Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 663
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 524
gyngning al Mørtelen steg Luftblærerne op til Overfladen,
hvor de bristede, naar Rivebrættet førtes hen til dem1).
I et enkelt Tilfælde (nemlig ved Støbning af Rør
V B 5 og tilhørende Bjælke) blev Træstamperne be-
slaaede med 12 Søm. der ragede 41/2 cm ud for Stani-
pefladen, og hvis Hoveder var knebne af. Hensigten
var at gøre det lettere for Luftblærerne at stige til
Vejrs, men tilsyneladende var Virkningen den modsatte,
idet den paafølgende Gennemgyngning drev flere Blærer
til Vejrs end ellers. De to pigstampede Prøvelegcmer
Stampningen at gentienigynge Mørtelen med et Rivebræt;
den sidstnævnte Proces kan dog ikke bruges med Fordel
til <le underste Mørtellag, da de ikke er tilstrækkeligt
bevægelige.
Mørtelen blev, som nævnt, udlagt i 5 Lag, der
hvert for sig gennemarbejdedes saa grundigt, at yderligere
Behandling skønnedes unyttig. Til Støbning af et enkelt
Rør med Bjælke medgik 25 — 30 Minutter, naar der var
to Arbejdere til at stampe.
Fig. 5 gengiver et Fotografi af lo Prøvebjælkers
Fig. 5. Brudfladen af Bjælke V B 2 (til venstre) og II A 4 (til højre). Den Flade, der vender opad paa Billedet, vendte ogsaa
opad ved Støbningen. De to Flader, der er lagt sammen, er dem, der under Bøjningsforsøget var Tryksider. Mens Tryksidernes
Brudlinie altid var omtrent ret, var Træksidernes Brudlinie noget bølget (se venstre Bjælke), idet Binidet begynder i de svageste
Punkter. Ved Støbejærnsbjælker er Forholdene tilsvarende.
blev imidlertid meget stærke, saa Pigstampning bør ikke
komme i Miskredit paa Grund af dette enestaaende
Eorsøg.
I øvrigt gaar de Erfaringer, der indsamledes under
Arbejdet, ud paa, at det til Gennemarbejdning af en saa
lind Mørtel er bedre at bruge Træstampere end Jærn-
stampere, og at man opnaar en god Virkning ved efter
') At det er Luftblærer og ikke, som (let ofte menes, Vand-
ilraabcr, (1er frembringer <le mere eller mindre grove Porer,
som ses i hærdnet Mortel, har jeg ved en tidligere Lejlig-
hed gjort opmærksom paa Ingeniøren< 1913, S. 234).
Brudflade, nemlig den mest blærede og den mindst
blærede af dem alle. Træksiden er 1 begge Tilfælde
af tilfredsstillende Kvalitet, og der kunde i Overensstem-
melse hermed ikke paavises nogen Forbindelse mellem
Styrken og Porøsiteten.
Støbningen foretoges 24. Februar, 8. og 24.
Marts, 8. og 17. April samt 3. Maj, og hver Dag fyldtes
samtlige Forme, idet (1er skiftevis støbles el Bør og en
Bjælke. Børformene fyldtes i Ordenen 1—2—3—4—5—6,
men for at eliminere en mulig Virkning af Arbejdernes
Træthed og lignende begyndtes første Dag med Nr. i,