Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

I ci I I Blandinger med Jern klorid: Stærk Hemning af Sværtningen, — efter lo Maaneder kun Sværtningsintensitet 0:1. 1 Blandinger med Mangansalte: Stærk Hemning af Sværtningen, efter to Maaneder kun I : II for begge Mangansaltes Vedkommende. Af disse orienterende Forsøg fremgik, at de an- vendte Mangan- og Jernsalte direkte hemmede Svært- ningsprocessen, hvorimod Kobbersaltenes Virke- [ maade tiltrængte en nærmere Undersøgelse. Ved Forsøgsrækken i Tabel XVIII blev der lil afvejede Mængder Zinkilte, Struer 1, (to og en halv skellige fra de, som blev iagttaget uden Tilsætning af dem. Katalysatoren i Zinkiltet synes saaledes ikke at være et af de anvendte Salte resp. Hydroxyder. Jeg fandt ingen Holdepunkt for den Antagelse, at de helt eller delvis inaktive Zinkiltepræparater indeholdt en Katalysator-Gift. Det er paafaldende, at Forureninger i Zinkilte, Struer 1, er af samme Natur og Mængde som de fremmede Metaller, som betinger Luminophorernes Selvlysen, endvidere at det aktive Zinkilte taber sin Aktivitet noget ved Ophedningen; dette er analogt med, at de selvlysende Stoffer ikke lyser mere efter Tabel XVIII. konstant. 4- Kobbersulfat-Variabel. Blyhvidt: 1 gr Zinkilte: 0,05 gr 86 °/0 Glycerin: 0,20 cc Forsøg ansat 16.11.12 Kl. 215; meget mørkt og taaget. Tilsat CC-millimolar. Efter Forløb af Kobbersulfatopløsning 1 Time næste Morgen Klokken Kl. 945 । Kl. 10“ Kl. Il05 | Kl. 1220 2 Dage 4 Dage 0,40 CC u u 0 : I 0 : 1 I II II 0,80 cc u u ü : I 0 : I I II II 1,20 cc 11 u 0 : I 0 : I I II II 1,60 cc 0 :1 II 0 : I 0 : I I: II II : III II : III 2,00 cc 0 :1 u 0 : I O.I I: II II : IH III 0 u 11 u U u u I Ingen Cu-Salt; oprindeligt ikke giødet ZnO j 0 : I I 1 ,:n II ,n IV Time giødet i elektrisk Ovn) tilsat bekendte Mæng- der Kobbersulfat af en Opløsning, som indeholdt 0,2497 g CuSOi, 5H2O i Literen, Suspensionerne blev | inddampede og tørrede ved 100° C. (hvorved der fo- regaar en Omdannelse efter Ligningen CuSOt + + H2O = Zn SOt + Cu(()H)2). Hertil sattes 1 g Blyhvidt og Blandingerne blev sammenrevne med 0,2 cc Glycerin. Af Tabellen fremgaar, at Sværtningen, selv ved Anvendelse af 30 Gange den Kobbermængde, som } fandtes i det anvendte ikke glødede Zinkilte (Paral- lelforsøg), ikke naar den Dybde og ogsaa sker lang- sommere end i Blandinger med dette ikke glødede Zinkilte, Struer 1, uden Kobbertilsætning. Kobbersaltenes Tilstedeværelse kan altsaa give Anledning til Sværtninger, som dog er væsensfor- at have været ophedet til Hvidglødhede1) ; hertil kommer, at henholdsvis Zinkilte og Ilt i det perio- diske System staar i samme Gruppe som de Ele- menter, der giver kendte Luminophorer. Selv om Zinkilte ikke er selvlysende, kan det tænkes, at Ligevægten i Systemet Zinkilte + For- ureninger (Cu eller Pb Forbindelser) bliver forskudt ved Belysning, uden at den reciproke Proces giver Anledning til Lysfænomener, og at man i saadanne Betragtninger inaa søge Forklaringer paa det aktive Zinkiltes Virkemaade. Forskellige Omstændigheder taler for, at Ho- vedreaktionerne, som foregaar, kan fremstilles ved følgende Ligninger: 1 ) Odin T. Christensen: Fysisk Tidsskrift 5, 1906—07, 164.