Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

173 dende. Kurverne for de to groveste, magre Mørtler er punkterede, da de ingen reel Værdi har, hvorom nedenfor. I Fig. 3 er Middelstyrken afsat som Ordinat og Mid- deltallet af Sigtehullernes Diameter som Abscisse. Og- saa her ser man, hvorledes Kurverne forfladiges med voksende Vandtilsætning. Kurverne for de magre Mørlier viser, at de fineste Korn har givet større Styrke end de næstflneste, hvilkel tilsyneladende strider mod alle de øvrige Resultater. Det laa nær at forklare dette Fænomen ved, at ~ Kornene i Modsætning lil —; Kornene muligvis er af meget va- 0,5 riabel Størrelse og derfor med samme Cementmængde maa give en tæltere Mørtel, men Rumvægtene af de paa- gældende Terninger (Tabel IX) tyder ikke herpaa. Man 0,5 kunde ogsaa opstille den Hypotese, al —~ Kornene er mere skarpkantede end de andre, idet de Partikler, del- er mindre end 0,1 mm, ikke er bievne rullede af Vandet, men har været opslemmede deri1), men i saa Fald bliver 0,5 — Kornenes store Vægtfylde uforklarlig. Højre Side af de to nederste Kurver er punkterede, fordi de ingen reel Værdi har. De fire paagældende Mørtler var saa vaade, al Cementvællingen sank til Bunds i Formen og gjorde Terningens nedre Del læt, mens den øvre næsten manglede Bindemiddel, saa der undertiden laa løse Korn i Overfladen (Tabel X). I Praksis vil man al lid lade Vandtilsætningen vokse med Sandets Finhed, saaledes at Plasticiteten i hvert en- kelt Tilfælde bliver den samme, og Praktikeren vil derfor først og fremmest spørge: Hvilken Indflydelse har Korn- størrelsen paa Styrken af Mørtler med samme Plasticitet? Til Besvarelse af dette Spørgsmaal er i Fig. 3 de Kurve- punkter, der svarer lil Mørtler med en. passende Kon- sistens, eller mellem hvilke den passende Konsistens lig- ger, fremhævede med fede Cirkler. Tænker man sig en Middelkurve for die fede Mørtler lagt mellem disse Punk- ter, vil den i højere Grad end nogen af de tegnede stige med Kornstørrelsen. Vi kan derfor fastslaa folgende Regel: Styrken af fed Cementmørtel (i:2), der udstøbes i plastisk Konsistens, stiger med Sandets Grovhed. For mager Cementmørtel (l:i) gælder samme Lov, saa længe Kornstørrelsen ikke overskrider 5 mm. Da Sandsorternes Li lervægt var ens og omtrent sva- rende til Cementens, gælder disse Love uden Hensyn til, om Blandingen sker efter Maal eller efter Vægt. De vil ogsaa gælde, selv om Sandet udmaales i fugtig Tilstand; dog vil det fine Sand i dette Tilfælde blive stillet noget gunstigere, da dets Litervægt vil blive stærkere forringet af et Vandindhold end det grove Sands Litervægt. Alle Terningerne 1:2 med 10 pCt. Vand — altsaa de stærkeste — knustes pludseligt med et Knald; Terningerne 1 0,5 1:2 af g - Korn og Korn og med 121/2, pCt.Vand knustes 1 med et væsentlig svagere Knald; Terningerne 1:2 af — U,«) TZ 0>5 Korn med 15 pCt. Vand og Terningerne 1:4 af — Korn med 10 pCt. Vand knustes med en svag Puf-Lyd; alle de øvrige gik lydløst i Stykker. Disse Forhold hænger formentlig sammen med Mørtlernes Tæthedsgrad; de tætte, stærke Mørtler lader sig ikke komprimere, Sam- mentrykningen er elastisk og ledsaget af en Tværud- videlse, der hemnies af Maskinens Trykplader, indtil Brudet pludseligt sker; de porøse, svage Mørtler lader sig derimod komprimere uden at vide sig ud, der indtræder straks blivende Formforandringer, som bliver større og større, indtil tilsidst Sammenhængen ophæves. Af de stærke, knaldende Terninger blev der to Py- ramider tilbage, der kun berørte hinanden, i en Spids, det udenfor liggende Materiale var fuldstændig knust1) ; 7 3 den nedre Pyramide var for —’ Kornenes Vedkommende 5 ganske lille, baade hvad Højde og Grundflade angaar, for 5 — Kornenes Vedkommende var den noget større. De øvrige Terninger dannede i mer eller mindre fremtrædende Grad Pyramidestubbe; hos Terningerne 1:2 med 15 pCt. Vand, der viste sig særlig seje ved Knus- ningen, var disse Stubbe sammenhængende, mens Ter- ningerne 1:4 som Regel var stærkt smuldrende. 0,5 En Særstilling indtog Mørtlerne af - - Korn, baade de fede og de magre; med 10 pCt. Vand var der Tilbøje- lighed til Brud efter lodrette Planer, svarende til Stampe- fladerne, med 12^ pCt. Vand var Tilbøjeligheden rin- gere, men først ved 15 pCt. Vand fremkom der regel- mæssige Pyramidestubbe, og disse var sammenhængende. 4. Prøvelegemernes Rumvægt. Inden Terningerne knustes, blev de maalte og vejede, hvorved de i tes. De fede Tabel IX indførte Rumvægte (g/cm3) fand- Mørtler er væsentlig tungere end de tilsva- /0,5 og den letteste fede Mørtel 1-^ Korn med rende magre, 15 pCt. Vand) har samme Vægt som den tungeste magre Korn med 10 pCt. Vandy. Den mindste Rumvægt er 1,94, saa de 1800 kg/m3, man. plejer at regne med for Cementmørtel, bør aabenbart forhøjes til 2000 kg/m3. Vægten aftager med voksende Vandtilsætning, naar Mør- 5 telen 1:4 af — Korn med 15 pCt. Vand udskydes, og disse Terninger, saavel som de andre, hvis Tal er satte i Parentes, var saa uhomogene — tætte i Underdelen og uden Cement i Overdelen —, at man ikke kan regne med dem. De fede Mørtlers Rumvægt aftager — paa en en- kelt Undtagelse nær — med Kornstørrelsen, og navnlig er der et stort Spring fra----Kornene lil 0,5 De magre Mørtlers Rumvægt synes at have -2 — Kornene. Vandmængdens Størrelse havde en Virkning paa Terningefladernes Tæthed. 7 3 af -4“ Korn, med 10 pCt. Vand — altsaa de tungeste 5 var meget hullede forneden, med 12(2 pCt. Vand var de langt tættere og med 15 pCt. Vand meget tætte; den °’5 v hornene, et Maksimum ved 1:2 ejendommelig Terningerne l) Se X. Steenberg og Poul Harder: Nogle danske Sandsorters j *) Dette er en Bekræftelse af, at Virkningsvinkelen aftager med tekniske Anvendelighed, Side 24, ; voksende Styrke. Se Byggematerialer § 62.