Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 663
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
425
deres Form kan derfor kontroleres ad matematisk Vej
ved Hjælp af Størrelser, maalt paa Grundkurverne.
Kurven »Deplacement« er »VL-Areal«s første
Integralkurve. Differentialkvotienten til et Punkt a (x,y)
paa den første Kurve, svarende til et Punkt b (A,y) paa
den sidste, kan følgelig findes af
dx — Ady,
dy 1 Længdeenlieden i ni
dx A Vandliniearealet i ni2 1
Vælger man derfor den vandrette Maalestok saaledes,
al Maalestokkens Enhed svarer til lige store Antal Kubik-
meter Deplacement og Kvadratmeter Vandlinieareal, be-
høver man blot at forbinde b med et Punkt c, der er 1 ni
under W1L1, for at have Retningen af Tangenten til Punk-
tet a paa Kurven »Deplacement«.
Specielt ser man, at Kurven »Deplacement« skal have
Vendetangent ved W2L2 (fordi det tilsvarende Punkt af
»VL-Areal« er et Maksimumspunkt) og tangere OY for-
neden (fordi »VL-Areal« gaar gennem Begyndelsespunk-
tet).
Kurven »Deplacement-Moment« er »VL-
Moment«s første Integralkurve. Et Punkt d (x',y) paa
den første Kurve, svarende til Punktet e (M,y) paa den
sidste, faar følgelig Differentialkvotienten:
dy « 1 _____ Længdeenheden i m
dx' M Vandliniearealets Moment m. H. t. OY i m3 ''
I Figuren er den vandrette Maalestok valgt saaledes,
at Maalestokkens Enhed svarer til dobbelt saa stort et
Antal m4 Deplacement-Moment som ms Vandlinieareal-
Monient, følgelig finder man Retningen af Tangenten lil cl
ved at forbinde e med et Punkt c, som er 2 m under
W.L,.
Samme Specialiteter som i forrige Tilfælde.
Kurven »B-Tværskibs« er afledet af »VL-
Areal« og »F-Tværskibs«. Dens Differentialkvotient i
Punktet g (x",y) kan findes saaledes:
Lad V — x = oa være det Volumen Vand, som Skibet
fortrænger, naar det flyder ved! WjLj, hvis Areal er
A = ob, medens f = oh er Afstanden fra OY til Vand-
liniearealets Tyngdepunkt h (f,y).
Synker nu Skibet et uendeligt lille Stykke dy parallelt
med WjLj, kan det nye Volumens Moment med Hensyn
lil OY udtrykkes enten ved
(V + Ady) (x" + dx"),
eller ved
Vx" + fAdy,
altsaa har man
(V + Ady) (x" + dx") = Vx" -f- fAdy,
Vdx" = Ady (f —x"),
idet Adydx" bortkastes som uendelig lille af højere Orden.
Følgelig bliver:
dy V
dP “ ~ tg (p'
Ved Hjælp af (3) kan man beregne Vinkelen mellem
Abscisseaksen og Tangenten til ethvert af Punkterne paa
Kurven »B-Tværskibs«, idet V, A, f og x" maales som de
tilsvarende Abscisser paa Kurverne »Deplacement«, »VL-
Areal«, »F-Tværskibs« og »B-Tværskibs«.
F. Eks. vil en Udmaaling af disse Størrelser paa
WjLt give folgende Resultater: V = 2540 in3, A = 460 m2,
f=l,3 m, x" = 2,l ni. Folgelig bliver:
tg * = ieoti.B40 2.1j = - 7’0’ * = ca- 98°’.
der stemmer særdeles godt med Tegningen.
Specielt ser man, at for f = n" bliver tg ep — oo og
90 = 90°, 3: for alle Rørings- eller Skæringspunkter mel-
lem de to Kurver »F-Tværskibs«: og »B Tværskibs« har
den sidste Kurve en lodret Tangent, se f. Eks. Fig. 3. Dog
gælder denne Specialitet ikke for Kurvernes Fællespunkt
A i OX, thi her konvergerer Tæller og Nævner i Diffe-
rentialkvotienten samtidig mod Nul. Det er dog let at be-
vise ad anden Vej, at »B-Tværskibs« kun har lodret Tan-
gent i A, naar det samme er Tilfældet med »F-Tværskibs«;
i alle andre Tilfælde har de to Kurver ikke fælles Tangent
i dette Punkt.
Den iso kline Stabilitets kurves Differen-
tialkvotient kan findes af (1) og (3), fordi denne Kurves
Abscisse x og Ordinat x" er tilsvarende Abscisser lil Kur-
verne »Deplacement« og »B-Tværskibs«. Man faar der-
for ved at dividere (1) med (3):
dy . dy = 1 JV
dxdx" A:A(f—x")’
Ved Hjælp af (4) kan man direkte konstruere Tan-
genten til ethvert af den isokline Kurves Punkter. Ønsker
man f. Eks. at tegne Tangenten til det Punkt (i) af Kurven,
der svarer til Vandlinie W,!^, skal man blot trække en
vandret Linie gennem (i) til Skæring med Ordinataksen i h
og afsætte Stykket gh, maalt paa Vandlinie WjLj, op ad
Ordinataksen; Linien gi er da den søgte Tangent.
Specielt ser man, at den isokline Kurve kun kan have
en vandret Tangent for det Deplacement, ved hvilket
»B-Tværskibs« har en lodret Tangent. I Fig. 2 har Kur-
ven ikke nogen vandret Tangent inden for Tegningens
Omraade. I Fig. 3 har Kurven en vandret Tangent ved
et Deplacement af ca. 800 m3.
Medfølgende Skema1) viser de nødvendige og tilstræk-
kelige Beregninger for 30° Krængningsvinkel, svarende til
Fig. 1 og 2. Nogen særlig Forklaring behøves ikke, dog
bør nævnes, at der er indtegnet en Vandlinie
paa Fig. 2 midt imellem OX og W4L4, fordi det er hel-
digere al regne med Simpson's /ørste Regel i Stedet for
med (5,8,—1) Regelen. Størrelserne 124,2 og 410 er alt-
saa maalt paa Fig. 2.
Endvidere ser man, at der i delte Skema kun findes
I en negativ Værdi for Afstanden fra Midtpunktet af en
Vandlinieordinat til Momentplanen OY; sammenlign her-
med Fodnote 1, Side 422, h. Sp.
Endelig bemærkes, at ved den ovenfor udregnede
Værdi af q> har jeg benyttet Talværdier, maalt paa Fig. 2.
Disse Tal kan dog lige saa godt befragtes som. afrundede
Aflæsninger fra Skemaet.
’) Udført af Ingeniørelev i Marinen Tage Illum,