Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 663
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 383
(lerfor med disse Farver, se Tabel II. Som det dog
fremgaar af Tabel I er disse fotokemiske Processer
paa ingen Maade begrænsede til Blandinger af svovl- Î
og blyholdige Farver, men man kan i al Almindelig-
hed tale om, anærobe fotokemiske Processer af Far-
veblandingen med Olie som Bindemiddel.
Til Forstaaelse af Tabellerne skal jeg anføre
følgende:
Omtrent lige store Dele af Farverne, saaledes
som de kom ud af Tuberne, blandedes to og to paa
en Glasplade med en Spartel og indesluttedes mel-
lem de smaa Glasplader. Disse opstilledes, efter at
Halvdelen var tildækket, paa Trælister i Vinduer mod
Sydvest.
Farveforandringsintensiteten er udtrykt skøns-
mæssig i følgende Grader:
o : I, I, I : II, II, o. s. v. til IV; — 0 : I betyder
lige skimtelig Forandring, IV betyder stærkest Svært-
ning resp. Valeurforandring. u — uforandret.
Hver enkelt Farveblandings Forhold findes i
Skæringskvadratet mellem den vandrette og lodrette
Stribe, ud for hvilke Navnene paa Farveblandingens
2 Komponenter findes.
Det fremgaar af Tabel II, at Blandinger af de
samme to Farver fra forskellige Fabrikker sværtedes
forskellig hurtig, — og at der var stor Forskel mel-
lem Sværtningshastigheden af Blandingerne: Bly-
hvidt—Kadmium, lys, og Blyhvidt—Kadmium,
orange, til Trods for at begge indeholdt Forbindelsen
Cd S, som man skulde antage var den væsentlige Fak-
tor under Omsætningen. Med Repræsentanter for de
samme Farveblandinger, som i Tabel II viser den
stærkeste Sværtning (undtagen Neapelgultblandin-
gerne), blev der udført sædvanlige Belysningsforsøg
(Farveopstrøg paa Lærred); disse holdt sig uforan-
drede i 6 Maaneder. •
Det blev Opgaven at faa Klarhed over:
1 ) B i n d e m i d 1 e t s Indflydelse paa F a r-
v e b 1 a n d i n g e n s Fora n d r i n g.
2) Lysets Virkning paa sa a danne ind-
tørrede og ferniserede Farveblan-
dinger som ved a n æ> r 0 b Belysning
ni e 11 e m Glasplader i v a a d T i 1 s t a n d
havde v i s t sig ubestandige.
3) Processens hele Forløb v e d n æ r- i
mere at studere en enkelt Farve-
b 1 a n d i n g s F o r a n cl ring, som synes
mindst kompliceret.
1. Om Binde midlets Indflydelse paa
Far veblandingernes Forandring.
Til Forsøgene benyttedes Pigmentblandingerne:
Kremserhvidt — lys Kadmium, Kremserhvidt —
Zinkhvidt og Kremserhvidt — Ultramarin.
Farverne blandedes to og lo med gængse Binde-
midler, indtil de havde passende Konsistens.
Belysningsforsøgene af samme Pigmentblanding
med ile forskellige Bindemidler foretoges samtidig.
Farverne var teknisk rene, de blev undersøgt kvali-
tativt efter de gængse Metoder for disse Farver, se
Eibner1). Jeg fik med Kadmiumet en minimal Klor-
reaktion, det var oxallatholdigt,. med Zinkiltet en mi-
nimal Svovlsyrereaktion og Ultramarinet holdt sig
ved Kogning med det benyttede Kremserhvidt i van-
dig Suspension. Kremserhvidtet var frit for Acetat,
Gips, Kridt og var klar opløselig i Salpetersyre.
Kremserhvidt og Kadmium boldt sig ved Kog
ning med Vand i Reagensglas; efter to—tre Maane-
ders Forløb var den saaledes kogte Farveblanding i
Lyset blevet hvid paa Overfladen (basisk svovlsurt
Kadmium), en Gang iagttoges en svag Sværtning i
denne vandige Blanding, efter at Solen en hel Dag
havde skinnet derpaa, men den næste Dag var den
forsvundet og iagttoges ikke mere.
Det ses af Tabel 3, at Sværtningsintensiteten af-
hænger en Del af Bindemidlets Art.
De sværtede Plader med Intensitet 1, 2, 3 blev
henlagte i Mørke i længere Tid, hvorved Sværtnin-
gen alt efter Intensiteten gik en lille Grad tilbage, —
ved Sværtningsintensitet 4 derimod var dette ikke
paafaldende, — den forsvandt derimod ikke helt.
Toges Glaspladerne fra hinanden, fremkom den op-
rindelige Farve af alle Blandinger, baade i Lys og i
Mørke.
Netop fordi Processen var anærob, var det in-
teressant at undersøge, om der var nogen Relation
mellem f. Eks. en tørrende Olies Iltningstrin og dens
Egenskab, at foraarsage Sværtning i Farveblandin-
gen, — med en omend ringe Berettigelse kunde man
af de herover vundne Resultater slutte sig til de
indtørrede ferniserede Blandingers Holdbarhed.
Af Tabel 3 fremgaar, at Sværtninger med blæste
Olier som Bindemiddel forløber trægere i Pigment-
blandingerne: Kremserhvidt—Zinkhvidt og Kremser-
hvidt—Ultramarin end med den oprindelige Olie,
medens det omvendte synes at være Tilfældet for
Blandingen Kremserhvidt—Kadmiums Vedkommen-
de. Dette stemmer ogsaa med Resultaterne af de
*) Malmaterialenkunde.