Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

- 238 - For nærmere at illustrere Betydningen af en saadan Fasekompensering, skal nævnes følgende Eksempel: Fra Trångfors Kraftstation overføres til Sven- ska Metallverken i Vesteraas en Effekt paa ca. 825 KW. Faseforskydningen paa Linien var bestemt ved cos (p = 0,74, en Værdi, som ved mange Anlæg i Sver- rig snarere under- end overskrides. For at korrigere Faseforskydningeen og formindske Tabene, instal- leredes ved Liniens Endepunkt i Vesteraas en 800 K. V. A. tomtgaaende Synkronmotor, og det viste sig da, al der derved opnaaedes en væsentlig Besparelse, hvilket fremgaar af følgende Sammenstilling: Forinden Synkronmotoren installeredes var Ta- bene: I Modtagerstationen og Ledninger........ 144 KW. I Kraftstationen ......................... 86,2 » Ialt .... 230,2 KW. Efter Opstilling af den synkrone Motor androg Tabene: I Modtagerstationen og Ledninger......... 93,5 KW. I Kraftstationen ......................... 51,7 » Ialt .... 144,7 KW. Brutlogevinsten er altsaa 85,5 KW, hvortil yder- ligere maa lægges Energibesparelsen ved det mindre Magnetiseringsforbrug i Centralen paa ca. 15 KW. Fradrages den til den synkrone Motors Drift nød- vendige Effekt, opnaas en samlet Besparelse paa ca. 55 KW. Nu andrager de aarlige Udgifter til Rente og Afdrag af den synkrone Motor ca. 2520 Kr., saaledes at Prisen for de sparede 55 KW. andrager — 47 Kr. pr. KW. Aar, hvilket er adskilligt billigere end Kraften fra Reservestationen (Damp). Foruden denne direkte Enrgibesparelse opnaas den Fordel, at Ledningerne samt Generatorerne ved den forbedrede Faseforskydning kan belastes med en større Effekt. Ved ældre Anlæg kan dette ofte være af stor Værdi, idet man kan undgaa Udvidelser af Centralen, NB. naar Drivmaskinerne er tilstrækkelig rigeligt dimensionerede. Ved Anlæg, hvor man foruden en Del Smaa- motorer tillige har en eller flere store Motorer i Gang, lønner det sig for de sidstnævntes Vedkommende at anvende autosynkrone Motor (Allmänna Svenska’s Patent), som da er i Stand til at kompensere Faseforskydningen. Denne Motor gaar i Gang som almindelig asynkron Motor, og kan altsaa ud- vikle et stort Igangsætningsmoment, men omkobles ved fuldt Omdrejningstal til at blive en Synkron- motor, som da kan overmagnetiseres. F or delingstabene byder de rigeste Mangfoldigheder og omfatter iøvrigt de fleste Mulig- heder til Forbedring af Økonomien. Først og fremmest maa fremdrages de Anlæg, hvor Strømarten maa omformes til en anden, og Omformning fra Vekselstrøm til Jævnstrøm er her det hyppigst forekommende Tilfælde. Iler bliver Effekttabene ikke af større Betydning, naar Omfor- merne hele Tiden løber fuldt belastede; Virknings- graden ved Omformning med Motor-Generatorer kan ved store og middelstore Aggregater bringes op til 85—90 pCt. Nogel anderledes stiller imidlertid Sa- gen sig, naar Omformernes Belastning hyppig er ringe eller slet ingen; Tomgangstabene andrager gennem- snitlig ca. 2/s af de totale Tab, og kommer altsaa til at belaste Elektricitetskonloen i høj Grad; der kan saaledes indtræde Tilfælde, hvor de tekniske For- dele, som opnaas ved Omformningen, ikke er i Stand til at opveje <le forøgede Omkostninger til Strøm, og et typisk Eksempel herpaa er Grubeelevatorer, som arbejder i høj Grad sporadisk. Ved større Kraftfordeling til Landsbyer o. lign., som netop i de senere Aar efter tysk og dansk Møn- ster ogsaa har faaet en stærk Udbredelse i Sverrig, spiller Tomgangstabene i Transformatorer en væ- sentlig Rolle. Landbrugets Elektrificering har ret betydelige økonomiske Vanskeligheder at kæmpe med, som i væsentlig Grad skyldes den ujævne Be- lastning, som Landbrugsdriften fører med sig. Til Pløjning og Tærskning fordres en Effekt, som er mindst 3 Gange saa stor som den aarlige Middelbe- lastning ved en fuldstændig elektrisk indrettet Land- brugsbedrift. Transformatorerne, som skal omtrans- formere den høje Spænding fra Centralen til en pas- sende Forbrugsspænding, bestemmes altsaa for denne Maksimaleffekt, hvoraf følger et Tomgangsforbrug, som i Løbet af Aaret kan løbe op til at blive lige saa stort som det egentlige nyttige Forbrug. Selv i saa- danne Tilfælde, hvor der til Pløjningen anvendes spe- cielle Transformatorer, lider dog Landcentralens Økonomi under den ugunstige Belastningsfaktor, som altid er til Stede ved saadanne Anlæg. Ved Motoranlæg i Almindelighed gælder det ved rigtig Afpasning af Motorernes Størrelse at erholde den bedst mulige Belastningsfaktor, hvorved forstaas Forholdet mellem Middel- og Maksimalbelastningen. I Regelen skønnes Belastningfaktoren for højt; thi selv ved Virksomheder, som drives kontinuerligt, for- mindskes den ikke uvæsentlig paa Grund af den