen; denne synker fra de øvre Lag ned i de nedre, og man faar el uensartet Produkt af ringe Styrke. Hensigten med de Forsøg, der nu skal beskrives, var at finde denne øvre Grænse saml i al Almindelighed at se, hvilken Virkning Sandets Kornstørrelse, n'aar denne er ensartet, har paa Mørtelens Styrke. De skulde kun have dannet Indledningen til Forsøg med Sand af blan- det Kornstørrelse, og naar de offentliggøres isolerede, er det, fordi de manglende Undersøgelser nu er salle i Gang fra anden Side. 1. Sandet. Forsøgene udførtes med Strandsand, som Sandhand- 1er H. Christiansen var saa velvillig at levere gratis. For al fremskaffe de forskellige Korns tørrelser i fornødne Mængder benyttede jeg tre forskellige Sorter, nemlig to Sorter Betongrus fra Helsingør, en finere og en grovere, samt det meget grove Samsøgrus, der næsten intet fint indeholder. Det fine Betongrus fra Helsingør inde- holdt i Leveringstilstanden 3,6 pCt. Vand og 96,4 pCt. Tørslof. Fyldt løst i el 2-Liter-Maal vejede det 1100 g/1, og ved Sammenrystning steg Vægten til 1364 g/1. Antages Kornenes Vægtfylde at være 2,65, bliver Hulrumsprocenten henholdsvis 2650-1100 2650 . 100 = 58,5 pCt. og 2650-1364 2650 •100 = 48,5 pCt. Hvis man til Hulrummene adderer Van- *) Se E. Suenson: Byggematerialer, 8 1053. Gruset blev med cirkulære 5, 2, 1,5, 1 og 2650 ovntørret og derefter sorterel paa Sigier Huller, 0,5 mm. 5 mm Sigten benævnedes hvis Diameter var henholdsvis Hvad der blev liggende paa ~ Korn, hvad der passerede 5 paa 2 mm Sigten, benævnedes denne, men blev liggende 5 — Korn o. s. v.; hvad der passerede den fineste Sigte be- 1 °’5 K nævnedes -q- Korn. Inden Sigtningen blev del tørrede Grus fyldt løst i el 2-Liter-Maal, hvorved det fandtes al veje 1532 g/1, sva 2650-1532 rende til Hulrumsprocenlen----- 2o{)u Ved Sorteringen fordelte Gruset . 100 = 42,2 pCt. sig saaledes: TABEL I. Kornstørrelse i mm. kg- Vægtprocent oo —5 0,56 0,5 5 —2 1,83 1,6 2 —1,5 1,42 1,2 1,5—1 3,54 3,1 1 —0,5 38,48 33,7 0,5—0 68,52 59,9 114,35 100,0 En Grussort som denne, hvor kun 6,4 Vægtprocent af Kornene er større end 1 mm, har liden Værdi som Belon- maleriale; den giver stort Udbytle, men ringe Styrke. Da det er af Interesse at vide, om Grusel i Leverings- tilstanden er ensartet blandet, foretoges Tørringen og Sorteringen i tre Partier, først med 9 kg, derpaa med 19 kg og endelig med de resterende 86,35 kg; som Tabel II viser, er der kun ringe Forskel paa de tre Partier. TABEL II. Kornstørrelse Udbytte i Vægtprocent ved Sortering af i mm. 9 kg. 19 kg. 86,35 kg. oo—5 0,3 0,5 0,5 5 —2 1,2 1,6 1,6 2 —1,5 1,0 1,3 1,3 1,5—1 2,4 3,0 3,2 1 —0,5 32,0 33,9 33,8 0.5—0 63,1 59,7 59,6 100,0 100,0 100,0