ForsideBøgerMeddelelser Fra Lærerne V…talt I Femaaret 1912-16

Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

År: 1917

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)

Sted: København

Sider: 663

UDK: 378.9 Pol

Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 672 Forrige Næste
425 deres Form kan derfor kontroleres ad matematisk Vej ved Hjælp af Størrelser, maalt paa Grundkurverne. Kurven »Deplacement« er »VL-Areal«s første Integralkurve. Differentialkvotienten til et Punkt a (x,y) paa den første Kurve, svarende til et Punkt b (A,y) paa den sidste, kan følgelig findes af dx — Ady, dy 1 Længdeenlieden i ni dx A Vandliniearealet i ni2 1 Vælger man derfor den vandrette Maalestok saaledes, al Maalestokkens Enhed svarer til lige store Antal Kubik- meter Deplacement og Kvadratmeter Vandlinieareal, be- høver man blot at forbinde b med et Punkt c, der er 1 ni under W1L1, for at have Retningen af Tangenten til Punk- tet a paa Kurven »Deplacement«. Specielt ser man, at Kurven »Deplacement« skal have Vendetangent ved W2L2 (fordi det tilsvarende Punkt af »VL-Areal« er et Maksimumspunkt) og tangere OY for- neden (fordi »VL-Areal« gaar gennem Begyndelsespunk- tet). Kurven »Deplacement-Moment« er »VL- Moment«s første Integralkurve. Et Punkt d (x',y) paa den første Kurve, svarende til Punktet e (M,y) paa den sidste, faar følgelig Differentialkvotienten: dy « 1 _____ Længdeenheden i m dx' M Vandliniearealets Moment m. H. t. OY i m3 '' I Figuren er den vandrette Maalestok valgt saaledes, at Maalestokkens Enhed svarer til dobbelt saa stort et Antal m4 Deplacement-Moment som ms Vandlinieareal- Monient, følgelig finder man Retningen af Tangenten lil cl ved at forbinde e med et Punkt c, som er 2 m under W.L,. Samme Specialiteter som i forrige Tilfælde. Kurven »B-Tværskibs« er afledet af »VL- Areal« og »F-Tværskibs«. Dens Differentialkvotient i Punktet g (x",y) kan findes saaledes: Lad V — x = oa være det Volumen Vand, som Skibet fortrænger, naar det flyder ved! WjLj, hvis Areal er A = ob, medens f = oh er Afstanden fra OY til Vand- liniearealets Tyngdepunkt h (f,y). Synker nu Skibet et uendeligt lille Stykke dy parallelt med WjLj, kan det nye Volumens Moment med Hensyn lil OY udtrykkes enten ved (V + Ady) (x" + dx"), eller ved Vx" + fAdy, altsaa har man (V + Ady) (x" + dx") = Vx" -f- fAdy, Vdx" = Ady (f —x"), idet Adydx" bortkastes som uendelig lille af højere Orden. Følgelig bliver: dy V dP “ ~ tg (p' Ved Hjælp af (3) kan man beregne Vinkelen mellem Abscisseaksen og Tangenten til ethvert af Punkterne paa Kurven »B-Tværskibs«, idet V, A, f og x" maales som de tilsvarende Abscisser paa Kurverne »Deplacement«, »VL- Areal«, »F-Tværskibs« og »B-Tværskibs«. F. Eks. vil en Udmaaling af disse Størrelser paa WjLt give folgende Resultater: V = 2540 in3, A = 460 m2, f=l,3 m, x" = 2,l ni. Folgelig bliver: tg * = ieoti.B40 2.1j = - 7’0’ * = ca- 98°’. der stemmer særdeles godt med Tegningen. Specielt ser man, at for f = n" bliver tg ep — oo og 90 = 90°, 3: for alle Rørings- eller Skæringspunkter mel- lem de to Kurver »F-Tværskibs«: og »B Tværskibs« har den sidste Kurve en lodret Tangent, se f. Eks. Fig. 3. Dog gælder denne Specialitet ikke for Kurvernes Fællespunkt A i OX, thi her konvergerer Tæller og Nævner i Diffe- rentialkvotienten samtidig mod Nul. Det er dog let at be- vise ad anden Vej, at »B-Tværskibs« kun har lodret Tan- gent i A, naar det samme er Tilfældet med »F-Tværskibs«; i alle andre Tilfælde har de to Kurver ikke fælles Tangent i dette Punkt. Den iso kline Stabilitets kurves Differen- tialkvotient kan findes af (1) og (3), fordi denne Kurves Abscisse x og Ordinat x" er tilsvarende Abscisser lil Kur- verne »Deplacement« og »B-Tværskibs«. Man faar der- for ved at dividere (1) med (3): dy . dy = 1 JV dxdx" A:A(f—x")’ Ved Hjælp af (4) kan man direkte konstruere Tan- genten til ethvert af den isokline Kurves Punkter. Ønsker man f. Eks. at tegne Tangenten til det Punkt (i) af Kurven, der svarer til Vandlinie W,!^, skal man blot trække en vandret Linie gennem (i) til Skæring med Ordinataksen i h og afsætte Stykket gh, maalt paa Vandlinie WjLj, op ad Ordinataksen; Linien gi er da den søgte Tangent. Specielt ser man, at den isokline Kurve kun kan have en vandret Tangent for det Deplacement, ved hvilket »B-Tværskibs« har en lodret Tangent. I Fig. 2 har Kur- ven ikke nogen vandret Tangent inden for Tegningens Omraade. I Fig. 3 har Kurven en vandret Tangent ved et Deplacement af ca. 800 m3. Medfølgende Skema1) viser de nødvendige og tilstræk- kelige Beregninger for 30° Krængningsvinkel, svarende til Fig. 1 og 2. Nogen særlig Forklaring behøves ikke, dog bør nævnes, at der er indtegnet en Vandlinie paa Fig. 2 midt imellem OX og W4L4, fordi det er hel- digere al regne med Simpson's /ørste Regel i Stedet for med (5,8,—1) Regelen. Størrelserne 124,2 og 410 er alt- saa maalt paa Fig. 2. Endvidere ser man, at der i delte Skema kun findes I en negativ Værdi for Afstanden fra Midtpunktet af en Vandlinieordinat til Momentplanen OY; sammenlign her- med Fodnote 1, Side 422, h. Sp. Endelig bemærkes, at ved den ovenfor udregnede Værdi af q> har jeg benyttet Talværdier, maalt paa Fig. 2. Disse Tal kan dog lige saa godt befragtes som. afrundede Aflæsninger fra Skemaet. ’) Udført af Ingeniørelev i Marinen Tage Illum,