Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

- 515 - Brakvandsfiskeriel er gaaet tilbage. 'Fil Gengæld har Sall- Videreudvikling af Vesterhavsfiskeriet paa dette Sted af vands-Fiskearleriie efter 1910 tagel et stærkt Opsving i! Fjorden, idet Rødspætter i stor Mængde og de mere kost- bare Arter, saasom Tunge og Pighvarre -— dog i mindre j Mængde — er trængt ind i Fjorden. Al P’renigangen i Saltvandsfiskeriets Udbytte mere end opvejer Tilbagegangen i Udbytte af Ferskvands- og Brak- vandsfiskeriet, \iser nedenstaaende 5-aarige Oversigter i Tiden 1895—1914: Det aar lige Gennemsnitsudbytte af Fiskeriet i Ringkøbing Fjord. Perioden 1 «95—1899 ca. 112 ()()() — 1900—1904 - 115 000 — 1905—1909 - 149 000 — 1910—1914 - 242 000 — 1911—1914 - 231 000 Denne Udbytteforøgelse er ledsaget af en Værdi- forøgelse af Redskaber og Fartøjer, der kan anslaas til i all ca. 93 000 Kr. Medens Perioden 1910—14 har været tilstrækkelig lang til, al man har kunnet iagttage, hvorledes det gaar Jyllands Vestkyst. Langt den vigtigste Side ved Løsningen af det fore- liggende Spørgsmaal er imidlertid den vand b y g - n i n g s t e k il i s k e. Som tidligere udviklet, gaar For- slaget i Hovedtrækkene ud paa følgende: 1) Udløbet lægges ved Hvide Sande. 2) Afløbet foregaar i 2 Trin: Fjordvandet passerer først gennem en i Spærredæmningen bygget Frisluse, der i aaben Tilstand har et Gennenistrø-niningsareal af 350 m2, derefter gennem en i den ydre Betondæmning tilvejebragt 500 ni2 stor Aabning. Med indstrømmende Vand, altsaa naar Havet staar højere end Fjordvandet, passerer Hav- vandet selvsagt de samme Aabninger i omvendt Orden. 3) Til Passage for Fiskefartøjer bygges en Skibs- fartssluse, der gøres saa stor, at den kan give Plads for Gennemslusning af Sandpumpemateriel, om det skulde blive nødvendigt. Ved Hjælp af den saaledes foreslaaede Ordning me- ner Kommissionen al kunne tilvejebringe en Brakvands- tilstand i Fjorden af henved 2 pCt. Saltholdighed og en Vandstand, der i Sommertiden ikke bliver lavere end med Ferskvandsfiskeriet i P’jorden, naar Hovedmassen af Fjorvandet holdes oppe paa en Saltholdighed af ca. 15—28 pro Mille, har den været altfor kort til erhverve afgørende Erfaringer med Hensyn til Saltvandsfiskene. Man ved til Eksempel intet om, hvorvidt der under saa- danne Forhold i en længere Aarrække vil kunne drives et efter Forholdene stort og lønnende Fiskeri efter Rød- spætter, som er den Fisk, der har bidraget mest til Ud- byttets betydelige Opsving. Del samlede Fiskeriudbytle af Fjorden har i de sid- ste Aar været undergivet store Svingninger. Til Eksempel skal nævnes, at Udbyttet i 1912 opgjordes til en samlet Værdi af ca. 215 000 Kr,, hvoraf Rødspætlefiskeriet ud- gjorde 11 000 Kr., i 1913 var Udbytlet ca. 284 000 Kr., hvoraf Rødspætterne udgjorde de 139 000 Kr., hvorefter Tallene i 1914 atter gik ned til henholdsvis 180 000 Kr. og 54 000 Kr. Muligvis vil del i Tidens Løb vise sig, at Fjorden bedre egner sig til Opvækstplads for Yngelen end til Opholdssted for større, madnyllige og salgbare Bødspætler. I en Skrivelse til Kommissionen udtaler Fiskeri- inspektøren, at den for Fiskeriet i selve Fjor- <1 e n bedste Ordning er den, ved hvilken Fjorden bevares enten som Saltvandsbassin (15—30 pro Mille Saltindhold) eller som Ferskvandsbassin. Derimod maa en Brakvands- tilstand som Helhed betegnes som uheldig. Som det vil fremgaa af de til Grundlag for Forslaget liggende Prin- cipper, mener Kommissionen dog, at der i Fjorden bør tilvejebringes Brakvandstilstand, idet Fiskeriet i det hele laget med Hensyn til Afløbsforholdenes Orden maa komme i anden Række. Som det fremgaar af dette sammentrængte Referat af Betænkningen og af Fiskeriinspektørens kyndige Ud- talelser, er Fiskeriet en Faktor, der ikke kan ses bort fra ved Ordningen af Fjordens Afløb. Ikke alene Havfiske- riet, men ogsaa Fjordfiskeriet har laget et betydeligt Op- sving siden Hvide Sande Kanalens Aabning, og utvivl- somt vil der med et for Fiskefartøjer blot nogenlunde passabelt Udløb kunne gøres Regning paa en ikke ringe 0,1 ni under Daglig Vande og i Vintermaanederne kan varieres inden for passende Grænser, dog at Fjordens øje- । blikkelige Gennemsnitsvandstand ikke bliver større end 0,5 ni. Hvad nu først angaar Udløbets Beligge n - [hed ved Hvide Sande, da har dette Sted saa mange Fortrin, at der næppe kan være Tale om Valget af noget andet Sted ved Ringkøbing Fjord. Dette gælder, hvad enten Udløbet udføres som en fri Gennemstrøm- ningsaabning eller forsynes med en Sluse. At Kommis- sionen ved Valg af Stedet har truffet det rette Valg, cr uden for al Tvivl. Som det fremgaar af hosstaaende skematiske Rids af h jorden (Fig. 2), indtager Hvide Sande en absolut cen- tral Beliggenhed i Forhold til denne, eti Egenskab, som saavel et Udløb ved »Tipperne«, som Kommissionen har draget frem i Betænkningen, som — og i ganske særlig Grad — en Kanal ved Gødelen mangler. Tænker man paa et frit Udløb, altsaa uden Sluse, da har jeg allerede i min tidligere Afhandling om det fore- liggende Spørgsmaal paavist Analogien mellem Ring- købing Fjord-Udløbene: Hvide Sande Kanalen og syd- ligere Udløb og for Nissum Brednings Vedkommende de to frie Udløb Thyborøn Kanal og Agger Ka- nal (Fig. 3). Et frit Udløb ved Gødelen vil komme til at lide en lignende Skæbne som Agger Kanal, idel det ligesom denne meget snart vil lukkes som Følge af Sandbevægelsen, medens Hvide Sande Kanalen, der lige- som Thyborøn Kanal indtager en central og i øvrigt gun- stig Plads foran det Bassin, der skal afvandes, vil have langt bedre Livsbetingelser (se i øvrigt »Ingeniøren« Nr. 97, Aarg. 1915). Det siger imidlertid sig selv, at ogsaa et Udløb med Sluse, ved hvilken der, som vi har set, tilsigtes al frem- bringe hyppige og kraftige Vandstandsvariationer saml en vis ensartet, ret betydelig Saltholdighed i Fjordvandet, bør ligge centralt for Fjorden, saa at ogsaa under saadanne Forhold maa Hvide Sande foretrækkes for <je andre