Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 663
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
381
grønt, Koboltgrønt, grøn Jord, Sort (Grafit, Elfen-
bensort). Spørgsmaalet om del er forsvarligt at an-
vende de nyere Pigment-Tjærefarvestoffer i Kunst-
maleriet befinder sig endnu under Diskussion1).
Foruden de nævnte Forfattere har Bancroft1)
fornylig paa den 8. internationale Kongres for an- |
vendt Kemi i New York udtalt sig om Spørgsmaalet
om Billeders Holdbarhed paa følgende Maade: Lys
kan forandre Pigmenter paa den forskelligste Maade, i
sædvanlig beror Forandringen paa en Iltning. . Tør-
relse i Olien kan foraarsage Pigmentets Reduktion,
medens Olien iltes, — eller den kan fremskynde Pig-
mentets Iltning. Blysulfid iltes i Lyset til Sulfat.
Malerier, som er blevet sorte i Luften, lader sig for-
bedre ved Indvirkning af klart Sollys4). — Virkelig
bestandige Farver kan synes forgængelige, naar de
er lavet forkert eller revne i Olier, som er blegede
med Syrer. Fernis udelukker Luft, Fugtighed og
ultraviolet Lys. Pigmenter fremstillede ved Iltning
er bestandigere end de, der er fremstillede ved Re-
duktion. Hvorvidt Kobbersalte forhøjer alle Farve-
stoffers Lysbestandighed synes tvivlsomt. Hurtige
Forsøg over Lysbestandighed lader sig udføre med
Superoxyd og Persulfat Opløsninger.
Udgangspunktet for nærværende Offentliggø-
relse var den Iagttagelse, at en Blanding af Kadmium-
gult og Kremserhvidt og Olie i Løbet af faa Timer
sværtede sig helt sort, naar den belystes i Solen inde-
sluttet i et Reagensrør, altsaa uden Luftens
Adgang, medens samme Blanding belyst med Luf-
tens Adgang holdt sig uforandret mere end et halvt
Aar.
Jeg har ikke i Literaturen fundet Bemærk-
ninger om anærobe fotokemiske Processer i Farve-
blandinger. Mellem de Forfattere, som har
udført Belysningsforsøg med ublandede Farver
i Vacuum, er Church kommet ti i det Resul-
tat, at disse holder sig bedre i Vacuum, end
hvor Luft og Fugtighed har Adgang5) ; Gebhard si-
’) Se Eibner: Farben Zeitung. 26, 1911, 1390 og paafølgende
Numre, hvor der gives en indgaaende Oversigt over Under-
søgelsesmetoder for Farver samt over de bestandigste Mine-
ral- og Tjærefarvers Holdbarhed, saavidt denne endnu er
klartstillet.
2) W. D. Bancroft: Referat. Chem. Zeitung 1912, 131. 1274.
“) Farvestoffers Holdbarhed er i den nyere Tid blandt andre
undersøgt af Gebhard : Zeitschrift für angewandte Chemie ;
22, 1909, 2484 og 23, 1910, 820. Gebhard antager, at ■
Udblegningen hovedsagelig beror paa Oxydation eller Hydro-
lyse.
4) Sammenlign Teuber og Sacher, Chem. Zeit. 73, 1910, 647 og
126, 1910. 1127.
5) 1. c. Pag. 352 og 346.
ger1), al der ingen Udblegning finder Sted i Vacuuni.
Eibner2 *) advarer dog i den nyeste Tid mod at op-
stille Regler for Farveblandingers Sønderdeling i Al-
mindelighed og for den Beskyttelse som Bindemidlet
udøver mod Lysets og Atmosfærens Indvirkning paa
Farverne.
Det var i høj Grad overraskende at finde saa
hurtige og ødelæggende Forandringer i en saa hyppig
anvendt Blanding som Kadmium og Kremserhvidt
og med en Farve, Kadmium, hvoraf en lille Tube
betales i dyre Domme; den Tanke laa overordentlig
nær, at lignende Sværtninger med Lethed i Aarenes
Løb kunne indtræde i indtørrede Blandinger under
Fernis, og at Grunden til Blandingernes Valeurfor-
andringer og Sværtninger i Modsætning til de gængse
Anskuelser, netop skyldes Luftens Fraværelse, alt-
saa anærobe fotokemiske Processer i Farveblandin-
ger, samt at man ved Studiet af denne og eventuelt
analoge Processer vilde kunne vinde et hidtil ukendt
Indblik i Pigmenternes Forhold overfor deres Binde-
midler.
Oprindelig belystes Farveblandingerne i smalle
Reagensglas, senere har jeg indesluttet dem mellem
to Glasplader af Form som almindelige Objektglas,
men med lidt større Dimensioner, saaledes at der
mellem Glaspladerne fandtes et tyndt Farvelag, hvor-
til Luften ingen Adgang havde. Denne Undersøgél-
sesmetode er hensigtsmæssig saavel med Hensyn til
at kunne tildække den ene Halvdel af Pladerne, be-
tegne Forsøgene, iagttage Forandringen, rense Pla-
derne, som opstille dem til Belysning; — endvidere
kan man mellem to Plader have flere Farveblandin-
ger Side om Side, hvad der baade er Rum- og Ar-
bejdsbesparende, naar der dføres mange Belysnings-
forsøg.
Paa denne Maade undersøgtes et stort Antal
af de gængse Kunstnerfarver fra de betydeligste Fa-
brikker i Tyskland, Belgien og Frankrig, og Resul-
tatet af disse Belysningsforsøg er nedlagte i Tabel I
og IL Da den første Sværtning iagttoges i Blandin-
gen: Kremserhvidt og Kadmiumgult, antog jeg, at
disse anærobe Sværtningsprocesser var begrænset til
Blandinger af bly- og svovlholdige Farver, netop
fordi det var en Sværtning. — Som bekendt antager
man nu, at disse Farveblandinger er tilladte, altsaa
at man uden Frygt for Sværtning kan blande Krem-
serhvidt med henholdsvis Kadmiumgult, Cinnober og
Ultramarin, Eibner2). De første Forsøg udførtes
1) Se Chem. Zeitung 1910, 533.
2) Farben Zeitung 33, 1911, Pag. 1813, se ogsaa senere.
8) Malmaterialenkunde.