Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

541 bestemte ventelige Vandstande i Fjorden er fremstil- let grafisk paa nogle til Betænkningen horende Planer. Fig. 14. Paa Grundlag af disse Vandstandsberegninger og paa Grundlag af Undersøgelser af Arealernes Højdebe- liggenhed, Jordbundsbeskaffenhed og Vegetationsfor- hold, er der af Kom missionen anstillet en Værdiopgø- relse for Landbruget svarende til de forskellige Ud- lobsordninger; af denne Værdiopgørelse skal her kun anføres, at ved en Tilstand i Fjorden som før 1910, er Værdien af de interesserede Eng- og Ager-Arealer anslaaet til 4,5 Miil. Kr., for Eerskvandstilstand med lav Vandstand til: 13,1 Mili. Kr., og for Brakvands- tilstand med fri Udløbsaabning paa 350 nr til: 14,5 Miil. Kr. Den anden Faktor, der maa tages Hensyn til, naar 1 alen er om de ved forskellige Udløbsordninger skabte Værdier, er Fiskeriet. For I lavfiskeriets Ved- kommende skal nævnes, at naar man tillægger Anret 1914 samme Vægt som et Gennemsnitsaar af en fem- aarig Periode — en Forudsætning, der inaa anses for at være ret rimelig —, kommer man til det Re- sultat, at Tilstedeværelsen af Hvide Sande Kanalen som hesejlelig Forbindelse mellem Fjord og Hav har vtvret fulgt af en Forøgelse i Aars-Udbyttet af Hav- fiskeri paa ca. 73 000 Kr., idet al denne Forøgelse i Udbytte dog har været betinget af en Forøgelse af Fartøjs- og Redskabsværdi paa ca. 200 000 Kr. Ved Fjordfiskeriet lægger man særlig Mærke til, hvorledes Rødspættefiskeriet, der var betinget af stort Profil i Udløbet ved Ilvide Sande, blomstrede op og atter hensygnede (i 1912: 10 900 Kr., i 1913: 138 G00 Kr., i 1914: 53 700 Kr ). Efter Kommissionens Opgørelse af de land- økonomiske Værdier, giver Ferskvandstilstanden no- get mindre Værdi end en Brakvandstilstand med stor Aabning (350 ni2), men betydelige Arealer vil dog have større Værdi end angivet, hvis de kan udnyttes paa anden Maade, end del nu sker, nemlig ved. at omdanne dem fra naturlig Eng til kultiveret Eng og Ager; for at kunne dyrke disse Arealer, som for en meget stor Del ligger fjærnt fra de Gaarde, li vortil de nu hører, vil det imidlertid kræves, at de udskilles som selvstændige Landbrug, og en' saadan Omvæltning maa, da (1er ikke nu er Trang til Stede til dyrkelig og bebyggelig Jord, anses for utilfredsstillende; en Ordning, der nød- vendiggør denne gennemgribende Forandring i Be- nyttelses- og Ejendomsforhold, forekommer ogsaa den stedlige Befolkning uheldig. Kommissionen har derfor ikke ment at kunne anbefale Tilvejebringelsen af Ferskvandstilstand, men anser del for ønskeligt, al den forestaaende Ordning af Afløbsforholdene indeholder de bedst mulige Be- tingelser for en senere Overgang til Ferskvandstii- stand, idet det maa erkendes, al der før eller senere i b femtiden kan opstaa Trang ti! dyrkelig og bebygge-, lig Jord i Egnene omkring Fjorden. Fordelene ved en Brakvandstilstand ligger i, at । Vandstanden lil Tider er saa lav, at tilstrækkelig Af- vanding i videst mulig Udstrækning tilvejebringes saaledes, at der opnaas Betingelser for forøget Frugt- barhed paa Geest-Engene, men at der omvendt frem- kommer saa meget Højvande, at de hidtidige natur- lige Frugtbarhedsforhold paa Marskengene kan ved- ligeholdes eller forøges ved Oversvømmelser. Saadanue Betingelser Irembyder af de Forslag, der har været til Behandling i Kommissionen, kun de, der gaar ud paa at lutve Udløbet liggende ud fol- den aabne Fjord, <1. v. s. tæl Nord for Tipperne eller ved Hvide Sande. Fordelen ved den lave Vandstand i Fjorden føl- ges af den Ulempe, at Vandstanden i denne, naar den uhindret eller næsten uhindret kan følge Havets Vandstand, kan blive for lav, især for de Arealer, der ligger nær ved Fjorden, og for Opgrfxlen. Et Ud- lob, der skal virke tilfredsstillende, maa derfor til Ti- der have stort Gennemstrømningsprofil for at faa ud- nyttet de jævnlig indtrædende middellave Vand- stande i Havet, og til an-dre Tider indsnevres, even- tuelt helt lukkes, for at hindre, al Vandstanden i hjorden bliver skadelig lav. Oversvømmelserne er skadelige for Agermark og Geest-Eng saml for Marskeng, naar de indtræder lil ubelejlig Tid, og