Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 663
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
r3
- 313 -
Fig. 26. Vandindsugningsevne (Højdefald i cm pr. Time).
1 : 3 med 13 — 16 °/0' Vand.
Overensstemmelse mellem Normaldiagrammerne for Tryk-
styrke, Bøjningsstyrke og Litervægt (Fig. 5, 11 og 17), og
der er ligeledes god Overensstemmelse mellem de tilsva-
rende Diagrammer gældende for 13 pCt. Vand (Fig. 3, 9
og 15). Derimod genfindes de isolerede Højdepunkter i de
vaade Mørtlers Styrkediagrammer (Fig. 4 og 10) ikke i
Vægtdiagrammet; formentlig er Styrkekurvernes ejendom-
melige Forløb en Følge af manglende Homogenitet i visse
af Mørtlerne (Cementens Bundfældning) ; en saadan Uho-
mogenitet har naturligvis ingen Indflydelse paa Rum-
vægten. De vaadt tilberedte Mørtler liar alle (bortset fra
Nr. 10, 13, 14, 15) en mindre Rumvægt end de tørt til-
beredte; da Vægtforholdet mellem Sand og Cement er det
samme i begge Tilfælde, maa i de vaadstøbte Mørtler Af-
standen mellem Sandskornene være større, samtidig med
at Kitmassen mellem dem er mere porøs.
Rumvægten af Mørtlerne 1:3 (Fig. 18—20) for-
holder sig omtrent som de fede Mørtlers Rumvægt, kun er
den størst for Mørtler med 60 pCt. grove Korn, idet der her
paa Grund af den ringere Cementmængde kræves en større
Mængde fine eller middelflne Korn til at fylde de grove
Korns Mellemrum. Den store Vægtfylde, som er fundet
lios Mørtel 17 med 16 pCt. Vand (Fig. 19), er uden Tvivl
urigtig; Fejlen fremtræder særlig tydelig paa Fig. 20.
En Sammenstilling af M a k s i m u m s - og M i n i-
m u ni s v æ r d i e r n e giver:
1:2
13 pCt. Vand 16 pCt. Vand
2,23 (Nr. 2 og 3) 2,19 (Nr. 1 og 3)
2,05 (Nr. 21) 2.01 (Nr. 21)
1:3
13 pCt. Vand 1(5 pCt. Vand
2,18 (Nr. 5) 2,11 (Nr. 3 og 5)
1,97 (Nr. 21) 1,92 (Nr. 21)
Det ses, at en Mørtel 1:2 af fint Sand (Nr. 21) er
meget lettere end en Mørtel 1 : 3 af grovere Sand.
8. Mørtlernes Vandindsugningsevne.
Vandindsugningsevnen bestemtes paa følgende Maade.
Af to af de ved Bøjningsprøven knækkede Prismer benyt-
tedes det ene Brudstykke til Vandindsugningsprøven (me-
dens de to andre sammen med de øvrige 3X2 Brudstyk-
ker trykprøvedes). Paa de nævnte to Brudstykker fjer-
nedes Slamlaget paa de to Sider, der stod lodret under
Støbningen. Paa den ene al' disse Flader fastkittedes et
Glasror med en Diameter af ca. 1,5 cm. Røret fyldtes
med Vand til en Højde af ca. 6 cm. I ef Tidslob af 5
linier (for saa vidt at Vandet ikke blev indsuget inden
for dette Tidsløb) Jagttoges derefter Højdefaldet for hver
lime. Ved at dividere det sidst maalte Højdefald med
Timernes Antal faas del i Tabel X og Fig. 21—26 indførte
gennemsnitlige Højdefald i cm pr. Time.
Det havde egentlig været Hensigten at. undersøge Vand-
gennemtrængeligheden og ikke Vandindsugningsevnen.
Muligvis følges disse to Egenskaber ad, men det er ikke
sikkert; man kan godt have meget flnporede Legemer,
som begærligt suger Vandet til sig, men ogsaa holder det
fast, saa der ingen Gennemstrømning sker.
Af Mørtlerne 1:2 med 13 p C t. Vand (Fig.
21) er Nr. 5 den mindst sugende, og alle Mørtler med over