Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

339 - Sierne har her Form af en Hat med en stor flad Skygge, og de er anbragt roterende om Aksler, der hælder 10—30°, og delvis neddykkede. Sierne er af 5 mm lykke Roterende hatfoi'met Si. Bronzeplader, og Hullerne er aflange, 2 X 30 mm. Naar Sien kommer op over Vandfladen, børstes den med rote- rende Børster. I Almindelighed holdes Vandstanden saa lavt, at kun den Del af Sien, der udgør Skyggen paa Hat- Vandklosetter, og Vandmængden varierer mellem 500 og 2000 1 pr. Sek., hvilken Mængde let kan passere een Si, medens de tre andre holdes i Reserve for Regn, hvor Vandmængden kan stige til 5000—7500 1 pr. Sek. »Der opsamles i Gennemsnit 19,7 m8 i Døgnet fra Sierne, hvil- ket vil sige 0,09 m8 pr. 1000 Indb., og heraf er 84 pCt. Vand. Naar det har henligget saa længe, at Vandmæng- den er gaaet ned til 75 pCt, afhentes det af Landmændene som Gødning, idet de betaler 25 Pf. pr. m3; men Stanken fra Lagerpladserne er ret generende. I Mainz er der anstillet Forsøg med lignende Sier. De var 4,5 m i Diameter, og Keglens Højde var 40 cm. 1 Hullerne havde samme Størrelse som i Dresden. Sien Roterende Si. Dresden. opsamlede 36—42 pCt. af alle opstemmede Sloffer. Hvad Driftsudgifterne angaar, bestemtes de til: 0,20 Pf. pr. m3 Vand ved en Vandbevægelse af GO 1 pr. S;'k. 0,15 - - - — — - 80 1 — 0,08 - - - — — — -1401 — 0,06 - - - — — — - 180 1 0,05 - - - — — — - 240 1 — 0,04 - - - — — — - 320 1 — Hvorvidt den Rensning, Vandet faar i el saadant ten, benyttes, hvorfor man ikke behøver at lade den Bør- ste, der renser Hattepullen, gaa; men ved stigende Vand- mængde maa man gøre det. Renseanlæg med 4 roterende Sier. Dresden. Sier af denne Konstruktion vil med 2 mm’s Huller sædvanlig fjerne 30—40 pCt. af <le opstemmede StofTer og med 1 mm’s Huller 50—60 pCt., naturligvis rettende sig efter Karakteren af Kloakvandet. I Dresden findes 4 Sier, og Anlægget modtager Til- løb fra 530 000 Mennesker, hvoraf Halvdelen benytter i mekanisk Renseanlæg, er tilstrækkelig, eller om del maa I undergaa flere Behandlinger, inden det ledes ud i Reci- pienten, maa afhænge af de lokale Forhold. I Hamburg gøres der ikke mere, selv om Elbvandet 14—15 km neden for Udløbsstedet skal pumpes op for al benyttes som Drikkevand i Alloua. I Gleiwitz derimod, hvor Byen har 67 000 Indbyggere og Floden Klodnitz kun en ringe Vand- føring, sendes Vandet, efter at have passeret grove, fast- staaende Riste og de før omtalte fine, bevægelige, endnu gennem Bundfældningsbassiner, Iltningsfiltre og lilsidst gennem et Efterklaringsbassin. Ifølge Analyser indehol- der det raa Kloakvand 1751,3 mg pr. 1 opstemmede Stof- fer; efter Ristene er der 670,8 mg pr. I, hvilket altsaa vil sige, at Ristene har tilbageholdt 62 pCt. Efter Bundfæld- ningsbassinerne findes endnu 96,3 mg pr. 1, efter Iltnings- filtrene 25—50 mg pr. 1 og ved Udløbet i Klodnitz efter den sidste Klaring 17,6 mg pr. 1. Til Sammenligning tje- j ner, at Vandet i Floden indeholder 35,1 mg pr. 1. Ellers j viser Analyserne, hvad der naturligvis ogsaa maa være 1 Tilfældet, at den kemiske Sammensætning af Vandet før i og efter Risten er uforandret. I mange Tilfælde vil el Klaringsanlæg følge efter <le mekaniske Riste som andet Led i Rensningen af Kloak- vandet. Som et Eksempel vil jeg nævne Anlægget i Frank- furt a ni Main, hvor der findes 14 Klaringsbassiner, fordelt i to Rækker paa begge Sider af Tilledningskanalen. I Bassinerne er 41 m lange, 5,8 m brede, og Vanddybden i dem er 2,5 m. Almindeligvis er 8 Bassiner ad Gangen i i Drift; Vandbevægelsen gennem dem er kontinuerlig, og Hastigheden er 8 mm i Sekundet. Ved Enden løber Van- det bort over et dykket Overfald. Den bundfældte Slam fjernes hver eller hver anden Dag, idet Bassiner sættes ud af Drift, og det ovenover staaende Vand pumpes bort, hvorpaa Slammen suges op fra to Fordybninger i Bunden. En Form for Klaringsbassiner, der er bleven meget anvendt i Tyskland i de sidste Aar, er den saakaldte E m-