Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

323 - efter, faar derved en vis Hastighed og »kiler« sig til Slut fast mellem Membran og Bagelektrode. Re- sultatet er, at Kontakttrykket bliver stort, og Mod- standen derfor forholdsvis ringe. Forholdene er ganske analoge ved den alminde- lige Kornmikrofon: Ved Membranens Indtrykning trykkes Kornene lidt tilbage og hæver sig samtidig lidt; naar Membranen atter gaar tilbage, følger Kor- nene med, men disses Hastighed er saa ringe, at de ikke kan kile sig fast, men kun kommer til at hvile med et Tryk, der svarer til Egenvægten; Kontakt- trykkene bliver derfor gennemsnitlig smaa, Modstan- den stor. Søger man derimod at tilvejebringe den følsomme Indstilling af Mikrofonen, altsaa den store Modstand, ved Bankning eller Rysining, saa vil dette i Almindelighed kun delvis lykkes. Bankes svagt, vil Kornene blot rystes tættere sammen, og Mod- standen synker; bankes stærkere, vil Kornene nok løsnes, men nogle af dem vil faa saa store Hastig- heder, at de, førend de kommer i Ro, bevirker Fast- kilen af sig selv og andre Korn. Derimod kan man som Regel opnaa en betyde- lig Modstandsforøgelse ved en ganske langsom og forsigtig Drejning af Mikrofonen om dens Akse; dog er den Modstandsforøgelse, der opnaas, som oftest noget mindre end ved Indtrykningen. Det fremgaar af det foregaaende, at den forøgede Følsomhed kun kan besidde en vis Grad af Stabilitet; ved passende kraftig Rystning eller Bankning gaar den tabt. Under selve Talens Paavirkning aftager den efterhaanden, ved svag Tale meget langsomt, ved almindelig Tale i Løbet af nogle Minutter, og næsten øjeblikkeligt, hvis der raabes ind i Mikrofonen. Føl- somheden gaar dog kun ned til den forholdsvis høje Værdi, som den faar ved Bankning, Rystning el. lign. Ved fornyet Indtrykning af Membranen frem- kommer den forøgede Følsomhed straks igen. Stabiliteten er saa stor, at der ikke er noget i Vejen for med Fordel at anvende Indretningen ved Mikrotelefoner, naar de Bevægelser, man foretager med disse, ikke er altfor kraftige. 6. Følsomhedens Afhængighed af Modstanden. Det foregaaende viser, at Forøgelse af Modsland og Følsomhed følges ad, og da Modstanden er meget lettere at bestemme end Følsomheden, har vi i de foran omtalte Forsøg i Hovedsagen indskrænket os til Modstandsmaalinger. Dette forudsætter imidler- tid en kvantitativ Undersøgelse af Afhængigheden mellem en Mikrofons Modstand og dens Følsomhed. Denne Undersøgelse udførtes med den i Fig. 3 viste Mikrofon, men førend selve Forsøgene beskrives, er det nødvendigt noget nærmere at definere, hvad vi forstaar ved en Mikrofons Følsomhed. Mikrofonen tænkes paavirket af en Tone af konstant Styrke og med Frekvensen n. Vi antager da, at Mikrofonens Modstand kan skrives paa For- men: Mikrofonens Modstand = r — r' cos‘lunt 1 , . — r — r' cos cof f ' Her er r Mikrofonens gennemsnitlige Modstand un- der Tonens Paavirkning, medens r’ er Amplituden af de rent harmoniske Modstandsvariationer, der skyldes Tonen. Jo større Værdi r har for en given Paavirkning, desto kraftigere virker Mikrofonen, og vi vil derfor betragte r’ som et Maal for dennes Føl- somhed. De følgende Undersøgelser gaar kun ud paa at finde de relative Følsomheder for forskellige Tilstande af samme Mikrofon; eventuelt konstante Faktorer, der maatte indgaa i Værdien af r, er derfor uden Interesse i denne Sammenhæng. Den under (1) gjorte Forudsætning angaaende Mikrofonens Modstand er i Almindelighed ikke rig- tig; selv om den paavirkende Tone er fuldstændig ren, vil Modstandsvariationen dog indeholde højere harmoniske, Mikrofonens Modstand altsaa have Formen r — r' cos co? — i\ cos 2coZ — rs cos 3cof — ... (2) Her vil dog som Regel r1, r2 ... være saa smaa i Sammenligning med r’, at man med en for disse Forsøg tilstrækkelig Tilnærmelse kan benytte Form- len (1). Fig. 13 viser Forsøgsopstillingen. Fra et Akku- mulatorbatteri paa 110 Volt sendes Strømmen gen- nem Skydemodstanden Milliamperemetret A, Mi- krofonen M og den ene Vikling af Telefontransfor- matoren Tr. Modstanden JR reguleredes saaledes, at Mikrofonstrømmen blev 20 Milliampere; hertil sva- rer omtrent = 5000 Q, og da Mikrofonmodstan- den kun varierer nogle faa Hundrede Ohm, saa er Mikrofonstrømmen praktisk talt konstant, uafhæn- gig af Mikrofonens Modstand, medens denne er pro- portional med Voltmetret V’s Udslag. I Serie med den anden Vikling af Transforma- toren Tr var indskudt et langt, kunstigt Kabel C med ialt 120 tilnærmelsesvis ens Afdelinger; hver af disse svækker Talen omtrent lige saa meget som 1 km af et papir-luftisolerel Blyrørskabel med 0,9 mm