Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

— 383 derfor med disse Farver, se Tabel II. Som det dog I fremgaar af Tabel 1 er disse l'otokemiske Processer paa ingen Maade begrænsede til Blandinger af svovl- og blyholdige Farver, men man kan i al Almindelig- hed tale om, anærobe fotokemiske Processer af Far- veblandingen med Olie som Bindemiddel. Til Forstaaelse af Tabellerne skal jeg anføre følgende: Omtrent lige store Dele af Farverne, saaledes som de kom ud af Tuberne, blandedes to og to paa en Glasplade med en Spartel og indesluttedes mel- lem de smaa (ilasplader. Disse opstilledes, efter at Halvdelen var tildækket, paa Trælister i Vinduer mod Sydvest. Farveforandringsintensiteten er udtrykt skøns- mæssig i følgende Grader: 0 : I, I, I : II, II, o. s. v. til IV; — 0 : I betyder lige skimtelig Forandring, IV betyder stærkest Svært- ning resp. Valeurforandring. u — uforandret. Hver enkelt Farveblandings Forhold findes i Skæringskvadratet mellem den vandrette og lodrette Stribe, ud for hvilke Navnene paa Farveblandingens 2 Komponenter findes. Det fremgaar af Tabel II, at Blandinger af de samme to Farver fra forskellige Fabrikker sværtedes forskellig hurtig, — og at der var stor Forskel mel- lem Sværtningshastigheden af Blandingerne: Bly- hvidt—Kadmium, lys, og Blyhvidt—Kadmium, orange, til Trods for at begge indeholdt Forbindelsen Cd S, som man skulde antage var den væsentlige Fak- tor under Omsætningen. Med Repræsentanter for de samme Farveblandinger, som i Tabel II viser den stærkeste Sværtning (undtagen Neapelgultblandin- gerne), blev der udført sædvanlige Belysningsforsøg (Farveopstrøg paa Lærred); disse holdt sig uforan- drede i 6 Maaneder. Det blev Opgaven at faa Klarhed over: 1 ) B i n d e m i d 1 e t s Indflydelse paa Fa r- v e b 1 a n d i n g e n s F o r a n d r i n g. 2) L y s e t s V i r k n i n g p a a s a a cl a n n e i n d- tørrede og ferniserede F a r v e b I a n- I d i n g e r s o ni v e cl a n æ r o b Belysning j mellem Glasplader i v a a d Tilstand j havde v i s t s i g ubestandige. 3) Processens hele Forløb ved n æ r- i mere at studere en enkelt Farve- blandings Forandring, som synes mindst kompliceret. 2. Om B i n d e ni i d 1 e t s Indflydelse paa F ar veblandingernes F oran dr in g. Til Forsøgene benyttedes Pigmen Iblandingerne: Kremserhvidt — lys Kadmium, Kremserhvidt — Zinkhvidt og Kremserhvidt — Ultramarin. Farverne blandedes to og to med gængse Binde- midler, indtil de havde passende Konsistens. Belysningsforsøgene af samme Pigmentblanding med de forskellige Bindemidler foretoges samtidig. Farverne var teknisk rene, de blev undersøgt kvali- tativt efter de gængse Metoder for disse Farver, se Eibner1). Jeg fik med Kadmiumet en minimal Klor- reaktion, det var oxallatholdigt, med Zinkiltet en mi- nimal Svovlsyrereaktion og Ultramarinet holdt sig ved Kogning med det benyttede Kremserhvidt i van- dig Suspension. Kremserhvidtet var frit for Acetat, Gips, Kridt og var klar opløselig i Salpetersyre. Kremserhvidt og Kadmium boldt sig ved Kog ning med Vand i Reagensglas; efter to—tre Maane- ders Forløb var den saaledes kogle Farveblanding i Lyset blevet hvid paa Overfladen (basisk svovlsurt Kadmium), en Gang iagttoges en svag Sværtning i denne vandige Blanding, efter at Solen en hel Dag havde skinnet derpaa, men den næste Dag var den forsvundet og iagttoges ikke mere. Det ses af Tabel 3, al Sværtningsintensiteten af- hænger en Del af Bindemidlets Art. De sværtede Plader med Intensitet 1, 2, 3 blev henlagte i Mørke i længere Tid, hvorved Sværtnin- gen alt efter Intensiteten gik en lille Grad tilbage, — ved Sværtningsintensitet 4 derimod var dette ikke paafaldende, — den forsvandt derimod ikke helt. Toges Glaspladerne fra hinanden, fremkom den op- rindelige Farve af alle Blandinger, baade i Lys og i Mørke. Netop fordi Processen var anærob, var det in- teressant at undersøge, om der var nogen Relation mellem f. Eks. en tørrende Olies Iltningstrin og dens Egenskab, at foraarsage'Sværtning i Farveblandin- gen, — med en omend ringe Berettigelse kunde man af de herover vundne Resultater slutte sig til de indtørrede ferniserede Blandingers Holdbarhed. Af Tabel 3 fremgaar, at Sværtninger med blæste Olier som Bindemiddel forløber trægere i Pigment- blandingerne: Kremserhvidt—Zinkhvidt og Kremser- hvidt—Ultramarin end med den oprindelige Olie, medens det omvendte synes at være Tilfældet for Blandingen Kremserhvidt—Kadmiums Vedkommen- de. Dette stemmer ogsaa med Resultaterne af de ") Malmaterialenkunde.