Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

381 grønt, Koboltgrønt, grøn .lord, Sort (Grafit, Elfen- bensort). Spørgsmaalet om det er forsvarligt at an- vende de nyere Pigment-Tjærefarvestoffer i Kunst- maleriet befinder sig endnu under Diskussion1). Foruden de nævnte Forfattere har Banero ft1) fornylig paa den 8. internationale Kongres for an- vendt Kemi i New York udtalt sig om Spørgsmaalet om Billeders Holdbarhed paa følgende Maade: Lys kan forandre Pigmenter paa den forskelligste Maade, sædvanlig beror Forandringen paa en Iltning. Tør- relse i Olien kan foraarsage Pigmentets Reduktion, medens Olien iltes, ■— eller den kan fremskynde Pig- mentets Iltning. Blysulfid iltes i Lyset til Sulfat. Malerier, som er blevet sorte i Luften, lader sig for- bedre ved Indvirkning af klart Sollys4 5). — Virkelig bestandige Farver kan synes forgængelige, naar de er lavet forkert eller revne i Olier, som er blegede med Syrer. Fernis udelukker Luft, Fugtighed og ultraviolet Lys. Pigmenter fremstillede ved Iltning er bestandigere end de, der er fremstillede ved Re- duktion. Hvorvidt Kobbersalte forhøjer alle Farve- stoffers Lysbestandighed synes tvivlsomt. Hurtige Forsøg over Lysbestandighed lader sig udføre med Superoxyd og Persulfat Opløsninger. Udgangspunktet for nærværende Offentliggø- relse var den Iagttagelse, at en Blanding af Kadmium- gult og Kremserhvidt og Olie i Løbet af faa Timer sværtede sig helt sort, naar den belystes i Solen inde- sluttet i et Reagensrør, altsaa uden Luftens Adgang, medens samme Blanding belyst med Luf- tens Adgang holdt sig uforandret mere end et halvt Aar. Jeg har ikke i Literaturen fundet Bemærk- ninger om anærobe fotokemiske Processer i Farve- blandinger. Mellem de Forfattere, som har udført Belysningsforsøg med ublandede Farver i Vacuum, er Church kommet til det Resul- tat, at disse holder sig bedre i Vacuum, end hvor Luft og Fugtighed har Adgang0) ; Gebhard si- ') Se Eibner: Farben Zeitung. 26, 1911, 1390 og paafølgende Numre, hvor der gives en indgaaende Oversigt over Under- søgelsesmetoder fox- Farver samt over de bestandigste Mine- ral- og Tjærefarvers Holdbarhed, saavidt denne endnu er klartstillet. 2) W. D. Bancroft: Referat. Chem. Zeitung 1912, 131. 1274. ’) Farvestoffers Holdbarhed er i den nyere Tid blandt andre undersøgt af Gebhard: Zeitschrift für angewandte Chemie 22, 1909, 2484 og 23, 1910, 820. Gebhard antager, at Udblegningen hovedsagelig beror paa Oxydation eller Hydro- lyse. 4) Sammenlign Teuber og Sacher, Chem. Zeit. 73, 1910, 647 og 126, 1910. 1127. 5) 1. c. Pag. 352 og 346. ger1), at der ingen Udblegning finder Sled i Vacuum, i Eibner2) advarer dog i den nyeste Tid mod al op- stille Regler for Farveblandingers Sønderdeling i Al- mindelighed og for den Beskyttelse som Bindemidlet udøver mod Lysets og Atmosfærens Indvirkning paa Farverne. Det var i høj Grad overraskende at finde saa hurtige og ødelæggende Forandringer i en saa hyppig anvendt Blanding som Kadmium og Kremserhvidt og med en Farve, Kadmium, hvoraf en lille Tube betales i dyre Domme; den Tanke laa overordentlig nær, at lignende Sværtninger med Lethed i Aarenes Løb kunne indtræde i indtørrede Blandinger under Fernis, og at Grunden til Blandingernes Valeurfor- andringer og Sværtninger i Modsætning til de gængse Anskuelser, netop skyldes Luftens Fraværelse, alt- saa anærobe fotokemiske Processer i Farveblandin- ger, samt at man ved Studiet af denne og eventuelt analoge Processer vilde kunne vinde et hidtil ukendt Indblik i Pigmenternes Forhold overfor deres Binde- midler. Oprindelig belystes Far veblandingerne i smalle Reagensglas, senere har jeg indesluttet dem mellem to Glasplader af Form som almindelige Objektglas, men med lidt større Dimensioner, saaledes at der mellem Glaspladerne fandtes et tyndt Farvelag, hvor- til Luften ingen Adgang havde. Denne Undersøgel- sesmetode er hensigtsmæssig saavel med Hensyn til at kunne tildække den ene Halvdel af Pladerne, be- tegne Forsøgene, iagttage Forandringen, rense Pla- derne, som opstille dem til Belysning; — endvidere kan man mellem to Plader have flere Farveblandin- ger Side om Side, hvad der baade er Rum- og Ar- bejdsbesparende, naar der dføres mange Belysnings- forsøg. Paa denne Maade undersøgtes et stort Antal af de gængse Kunstnerfarver fra de betydeligste Fa- brikker i Tyskland, Belgien og Frankrig, og Resul- tatet af disse Belysningsforsøg er nedlagte i Tabel I og II. Da den første Sværtning iagttoges i Blandin- gen: Kremserhvidt og Kadmiumgult, antog jeg, at disse anærobe Sværtningsprocesser var begrænset til Blandinger af bly- og svovlholdige Farver, netop fordi det var en Sværtning. — Som bekendt antager man nu, at disse Farveblandinger er tilladte, altsaa at man uden Frygt for Sværtning kan blande Krem- I serhvidt med henholdsvis Kadmiumgult, Cinnober og Ultramarin, Eibner3). De forste Forsøg udførtes *) Se Chem. Zeitung 1910, 533. 2) Farben Zeitung 33, 1911, Pag. 1813, se ogsaa senere. s) Malmaterialenkunde.