Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

- 520 - jo ikke, saaledes som del som oftest er Tilfældet med Moler, i direkte Forstand skal tjene lil Dækning af Kajer, Sluser ni. ni., har en tilfældig øjeblikkelig Synkning el eller andel Sted i Høfderne intet at betyde, ligesom heller ikke den Omstændighed, at Søerne under Storm og Høj- vande nu og da bryder hen over dem, vil forvolde nogen synderlig Ulempe. Høfderne vil utvivlsomt under alle Omstændigheder Værçe i Stand lil at tilbageholde saa meget af Kystmaterialet, at det vil være muligt med Assi- stance af en Sandpumper i en længere Aarrække at ved- ligeholde et praktisk talt stabilt Udløb. I Aarenes Løb vil der ophobe sig Sand, Grus og Sten i større og større Mængder paa udvendig Side af Høfderne, særlig for den norde Høfds Vedkommende, et Forhold, der naturligvis vil bidrage lil at konsolidere disse. Men dermed følger ogsaa, at Kystmaterialet i højere Grad vil blive tilbøjelig til at vandre uden om Høfderne, og det er ikke usandsynligt, at man efter nogen Tids Forløb sil Hen- syn til Fiskefartøjernes Passage bliver nødsaget til at forlænge Høfderne. Skulde en Forlængelse blive nødven- dig, vil der imidlertid intet være foregrebet ved at gaa frem i mindre Stykker ad Gangen; der opnaas bl. a. ved denne Fremgangsmaade den Fordel, at de indre Høfdestrækninger naar at falde i Leje og at blive stabile, inden de nye paabe- gyndes. For alle Eventualiteters Skyld er Høfdernes Be- liggenhed valgt saaledes — ligesom ogsaa af Hensyn til en mulig stærk Udvikling af Fiskeriet —, at disse kan indgaa i et fremtidigt Moleanlæg, saaledes som antydet i Fig. 5. Dette Spørgsmaal, Bygning af Moler i større Stil, foreligger imidlertid ikke her, idet Spørgsmaalet om An- læg af Fiskerihavne paa Jyllands Vestkyst som bekendt for Tiden varetages af en anden af Ministeriet nedsat Kommission, der endnu ikke har afgivet Betænkning. Spørgsmaalet er blot antydet her, fordi det i det fore- liggende Tilfælde overhovedet er umuligt helt at lade den Sag ude af Betragtning. Der kan maaske rejses den Indvending mod Bygning af Høfder efter den foran angivne Metode, at der hæfter en vis Usikkerhed ved den m. H. t. Tidspunktet for Høf- cternes Fuldførelse, ligesom ogsaa hvad angaar selve den kalkulerede Bekostning. Dertil maa imidlertid svares, at der nu engang paa en saa sandel og urolig Kyst som denne ikke findes nogen anden praktisk brugbar Bygge- metode, naar man da ikke vil gaa til ganske anderledes mægtige Moleprofiler1), der under Hensyn til, at der her kun er Tale om Høfder (eller Lede-Dækværker), vilde være ganske urimeligt. Det maa sikkert ogsaa indrom- mes, at det i en vis Forstand er en økonomisk Fordel, at Budgettet fordeles paa en Række af Aar i mindre Sum >) Se saaledes Planen i »Ingeniøren« Aarg. 1908, Nr. 14. mer, i Siedel for, al den samlede Udgift ved, at (1er straks bygges en kostbar, tilnærmelsesvis stabil Mole, udredes paa forholdsvis kort Tid. Udgifterne ved det saaledes antydede første Anlæg al’ Høfderne kan anslaas til i alt ca. 2,2 Millioner Kroner, idel de 1,5 Millioner vil finde Anvendelse til selve Nyanlægget, medens Resten i’orbruges i Løbet af de følgende 4—5 Aar til Efterfyldning med Blokke og Sten i Høfderne. Hele Beløbet, 2,2 Miil. Kroner, vil altsaa være at fordele paa hqnved en halv Snes Aar. Man kommer altsaa til, naar det af Kommissionen kalkulerede Beløb, ca. 2,1 Mili. Kr. tillægges, at den samlede Udgift til en rationel og betryggende Ordning af Afløbsforholdene ved Ringkøbing Fjord efter den i øvrigt af Kommissionen fore- sl a ae de Ordning vil beløbe sig til mindst 4,3 Mili. Kroner at anvende saaledes, at de 3,6 Millioner fordeles paa de første 3 — 4 Aar, Resten paa de følgende 4 — 5 Aar. Man vil, og ikke med Urette, kunne indvende, at 4,3 Millioner Kroner lil Ordning af Fjordens Afløbsforhold er mange Penge, særlig naar henses til, at den for Tiden lukkede Hvide Sande Kanal allerede forud staar Statskassen i en samlet Udgift af 3 Millioner Kroner. De af mig an- stillede Beregninger og Overvejelser har imidlertid over- bevist mig om, at det ikke er muligt at komme uden om Bygning af de to Høfder, naar Forbindelsen mellem Fjord og Hav skal etableres gennem Sluser, som af Kommis- sionen foreslaaet, og der skal være nogen Mulighed for, at de til hele Sluseanordningen knyttede Løfter gaar i Opfyldelse. Det maa indrømmes, at Skiseprincippet i liere Henseender frembyder mange Fordele, hvilkel og- | saa klart fremgaar af de af Kommissionen foretagne Be- ! regninger, mod hvilke der i teoretisk Henseende intet kan indvendes. Men Vedtagelsen af Kommissionens Forslag vil maaske i endnu højere Grad, end det blev Tilfældet med Kommissionsforslaget af 1912 (de to Moler) være Indledningen til en Række Krav om Efterbevillinger til j yderligere Sikring af Udløbet, Krav, der, særligt af Hen- 1 syn til Fislieriet, vanskeligt vil kunne afslaas. Thi det j maa erindres, at den af Kommissionen til Gavn for Land- bruget i alt Fald tilsigtede Tilstand i Fjorden, Brakvands- | tilstanden, er den efter Kommissionens egne Udtalelser i uheldigste for Fjordfiskeriet. Fiskeriet vil da med Rette j som Erstatning kunne forlange nogenlunde uhindret Ad- gang til Havet. Jeg har med ovenstaaende Betragtninger søgt at paa- vise, hvor ganske overorden Hige, i Virkeligheden uover- vindelige Vanskeligheder, Materialbevægelsen i Havet vil berede et Udløb for Ringkøbing Fjord, naar der som i Kommissionsforslaget er truffet Foranstaltninger — ved Sluser — der i væsentlig Grad lægger Hindringer i Vejen for den nødvendige Skyllestrøm. Disse Vanskeligheder kommer man ikke ud over, medmindre Udløbet yderligere ! forsynes med to svære Høfder; men disse Værker forøger, som man ser, i høj Grad Omkostningerne. Saafrcmt Bekostningsspørgsmaalet da maatte stille sig hindrende i Vejen for Sluseprojeklets Gennemførelse, staar der imidlertid den Udvej aaben, at vende tilbage til