Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

gende to Bjælker langt mindre. Dette kunde tyde paa, at Stempelfriktionen er blevet forøget ved det skæve Tryk, men da Stempelfriktionen plejer at være mindre end 1 «/o af Kraften, synes en saa stor Forøgelse, som der her er Tale om, dog lidet sandsynlig. En anden Omstændighed, der kan have indvirket paa Styrken, er den forholdsvis langvarige Vaadblanding, som Mørtelen fik (se Fodnote 3 til Tabellen). I de sidste Spalter af Tabel 1 findes Middeltallene for de Bjælker, der har haft samme Højdebeliggenlied under Hærdningen. De varierer saa godt som ikke, bortset fra Tallet i øverste Linie, (1er er noget større end de øvrige, hvilket formentlig skyldes den fra Sol- skinnet paa den vandrette Sandoverflade stammende Varme. Ved Maaling og Vejning fandtes Bjælkernes Dimen- sioner at være saa nær lig de tilstræbte, at jeg ikke har fundet Anledning til at regne de enkelte Modstandsmo- menter og Spændinger ud. Det tilstræbte Modstands- moment var W = '/g • b • h2 = 1/6 • 25 • 13,5" = 760 cm8. Brudlasten var gennemsnitlig 3,94 l; den kan an- tages at virke som to Enkeltkræfter 2,5 cm fra Midten, hvorved Brudmomentet bliver: M = P • (^ 1 —2,5) = I ■ 3940 • (25 — 2,5) = 44300 kgcm, og den gennem- o 44300 _o„ , snitlige Bøjningsstyrke: Sb = -=gQ- — 58>ö at- Det største Modstandsmoment fandtes hos Bjælke V A 4 og var W = Ve ' 24,9 • 13,8’ = 789; lægges dette lil Grund, findes Sb = = 56,1 at. Forskellen mel- 7 o«' lem de to Værdier af Sb er uvæsentlig i Forhold til Variationerne af P. I Tabel 2 findes Bjælkernes Enhedsvægt i kg/1 be- stemt ved Vejning og Maaling. Middeltallet tor samt- lige Bjælker bliver 2,09 kg/1. Tabel 2. Bjælkernes Vægt i kg/1. Støbningens Nr. 1 11 IH IV V VI 2,07 2,08 2,06 2,08 2,08 2,11 2,10 2,08 2,06 2,11 2,08 2,11 Vægt i kg. pr. 1 2,13 2,14 2,05 2,12 2,10 2,08 af de i Tabel 1 2,08 2,12 2,08 2,07 2,10 2,11 indførte Bjælker 2,09 2,11 2,08 2,04 2,08 2,09 2,12 2,10 2,12 2,09 2,09 2,09 Middeltal . . . 2,10 2,U 2,0« 2,09 2,09 2,10 G. Mørtelens Styrke i Fortn af Feret’ske Prismer. Rørudvalget har tidligere gjort Forsøg med Strand- sand for al linde Kornstørrelsens Indflydelse paa Mør- telens Styrke. Disse meget omfattende Forsøg, (1er er offentliggjorte i »Ingeniøren« 1914, Side 561, udførtes ved Hjælp af smaa Eeret’ske Prismer, (1er fremstille- des paa Statsprøveanstalten. For nu alfaa Begreb om, hvorledes Forholdet er mellem den Styrke, en given Mørtel faar, naar den prøves i Form af Feret’ske Prismer, og naar den prøves i Form af større Legemer fremstillede i Praksis, om end med stor Omhu, blev der den 24. Februar tilsendt S t a ts prø ve a n s t a 1 te n den fornødne Mængde Sand og Cement til Prismernes Fremstilling. Denne skete den 4. Marts af 80 Vægtdele Sand (i Indleveringstilstauden), 40 Vægtdele Cement ug 14 Vægtdele Vand; 24 Timer efter Støbningen afformedes Prismerne og lagredes 6 Døgn under en fugtig Sæk, hvorefter de den 11. Marts pakkedes i fugtigt Sand og bragtes ud til Petri & Haugsted’s Plads, hvor de i lodret Stilling gravedes ned i Sandet ved Siden af Bjælke 1 A 1. Den 3. Juli sendtes de tilbage til Stats- prøveanstalten indpakkede i fugtigt Sand og prøve- des dér umiddelbart efter Ankomsten, allsaa 4 Maaneder gamle, med følgende Resultat. Prismernes Enhedsvægt var 2,23 kg/1. De bestod af 91,6 °/0 Tørstof og 8,4 0/0 Vand (Tørringen udført ved 110° C); Enhedsvægten af de tørrede Prismer bliver <la 2,05 kg/1. Bøjningsstyrken laa mellem 45 og 51 at og var gennemsnitlig for alle 10 Prismer 47,2 at. Af de tyve Brudstykker brugtes tie 18 til Trykforsøg. Trykstyrken laa mellem 275 og 380 at og var gennemsnitlig for alle 18 Legemer 323 at. Naar man sammenligner den lier fundne Bøjnings- styrke 47,2 at med de store Bjælkers 58,3 at, ses den at være væsentlig ringere, endskønt den første Uges Hærdning er foregaael i Stuetemperatur, altsaa raskere end i den lave Temperatur paa Arbejdspladsen. De paa det ovenfor nævnte Sted i »Ingeniøren« offentliggjorte Værdier af forskellige Mørtlers Bøjningsstyrke er saale- des ikke Værdier, iler - i Lighed med Trykstyrken af de efter Cemenlnormerne fremstillede Terninger — kun er opnaaelige paa et Laboratorium, men tværtimod Værdier, som man i Praksis kan komme væsentlig op over ved omhyggeligt Arbejde1). I Rørudvalgets Forslag til Normer for cirkulære Betonrør med Muffe er der regnet med 50 at Bøjnings- styrke (»Ingeniøren < 1915, S. 635). H. Rørenes Styrke under 4 Enkeltkræfter og jævnt fordelt Reaktion. Prøvelegemernes Styrke bestemtes ved Hjælp af en Koenen’sk Rørpresse, som Københavns Kommune velvilligst stillede til Disposition og kørte ud paa Petri & Haugsted’s Plads. Disse Presser er i Almindelighed byggede for en ') De store Bjælker størknede ved lav Temperatur, altsaa langsomt, de smaa størknede i Stuetemperatur, altsaa hur- tigt. Dette Forhold kan have indvirket til Gunst for de store Bjælker. Såaledes fandt Gary for plastisk udstøbt Grusbeton 1 : 4 følgende Terningestyrke, eftersom Udstøb- ningstemperaturen var høj eller lav (»Deutscher Ausschuss für Eisenbeton«, Heft 13): Ildstøbnings- temperatur Hærdnet 7 Hærdnet 14 Hærdnet 28 Døgn v. 0-5", : Døgn v.0-50, ! Døgnv. 0-5°, derefter 83 derefter 76 derefter 62 Døgn i Stue- ‘ Døgn i'Stue- Døgn i Stue- temperatur temperatur temperatur Cement | Stuetemperatur 0-5° 236 j 236 231 284 j 273 250 I Stuetemperatur 0-5 " 270 254 258 347 342 335 II Det ligger nær at forklare den langsomme Størknings gode Virkning ved, at Betonen faar Tid til at synke sam- men og fortætte sig; men er denne Forklaring rigtig, kan Styrkeforskellen mellem de store og de smaa Bjælker ikke skyldes de forskellige Størkningsforhold, eftersom Enheds- Vægten er henholdsvis 2,09 og 2,23 kg/1.