Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

I CO oo o I Meddelelse XLV1I. Undersøgelser over Farveblandingers Holdbarhed. Af Professor P. E. Raaschou. barhed i Aarhundreder synes ved første Øjekast tem- melig vovelig, ikke destomindre kan man ved at an- vende forcerende Belysnigsforsøg, altsaa Forsøg paa for Holdbarheden ugunstige Vilkaar, danne sig et tilnærmelsesvis rigtigt Skøn over denne; men her i dette Tilfælde, saaledes som ved al Materialprøvning, gælder det at finde saadanne Udførelsesformer for de forcerende Forsøg, som saavidt mulig svarer til Be- tingelserne ved Materialernes Anvendelse. Det antages sædvanligvis, at de atmosfæriske Indflydelser, altsaa Ilt, Fugtighed, Svovlsyrling og Svovlbrinte, paa Farverne er Skyld i disses Foran- dringer1), og at Farverne i Oliebindemidlet er langt mere beskyttet mod Luftens Indvirkning og derved ogsaa mod Sønderdeling, end f. Eks. naar de er ma- lede med vandige Bindemidler saasom Lim, Gummi- arabieum etc., derfor valgtes sidstnævnte Bindemid- ler ved forcerende Belysningsforsøg. Ved Undersø- gelser om Pigmenterne kemisk kunne omsætte sig med hinanden antoges2) det, at de, naar de i ækvi- valente Mængder efter god Sammenrivning med Vand ophededes i Reagensglas og belystes, under disse For- søgsbetingelser havde lettest Lejlighed til at indvirke paa hinanden, saafremt overhovedet en Dobbeltde- komposition var mulig, da Fugtighed, Varme og in- derlig Berøring og Lys ved denne Forsøgs-Anordning maatte fremskynde en mulig Forandring; — holdt Farveblandingen sig efter denne Behandling, kunde man med nogenlunde Sikkerhed antage, at den ogsaa i Oliebindemidlet var tilladelig, holdt den sig ikke, maatte det næste Skridt være: at undersøge, hvor- vidt Oliebindemidlet virkede beskyttende mod Om- ' sætningen. Af disse forcerende Forsøg fremgik, at man uden Fare for Farveændringer paa det færdige Billede kunne blande de gængse Kunstner Oliefarver, naar Schweinfnrtergrønt og de gule Kromfarver bortlodes. Den tilforladelige Kunstnerfarvepallet indehol- der med Hensyntagen hertil følgende Farver: Krem- serhvidt, Zinkhvidt, lys, mørk og orange Kadmium- gult, Indiskgult, lys og mørk Neapelgult, gule, brune, naturlige og brændte Okkerarter, Jerniltefar- ver, Kraplak, Umbra, Koboltblaat, Ultramarin, Pa- riserblaat, Kromoxydgrønt og Kromoxydhydrat- *) Church-Ostwald: Farben und Malerei, Side 303. 2) Eibner: Malmaterialenkunde Pag. 181. Se ogsaa Farben Zei- tung 26, 1911, 1390, og paafølgende Numre. Foranlediget af deri Uklarhed, som hersker over, ! hvorledes man kan sikre vore bedste Kunstneres Malerier en Levetid, som ikke staar tilbage foi- den, man har for Øje i det 15de og 16de Aarhundredes Billeder, blev denne Undersøgelse paabegyndt. At her ligger et endnu uløst Problem, fremgaar af den indgaaende Række af Kildestudier over Van Eyck Tekniken1), som er gjorte, en Teknik, der den Dag i Dag endnu ikke er fuldt opklaret, af de Bestræbelser, der gør sig gældende for ad mikro- skopisk-kemisk Vej at slutte sig til de gamle Mestres Farver, Bindemidler og deres Teknik, IV. Ostivald, Raehlmann2), og ikke mindst af de stadig frem- komne Klager fra Kunstnernes Side samt af de Forandringer, som efter 30—40 Aars Forløb har vist sig paa mange værdifulde Malerier fra Slutningen af forrige Aarhundrede. Det var efter Pettenkofer’s Arbejde3), at flere Kunstakademier oprettede kemiske Laboratorier, hvor man specielt har dyrket denne Videnskab sy- stematisk, og endvidere nødvendiggjorde den sam- tidig opblomstrende Tjærefarveindustri, at der ud- øvedes Kontrol med Anvendelsen af disse ny Far- ver i Kunstnerfarvepalletten. I Modsætning til Studiet af Akvareltekniken og Akvarelfarvers Holdbarhed alene og i Blandinger,hvil- ket Felt med Held er indgaaende behandlet4), da For- holdene her er simplere, frembyder Tilstedeværelsen af tørrende Olier i Farverne mere indviklede For- hold, og mellem de forskellige Forandringer paa Billeder saasom Revnedannelse, Tab af den mole- kulære Sammenhæng i Overfladen, selve Farvefor- andringerne, er det i det foreliggende Arbejde Mulig- hederne for disse sidste, som er blevet undersøgte. De utallige Kombinationer af Farveblandinger, som kan fremkomme, — de mangfoldige Farvers forskellige kemiske Karakter og Renhed samt Binde- midlernes Forskelligartethed, bevirker, at de almene Regler for Farvernes rigtige Anvendelse er præget af en Usikkerhed, som er bleven desto større, jo flere Farver der er inddraget i Kunstnerpaletten. Den Opgave at skulle forudsige Farvernes Hold- ') se bl. andet: E. Berger : Beiträge zur Entwickelungsgeschichte der Maltechnik. München. 2) E. Raehlmann: Über die Maltecknik der Alten etc. Berlin 1910. 5) Über Oelfarbe etc. Braunschweig 1902. 6) Church-Ostivald: Farben und Malerei.