Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

- 307 (Fig. 7) gælder noget lignende. Iler forenes Virkningen af Mørtlernes Magerhed og Vandrigdom, og størst Styrke indtræder derfor ved et Indhold af kun 40 pCt. grove Korn. Paa Normaldiagram met (Fig. 8) hævder der- imod Blandingen af 80 pCt. grove Korn og 20 pCt. fine Korn sin Overlegenhed. Sammenstilles Maksimums- og Minimums- værdierne, faas: 1:2 1:3 13 pCt. Vand 495 (Nr. 1) 217 (Nr. 21) 16 pCt. Vand 329 (Nr. 5) 216 (Nr. 21) 13 pCt. Vand 296 (Nr. 3) 143 (Nr. 21) 16 pCt. Vand 230 (Nr. 9) 131 (Nr. 21) I udenlandske Jærnbeton-Normer træffes underliden den Bestemmelse, at Sandets Indhold af Korn mindre end 1/2 mm ikke maa overskride f. Eks. 20 pCt. Ganske bort- set fra, at en Bestemmelse af Mængden af saa fine Korn kræver en kunstig Tørring af Sandprøven og en meget møjsommelig Sigtning, da Sigtens Huller stadig liistoppes, saa viser Fig. 3—8, at en saadan Regel slet ikke er rationel for Strandsand, thi dettes Kvalitet er i langt højere Grad afhængig af de grove Korns Mængde end af de fine Korns. En Bestemmelse om, at Sandet (o: det Materiale, der er mindre end 5 mm) mindst skal indeholde 40 pCt. gro-ve Korn (2—5 mm), vilde derimod være paa sin Plads, og en saadan Prøve var let at udføre, thi det fine og mellemfine Materiale kunde skylles gennem Sigten. Resultaterne af Knusningsforsøgene kan sammenfattes paa følgende Maade (se Fig. 5 og 8) : Knusningsstyrken af Ce ment mørtel, der udstøbes plastisk, bliver størst ved Brugen af lutter grove Korn, forudsat at Ce ment mængden er stor nok til at ud- fylde Kornenes M e 11 e m r u m. Er dette ikke Tilfældet, bør en passende Del af de grove Korn erstattes med fine. Hvis Vand tilsætningen overdrives (Fig. 4 og 7), vil b a a <1 e de fede og navnlig de magre Mørtler vinde ved, at en passende Del af de grove Korn erstattes med finere, der kan binde Vandet. Sandets Indhold af grove Korn bør dog under ingen Om- stændigheder være under 40 pCt. Forsøgene med Normalsand stemmer godt med de øvrige. Normalsandet svarer, som tidligere nævnt, nærmest til det middelfine Sand Nr. 16, og ved Sammen- ligning af disse to (Tabel VII) ses, at Normalsandet er overlegent i Mørtel 1:2 med 13 pCt. Vand paa Grund af dets større Grovhed, men i de vaadere og magrere Mørtler er det underlegent paa Grund af dets ensartede Størrelse. 6. Mørtlernes Bøjningsstyrke. Resultaterne af Bøjningsforsøgene findes i Tabel VIII og Fig. 9—14. Bøjningsstyrken af Mørtlerne 1:2 med 13 p C t. Vand (Fig. 9) følger omtrent samme Lov som Trykstyrken (Fig. 3), idet de store Styrketal findes mel- lem de Sandsorter, der indeholder over 60 pCt. grove Korn. For Mørtlerne 1:2 med 16 pCt. Vand (Fig. 10) er Overensstemmelsen mindre god, idet den største Bøjningsstyrke træffes hos en Sandsort med kun 20 pCt. grove Korn. Der er dog flere fælles Træk i Kurvernes Forløb. Det er meget ejendommeligt, at alle Sandsorter fra