Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

- 303 - Fig. 11. Bøjningsstyrke i at. 1:2 med 13—16 °/0 Vand. passede 13 pCt. Vand for de grove Korn og 16 pCt. Vand for de fine Korn. Gaar vi ud fra, at Differensen i Vand- behov er proportional med Differensen i Kornenes Over- flade, kan den passende Vandtilsætning for hver enkelt Sandsort beregnes. Kornenes Middeldiametcr, bestemt af Sigternes Hulstørrelse, skulde være for de grove Korn Véf (5 “F 2) = 3,5 min, for de middelfine (o (2 -|- 0,5) — 1,25 mm, og for de fine (0,5 0) = 0,25 mm, men i Henhold til tidligere Forsøg (»Ingeniøren« 1913, Side 231) bliver den kun 0,84 Gange saa stor eller henholdsvis 2,94, 1,05 og 0,21 mm. Vægten af et Sandskorn med Diameter d og Vægt- fylde v er |7Tci3-v, og paa 1000 g vil der følgelig gaa t . 1000 et Antal, som er---------, Tid3- v 1000 6000 -Tid2 = cm2. |^d3-v dv Overfladen af 1000 g 6000 0,294-2,54 af 1000 g middelfine Korn: 6000 1000 g fine Korn: 0 021.2 65 Da de fine Korn har krævet 16 — 13 = 3 pCt. mere Vand end de grove, vil de middelfine kræve et Merfor- x brug x, bestemt af Vi kommer altsaa til det Resultat, al man i Praksis vikle have brugt 13, 13,42 og 16 pCt. Vand henholdsvis for de grove, de middelfine og de fine Korn, og man kan derefter ved simpel Interpolation finde den rette Vandtil- og hvis samlede Overflade er grove Korn er da II oc o Ö s t-a 6000 — 22040 cm2, af 0,105-2,59 = 107900 cm3. 22040 — 8040 , „ , o; eller x —0,42 %, 107900 — 8040 sætning for samtlige Sandsorter. Resultaterne er indførte i Tabel XI og paaskrevne Fig. 1. Da der nu for samtlige Mørtler foreligger Forsøg med 13 og 16 pCt. Vand, kan man interpolere sig til de Styrke- tal ni. ni., som man vilde have fundet med de i Tabel XI og Fig. 1 angivne Vandmængder, og for disse Værdier, der alle er samlede i Tabel XI, er der ligeledes tegnet el Dia- gram, der i Modsætning til de to andre benævnes det nor- male, fordi del svarer til de i Praksis normale Forhold. 5. Mørtlernes T r y k s t y r k e. Resultaterne af Trykforsøgene findes i Tabel VII og Fig. 3—8. Ser vi først paa Mørtlerne 1:2 med 1 3 p C t. V a n <1 (Fig. 3), saa viser det sig, al luller grove Korn gi- ver den største Styrke (495 al), lutter fine Korn den mind- ste Styrke (217 at). Bortset fra det isolerede Højdepunkt paa 478 at synker Styrken des stærkere, jo niere de grove Korn erstalles med finere, og de fine Korn gør niere Skade I end de middelfine. Mø r 11 e r n e 1:2 ni c d 1 6 p Cl. Va n <1 (Fig. 4) naar deres Maksimalstyrke med 60 pCt. grove Korn, 20 pCt. middelfine og 20 pCt. fine. Men her maa del erindres, at alle disse Mørtler, bortset fra den al lutler fine Korn, er for vaade, saaledes at Cemenlvællingen synker til Bunds, naar de grove Porer ikke er fyldt med mindre Korn. De Mørtler, for hvilke 16 pCt. Vand er passende, ligger nedersl til højre paa Fig. 4, og her gælder den almindelige Lov, at I Styrken stiger med Sandets Grovhed. Det er værd at lægge Mærke til, at medens den groveste Mørtels Styrke er sunket fra 495 til 264 al, er den fineste Mørtels Styrke upaavirket af Vandtilsætningen (217 og 216 at).