Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

1 05 CO vs I I Fig. 8 er vist Molegabet, som det saa ud den ' 22. December 1913. Efter Vinterstormene gik man i Gang med Ud- bedring af Moler og Bundsikring, og i Marts 1914 havde man faaet bragt Aabningens Profil ned til ca. 580 m2. Imidlertid tillog Dybden paa begge Sider af Molelinien — i December 1914 var der saaledes Dyb- der paa henved 30 m vest for Gennemstrømningsaab- ningen — og hen langs udvendig (vestlig) Side af Fig- 11- søndre Mole blev Bunden skaaret ud til 16 m Dybde; en Tid stod nordre Mole i Fare for at blive bag- skaaret, en Kalamitet, som dog afværgedes ved, at der byggedes to Høfder paa Havkysten nord for Ka- nalen. Hen mod Aarets Slutning voksede Aabnin- gens Profil atter til ca. 730 ni2. Ved Lov af 23. Fe- bruar 1915 bestemtes, at Hvide Sande Kanalen skulde lukkes. Lukningsarbejdet, der blev udført af Vandbygningsvæsenet, under Ledelse af Ingeniør A. Poulsen og af Ingeniør Lillelund, foregik paa den Maade, at der i Aabningen mellem Molerne bygge- | des en Sækkebeton-Dæmning med Kronen i Koten + 0,5 m, og ovenpaa denne Dæmning stabledes 2 Lag 5 ts Betonblokke. Arbejdet med Udførelsen af Beton-Lukkedæmningen, som var planlagt at skulle fuldføres i Foraaret 1915, paabegyndtes i Marts Maaned og var afsluttet d. 22. Maj. . Fig. 9, 10 og 11 viser Billeder fra Opførelsen af Lukkedæmningen. Paa begge Sider af de sammenbyggede Beton- moler anbragtes Sandfyld, fra Vandlinien og ned- efter, i alt ca. 200 000 m3. Sandet loges fra Klitterne ved Hjælp af Sandpumpemaskine og førtes gennem j Trykledninger, (1er var fastgjort paa Pontoner (Fig. 12), ud til Dæmningen. Efter Bygning af Betondæmningen opførtes ca. 0,5 km øst for denne et Sanddige tværs over Ka- nalen; Beliggenheden af delte og af Betondæmnin- gen er vist paa Fig. 13. Samtidig med Lukning al’ Hvide Sande Kanalen tilvejebragtes et nyt Udløb for Fjorden (Fig. 14), idel man gennenigravedé Klittangen ud for Gjødelen (ved den sydlige Ende af Nymindestrømmen, c. 2 km nord for Nymindegab Kro) ; dette Udlob aabnedes d. 6. September 1915. For den endelige Ordning af Afløbsforholdene ved Ringkøbing Fjord kan der opstilles to Hoved- principper: 1) Ferskvandstilstand for Fjorden. 2) Brakvandstilstand for Fjorden. Ferskvandstilstand kan tilvejebringes ved at ind- rette Udløbet som en Afvandingssluse med selvvir- kende Lukker saaledes, at Vandet vel kan strømme fra Fjorden ud i Havet, medens Vandbevægelse den modsatte Vej er hindret. Sammen med Ferskvands- tilstand kan opnaas en ret lav Vandstand i Fjorden. Ved Brakvandstilstanden bliver Forholdene noget forskellige efter Udløbets Beliggenhed, Størrelse og Fig- 12. Indretning, men fælles for alle Udløbs-Ordninger med Brakvandstilstand er, at der kan strømme Vand saavel fra Fjord til Hav som omvendt. Forbindelsen mellem Fjorden og Havet kan bestaa af en lang Kanal, som f. Eks. Nyminde- slrømmen, med Udløb ved Nymindegab (Tilstanden før 1910) eller med Udlob ved Gjødelen (den nuvæ- rende Tilstand), hvorved man vilde faa forholdsvis høj Vandstand i Fjorden, langsomt skiltende Vand- stand og Fjordvand med meget ringe Saltholdighed.