Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

I O 00 CQ I ningshastigheden for Blandingen Kremserhvidt— Kadmium stiger med fremadskridende Iltning af Olien. Det blev Opgaven at finde den lysfølsomme Bestanddel i Olierne. Ved en Forsøgsrække med Fedtspaltningspro- dukterne, Oliesyre, Stearinsyre, Palmitinsyre og Gly- cerin, 86 pCt. kemisk ren, viste det sig mod Forvent- ning, at de fede Syrer slet ikke er virksomme ved denne Proces, men derimod Glycerinct, se Tabel V. Pigmenterne var: Zinkilte I, Struer, Analyse, se Side 90, Svovlkadmium, Struer, Analyse, se Side 91, Blyhvidt, teknisk rent, Analyse, se Side 91. — Belys- ning første Dag svagt Solskin. Det synes utvivlsomt, at disse Sværtningspro- cesser i Hovedtrækkene forløber saaledes, atder først sker en Fedtspaltning, og at der- næst det frigjorte Glycerin foranle- diger Sværtningen. Glycerinets fotokemiske Forhold. Literatur1). Om Glycerinets Lysfølsomhed foreligger fra de senere Aar en Del Iagttagelser. Hübel2) iagttog først den enorme Stigning i Lys- følsomheden af et med Methylenblaat farvet glyce- rinholdigt Gelatinelag. Limmer3 4 * s 6) udtaler i Tilslutning til Bemærkninger om Hiibl’s Iagttagelse af Glycerinets Sensibiliserings- evne, at Sensibilisationen i de fleste Tilfælde kan fø- res tilbage til visse Farvers Evne til med bestemte Substanser at danne mer eller mindre stabile ufar- vede Forbindelser. Dannelsen af saadanne Forbin- delser bliver i et Antal Tilfælde begunstiget ved Ly- sets Indvirkning. C. Neuberg1) har undersøgt Glycerinets (samt en Række fysiologisk vigtige Stoffers) Lysfølsomhed ved Tilsætning af Uran, Jern og Mangansalte og fundet, at der dannes hovedsagelig Glycerinaldehyd. End- videre at Glycerider med Uran salte som Katalysato- rer spaltes i Lyset, og at Spaltningsprodukterne om- dannes videre som følger: Alkohol > Aldehyd, Syrer > Aldehyder eller Ketoner, *) Ved Renskrivningen har jeg saavidt muligt anført Literatu- ren op til Foraaret 1913, paa hvilket Tidspunkt denne Un- dersøgelse blev afsluttet. 2) Hübel: Wiener Mitteil. phot. Int. Junihefte 1909 (lært at kende fra Referat). 8) Zeitschrift für angewandte ChÄnie 22, 1909, 1715. 4) C. Neuberg: Biochem. Zeitchrift, 1.1, 1908, 316. — 29, 1910, 278. 39, 1912, 158. dels riied samme, dels med ringere Kulstofalomantâl end Udgangsmaterialet. V. Henri og A. Rane1) ; H. Bierry, V. Henri og A. Rane2); J. Bielecki og O. V. Henri3); M. Berthellot og G. Gaadechoni1) har undersøgt det ultravio- lette Lys’ Indvirkning paa Glycerin (og Alkoholer. Syrer, Ætherarter, Ketoner af de fede Legemers Ræk- ke) og fundet, at dybtgaaende Spaltninger indtræder ved Belysningen, idet der dannes Formaldehyd, Syrer, Kulsyre etc. Under Udarbejdelsen af delte Arbejde, har Ch. V. Bennet3) paa den 8. internationale Kongres for anvendt Kemi i New York udtalt, at der, naar Glyce- rin og Luft udsættes for klart Lys, dannes Aldehyd, formodentlig Glycerinaldehyd. Endvidere at Methy- lenblaat, Safranin og Biebricher Skarlagen udbleges i Mørke af Acetaldehyd eller en Glycerinopløsning, som har været udsat for Lys. At visse Farvestoffer bliver lysfølsomme af Glycerin, beror paa Aldehyd- dannelsen. Farvestoffer, som ikke lader sig udblege ved Reduktion, bliver ikke gjort lysfølsomme paa denne Maade. Den tilsyneladende lysfølsomgø- rende Virkning af Arsenater ved Tilstedeværelse af Glycerin maa tilskrives Arseniter. Om disse Udtalelser af Bennet skriver K. Geb- hardt3), at den af Hübel iagttagne store Stigning af Lysfølsomheden af Methylenblaat-Gelatine-Glycerin Blandingen, utvivlsomt ikke, som Bennet angiver, beror paa en primær Dannelse af Aldehyd, thi Re- aktionen foregaar allerede i Solskin efter nogle Se- kunders Forløb, medens Glycerin indenfor denne Tid ingen som helst Forandringer viser. Endvidere begunstiges Reaktionen ved Fraværelse af Ilt, hvad der ligeledes taler imod en primær Iltning af Glyce- rin til Aldehyd, endelig er samtidig Tilstedeværelse af Gelatine nødvendig. K. Gebhardt har nærmere undersøgt Betingel- serne for Udblegningen af Methylenblaat i Blanding med Glycerin-Gelatine og fundet, at denne Re- aktion ved Fraværelse af Luft er en Reduktionspro- ces (Reduktion af Methylenblaat), som dog kun foregaar i direkte Sollys. Ved Luftens Tilstedevæ- relse foregaar der ved Siden af Reduktionsprocessen V. Henri] og A. Rane: Chem. Zeitung. 8'i, 1912, 805. Ref fra Akademi de Sciences Møde. s) H. Biery, V. Henry og A. Rane: Chem. Zeitung 37, 1911, 33 s) J. Bielicki og V. Henry: Chem. Zeit. Nr. 145, 1912. Ref. fra Akademi de Sciences Møde. ilf. Berthellot og H. Gaadechon : Compte rendu, löl. 1910, 395. 6) Ch. V. Bennet: Chem. Zeit. 131, 1912, 1295. “) K. Gebhard: Chem. Zeit. 1912, 1499. (Photo. Korrespondens. 1911, 634).