Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

171 100 Stykker 7,3/5 Korn — 21,20 g. 5/2 — = 3,50 g. 2/1 — = 0,26 g. 1/0,5 — — 0,085 g. 300 1 11Korn er d,er altsaa 1458 =5 140 000 Korn, 0,5 .0,085 og forudsættes de at være Kugler med samme Diameter </. og al have Vægtfylde 2.62, kan deres Diameter bestem- mes af Ligningen: 300. Vo d3-2,62 = 0,085, 7 3 Med 10 pCt. Vand gav Kornene en Mørtel der 5 var noget vaadere end jordfugtig; den lod sig godi kom- primere, og først ved Stampningen af øverste Lag kom (1er Ceinentslam frem i Overfladen. Kornene gav ?n jordfuglig Mørtel, og Stampningen medførte ingen Slamudtrædning, men efter at Terningerne havde hen- slaaet ca. 10 Minutter, var deres Overflade helt vaad al 2 1 se til. Paa samme Maade forholdt — Kornene oe 1 b 0,5 i, • °>5 Kornene sig. — Kornene gav en meget tør Mørtel uden. Slamdannelse, og mens der under Udsløbningen af nlle de andre Morlier 1 :2 trængte klart Vand frem gen- lem Fugen mellem Formens Bund og Sider, var delte ikke Tilfældet her. der giver d = 0,592 mm eller 0,79 Gange Middeltallet af • le to Sigters Hullers Diameter, nemlig * + 0,75 mm. Paa samme Maade findes for de andre Kornstørrelser (Tabel VII): Kornstørrelse TABEL Gennemsnitlig VII. Gennemsnitlig Forhold. i 111111. ca. 7,3—5 Huldiameter, ca. 6,15 Korndianieter. 5,41 0,88 5 —2 3,5 2,97 0,85 2 —1 1,5 1,24 0,83 1 —0,5 0,75 0,592 0,79 Kornenes Diameter er altsaa gennemsnitlig 0,84 Gange saa stor, som man skulde vente, hvilket imidlertid let forklares ved, at enhver Afvigelse fra Kugleformen vanskeliggør Kornets Passage gennem Hullet; aflange Korn vil f Eks. lægge sig paa tværs af Hullerne. Al For- holdet aftager med Diameteren skyldes formentlig, at Sigtningen ikke kan blive saa fuldkommen for de fine Korns Vedkommende som for de grove; indeholder 7,3/5 Kornene f. Eks. 1 pCt. Korn, der er for smaa, er «1er muligvis 2 pCt. mellem 5/2 Kornene, 3 pCt. mellem 2/1 Kornene o. s. v. Prøver af de 5 Sandsorter, med hvilke Mørtelforsø- gene udførtes, ses paa Fig. 1 i sand Størrelse. 2. Prøvelegemernes Fremstilling. Af hver af de 5 Sandsorter i Tabel VI fremstilledes 6 Cemenlmørtler, nemlig af 1 Vægtdel Cement og 2 Vægt- dele Sand med henholdsvis 10, 12^/2 15 Vægtprocent Vand og af 1 Vægtdel Cement og 4 Vægldele Sand med de samme Vandmængder. Af hver Mørtel fremstilledes 5 Terninger med 50 cm2 Tværsnit. Formenes Sider var af høvlet Støbejærn og stilledes paa et høvlet Bræt, der altsaa dannede Bund; baade Bræt og Sideforme blev indsmurt i Olie. Mange af Mørtlerne var saa vaade, at de ikke kunde komprimeres, de øvrige fyldles i Formen i 7 Por- tioner, og hver Gang stampedes med et lille Stykke kva- dratisk Jærn, der var 2,5 cm i Sidelinie og vejede (2 kg. Efter at Overfladen var afrettet, blev Formene dækkede med en fugtig- Sæk og henstod saaledes 1 à 2 Dage, hvor- efter Terningerne toges ud og stilledes sammen paa et Betongulv i en Kælder, hvor de forblev, indtil de var 28 Døgn gamle, og Prøvningen fandt Sted. Om Støbningen af Mørtlerne 1:2 er følgende at berette: 7 3 Med 121/2 pCt. Vand gav Kornene en til Jærn- 3 betonarbejde noget for vaad Mørtel, ligesaa — Kornene. M 2 Ogsaa — Kornene gav en lidt for vaad Mørtel, der lej- rede sig jævnt i Formen, blot man stak i den. åKor' nene gav en stiv Grød, vel egnet til Jærnbetonarbejde, og ~ Kornene en jordfugtig Mørtel med Slamdannelse. 7 3 Med 15 pCt. Vand dannede-^- Kornene en jævn Væl- O 5 2 og — Kornene saavel som — 1 lejrede sig jævnt i Formen, Kornene en tynd Grød, blot man stak i den. Stampningen af Ternin- ling, der 1 0 5 K°rnerle dannede en mere jævn Grød, som man dog ogsaa kun behøvede at stikke i for at faa Formen fyldt 0,5 0 Kornene gav en Mørtel, der i Blandingskarret syntes lidt for tør, men allerede ved gernes underste Lag traadte der Slam frem, og lidt efter al Terningerne var gjort færdige, var deres Overside dæk- ket af klart Vand. I et Tilfælde som dette er det aaben- bart ikke Stampningen, men Tyngden, der bestemmer len endelige I ætliedsgrad; de faste Stoffer er opsleimnede i Vandet og bundfælder sig ved HciisIqikI. Ved Støbning af Mørtlerne 1:4 gjordes følgende lagt- lageiser. 7 3 Med 10 pCt. Vand gav —— Kornene en Konsistens, 5 der i Blandingskarret synles passende vaad, men under Stampningen mærkede man, at Cementindholdet var for linge til at frembringe Plasticitet, del var som al kom- piimere tørre Sten, og der var hverken Slamudtrædning i Overfladen eller Vandudtrædning ved Formens Bund 5 — Kornene forholdt sig gunstigere, men gav dog ingen Slamudtrædning; derimod kom der Vand frem forneden 2 " 1 --r Kornene gav — Kornene gav en passende Konsistens. en jord fu g tig Konsistens uden Slamdannelse og med kun ringe Vandudtrædning meget tør Mørtel uden f ’i °’5 TZ torneden. — Kornene gav en Slamdannelse eller Vandafløb. 7 3 Med 121/2 pCt. Vand gav —Kornene en saa vaad 5