Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

560 findes overhovedet ikke i Handelen nu under Krigen og inaa saaledes lades helt ude af Betragtning, me- dens det incises, at der før Krigen var en Mulighed for Anvendelsen af dette Metal. Zink er for Tiden overordentlig dyri og kan overhovedet kun frem- skaffes her i Landet i saa ringe Mængder, at det knap forslaar lil at dække det normale Forbrug. Det ses iøvrigt, at under normale Forhold er Anledningen til al benytte Zink ikke særlig paatrængende. Derimod ses det klart af Tabellen, al for Jern er px udpræget I . mindre end -y Peu- Det vil altsaa sige, at der kan k r være stærk Anledning til al undersøge .lernet og dets Forhold nærmere som eventuelt Erstatningsmateriale i for Kobber. Inden vi gaar videre, bliver det imidlertid nød- vendigt at undersøge, hvorledes en Leder af givne Di- mensioner men af forskelligt Materiale vil kunne be- lastes med Strøm, idet Ledningen i alle Tilfælde kun maa antage den for en Kobberledning ved de givne Belastningsforskrifter tilladte Overtemperatur Længden er ----- leu y Tværsnittet er qX Qcu ? Modstanden er: I{x — px. l-, henholdsvis Rcu — p«. ■ r- • qx Qcu Da Overfladen af Traadcn er den samme i begge Tilfælde, maa der kun udvikles samme Varme, naar Temperaturen skal være ens. Varmeudviklingen pr. Sek. er PXRX = HuRcu, Heraf faas Del vil sige, at i Sammenlignng med Kobber, kan en Traad af givne Dimensioner kun taale en Strømbelastning, der er for Al ca. f, for Zn ca. for Jern ca. Paa Grundlag heraf har man udregnet følgende Belastningstabeller, gældende for almindelige Husin- stallationer, idet Icu er taget fra den for Kobberled- ninger foreskrevne Tabel. Da der i Tyskland paa Grund af den udprægede Kobbernød i udstrakt Grad anvendes Zink og Jern som Erstatning, vil det ikke være ubetimeligt al se paa, hvilke Erfaringer man dér har gjort med Hen- syn til Anvendelsen af disse 2 Materialier (Alumi- nium findes nemlig heller ikke i Handelen i Tysk- Tværsnit mm’ Kobber max tilladt Strøm Sikring Aluminium 1 11 6 8 6 - — — — 1,5 14 10 11 6 9 6 — — 2,5 20 15 16 10 H 6 8 6 4 25 20 20 15 13 10 10 6 6 31 25 24 20 16 10 12 10 10 43 35 34 25 23 20 17 15 16 75 00 60 35 40 35 30 25 25 100 80 — — 52 35 — — 35 125 100 — — 65 60 — — 50 160 125 — — 83 60 — — 70 200 160 — — 105 80 — — 95 240 200 — — 125 100 — — 120 280 225 — — 145 125 — — 150 325 260 — — 170 125 — — land, da Regeringen beslaglægger alt til Brug i Hæren). Zinken findes i rigelig Mængde i Tyskland, der er et af <lc største Produktionscentre for delte Metal. Del har som Installalionsmateriale betragtet flere ret uheldige Egenskaber. Det er ikke tilnærmelsesvist sam smidigt som Kobber, det laaler ikke gentagne Bøjninger, det bliver let krystallinsk og brækker da, det er vanskeligt at lodde, idel det sammenlignet med Kobber har ct meget Livl Smeltepunkt (Cu 1100° C, Zn 420° C), saaledes at det ved den miindste Ufor- sigtighed ødelægges, naar det udsættes for Blæselam- pens Flamme. Jern er for saa vidt heldigere til Brug i Instal- lationsledninger, idet det er smidigt og stærkt og ikke nær saa let knækker som Zinken. Det bør dog være meget omhyggeligt forzinket eller fortinnet ai Hensyn til Beskyttelsen mod Rust; da det er en væ- sentlig daarligere Leder end Zinken, kræves der i de fleste Tilfælde et ikke saa lidt større Tværsnit, dels af Hensyn til den tilladelige Opvarmning, dels af Hensyn til det sædvanligt tilladte Spændingstab. 'Fil Brug i Maskiner egner begge Metaller sig særdeles daarligt, idet Strøinbeliastningen pr. Not jo langtfra kan være saa høj, som naar der anvendes Kobberledere. Maskinernes Materiale bliver derfor kun daarligt udnyttet, de bliver altfor store i Forhold til deres Ydeevne, og deres Virkningsgrad er betyde- lig lavere end Virkningsgraden for Maskiner med Kobberledere. Ved Kabler spiller Zinkens uheldige Egenskaber