Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

- 264 ’— blot Tværrevner, men ogsaa Længderevner langs Jer- net. Hele Forsøget varede 3 Timer og 35 Minutter. 29. Juni belastedes Bjælke I, hvis Krop da var ca. 4% Maaned gammel, og hvis Plade var en god Maaned gammel Fig. 3. Den ophakkede Halvdel af Bjælken ligger paa Fig. 3 og 5 til højre, paa Fig. 4 til venstre. I begge Bjælkens Endeflader var der paa Forhaand en vandret Revne, formentlig frem- kaldt ved Pladens Længdesvind, som den gamle Midjle u 7 --------:—;-------— 2 1: Å___________________________7,6 ,51 l =-----------153----------------- 4-----------126------------+8’9,5-16,5-13’ Fig. 4. Bjælke I. Krop har modsat sig. I højre Ende (Fig. 4) laa Revnen lige i Støbeskellet, i venstre noget under dette. Forsøgsresultaterne findes i efterfølgende Tabel. Bjælke I. Last i kg G« T* ty Anmærkninger 3340 29,3 641 9,3 5,5 Revne 1 viser sig 5270 46,3 1011 14,6 8,5 — 2 — 9770 85,7 1875 27,0 16,1 — 3 og'4 viser sig 13210 116 2540 36,6 21,8 — 5, 6 og 7 — 15080 132 2900 41,8 24^ — 8 og 9 giver Brud Den ejendommelige Revne 1 staar muligvis i Forbindelse med Svindspændingerne. Revnerne 3 til 7 skyldes simpelthen en Overskridelse af Betonens Fig. 5. Bjælke I efter Brud. Trækstyrke; i Bjælke II har der formentlig været lignende Revner, som ikke er bievne bemærkede1). ’) Bjælke II var meget svagt belyst. Bruddet skete pludselig, ved at Pladen revnede fra paa hele venstre Bjælkehalvdel (Revne 8), som Fig. 5 viser. Tilsyneladende samtidig, muligvis lige før eller lige efter, dannedes Revne 9. Efter Bruddet viste Bjælkekroppen Knusningssymptomer foroven under Pladen. Forsøget varede 2% Time. At Bruddet skete langs den ophakkede Flade og ikke langs den glatte, hvor Spændingerne var de samme, viser, at en saadan Opbakning gør Skade, formentlig ved at skørne den gamle Beton. I denne Forbindelse maa jeg ogsaa advare mod den ofte be- nyttede Fremgangsmaade, ikke at stampe Betonen langs Støbeskel, men udlægge den mer eller mindre løst, for derigennem at sikre en bedre Forbindelse med den Beton, der senere skal paaføres. Under- søger man en saadan Flade, minder den mere om en Stenbunke end om Beton; Stenene er sammen- kittede i Berøringspunkterne, men kan med den stør- ste Lethed pilles ud, og mellem dem og under dem er der store Hulrum, som ikke bliver og ikke kan blive udfyldt af den friske Beton, som senere paa- føres. I et saadant Støbeskel er baade Træk-, Tryk- og Forskydningsstyrken meget ringe. Det bør være en fast Regel ved Betonarbejder, i hvilke der fore- kommer Standsninger af saa lang Varighed, at Be- tonen imens begynder at størkne, altid at afslutte med en Flade, der ved Stampning og tilsidst lette Klap er gjort fuldkommen tæt og jævn. Heraf føl- ger, at man, overalt hvor Støbeskellet ikke er vand- ret, maa opstille en midlertidig Forskalling til at støbe imod. Brudspændingerne i Bjælke I har nøjagtig samme Størrelse som de Spændinger, der i Bjælke II fremkaldte Revne 1, hvilket dog formentlig kun er et Tilfælde. De store Forskydningsspændinger, som Bjæl- kerne har kunnet taale, bør ikke forlede nogen til at udelade Bøjlerne, navnlig ikke naar Støbningen afbrydes mellem Krop og Plade, thi hvis Tilstøbnin- gen ikke udføres omhyggeligt, vil Forbindelsens Godhed formentlig reduceres stærkt; det er god Praksis i slige Tilfælde at lægge Bøjler til Optagelse af hele den forskydende Kraft. løvrigt er der med Hensyn til Forskydnings- styrken Grund til at gøre opmærksom paa, at den uden Tvivl varierer med Belastningsmaaden og vilde være fundet mindre, hvis Bjælkerne var blevrie be- lastede med en Enkeltkraft i Midten, dels fordi Mak- simalforskydningen saa ikke optræder i et enkelt Punkt, men i hele Bjælkens Længde, og dels fordi Pladen ikke presses ned mod Kroppen paa samme