Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

564 berledning (f. Eks. en svær Hovedledning), anbe- fales det at lade det første korte Stykke af Afgre- ningen bestaa af ot Stykke Kobbertraad, saaledes al en eventuel Tæring af Metallerne ikke kan komme til at virke ødelæggende paa Hovedledningen af Kob- ber, og navnlig vil det paa denne Maade være lettere at fremskaffe en virkelig fuldt ud betryggende Iso- lering af Klemforbindelsen, hvilket i et saadant 1 il- fælde, hvor 2 forskellige Metaller forenes i Klemmen er af paatrængende Nødvendighed. Det vil lierai ses, at Monteringen med Jerntraad let bliver dyrere end med Kobbertraad af samme Tværsnit. Naar alle fornødne Forsigtighedsforanstaltnin- ger saaledes er iagttaget — og det ses, at man ved Jerntraad maa være betydelig mere forsigtig end veti det mere ædle og niere uangribelige Kobber, — vil man kunne regne, at Levetiden ifølge Statstelegrafens Erfaringer i aabent Landdistrikt vil kunne anslaas til 20 eventuelt 40 Aar, medens Levetiden for Traade langs ad Jernbanelinier og i stærk røgfyldt Luft end- da kan være saa lav som 6 Aar. Paa Strækninger langs Kysten med stærk saltholdig Søluft (Jyllands Vestkyst) er Levetiden endnu kortere. Fra enkelt Side hævdes, at snoet Kabel har kor- tere Levetid paa Grund af, at de enkelte Korer ved Traadens Svingninger kan gnide mod hinanden, hvorved Galvaniseringen slibes af, og Levetiden for- ringes. Paa Nordsjællands Elektricitetsværk, der li! Jordtraad over Højspændingsledniinger benytter gal- vaniserede Jernkabler, har man dog ikke, sklen Vær- ket blev laget, i Drift i Aaret 1903, hall daarlige Er- faringer i denne Henseende. Da Tallene for Levetiden i Landdistrikter saa- ledes er ret høje, vil der af denne Grund næppe kunne rejses særlige Ind vendinger mod Anvendelse al' Jerntraad, navnlig til kortere og mindre betydende Ledninger. Del maa dog erindres, at gammelt ned- taget Jerntraad er temmelig værdiløst, medens gam- melt nedtaget Kobbertraad altid vil have en vis ikke hell ubetydelig Værdi. Spørgsmaalet om Master, Spændvidde og Ned- hæng er af aller største Betydning. Ing. Rager har udarbejdet (se »Elektroteknike- ren« 1916, Side 54) en Række Montagetabeller for blødt og baardt Jerntraad i nøje Overensstemmelse med Elektricitetskommissionens Forskrifter og efter de Principper og paa lignende Maade, som de Ta- beller, han tidligere har offentliggjort i min Lærebog »Slærkstrømselektroteknik«, *2. Del, Side G6—74. En kortfattet Sammenstilling af største Mate- rialspænding /»max og største Nedhæng fmax for Kob- ber og Jern findes anført i nedenstaaende Tabel, idet der i alle Tilfælde er regnet med de laveste Sikker- hedsgrader s, 31/, for Kobber og 5 for Jern. B er Brudgrænsen i kg/mnr og pmax er største tilladte Trækspænding ligeledes i kg/mm2. Tabel for største Nedhæng fmax I Meter. — -, Spændvidde i m Materiale B Pmax S 40 50 60 Haardt Cu . . 42 a 34 0,50 0,72 1,00 Blødt Fe 40 8 5 0,70 1,02 Haardt Fe 70 14 5 0,57 0,80 Det ses, at blød Jerntraad har større Nedhæng end Kobbertraaden, og at det derfor vil være nød- vendigt, hvis Masteliøjden er beregnet for et Ned- hæng f. Eks. af 0,7 m, at reducere Spændvidden fra henholdsvis 50 ni ved Kobbertraad til 40 m ved blod Jerntraad. Ved haard Jerntraad kan Spændvidden forøges en Ubetydelighed. Endvidere ses det, at hvis det ved Kobbertraad er nødvendigt al anvende en 10 mm2 Ledning (q = 10 min2), da vil Masterne Ira hver Traad blive paavir- ket med et Træk, pma* • </ = 12 . 10 = 120 kg. Det ækvivalente Jerntværsnit vil være = 8 Gange PCu saa stort eller 80 mm2, og Trækket i Masterne fra hver Traad, vil ved blødt og haardt Jern være 8 • 80 = 640 kg, henholdsvis 14-80 = 1120 kg mod 120 kg ved Kobber. Masterne bliver saaledes i ufor- holdsmæssig Grad haardt belastede, og hele Led- ningsanlæget bliver paa Grund af de kraftigere og eventuelt tættere stillede Master og den dyrere Mon- tage af den svære Ledning i den Grad fordyret, at Jerntraadens Anvendelse ganske er udelukket, naar der skal regnes med ækvivalente Tværsnit. Skal Jerntraad da overhovedet anvendes ved Friluftsledminger, maa det blive paa saadanne Ste- der, hvor Spændingstabet ikke er det bestemmende og afgørende for Tværsnittet, det vil sige, at Jern kan ikke finde Anvendelse i Lavspændingsanlæg, hverken ved Jævnstrøm eller ved Vekselstrøm, men der kan kun være Tale om nt anvende det ved Høj- spændingsanlæg. Ved Højspændingshovedlinier, hvor man er nødt til at regne med Spændingstal), er det altsaa ogsaa udelukket. Tilbage bliver da Højspændings Stik-